Hvad skal jeg gør er virkelig vred!

Men hvornår kan jeg melde det ril forsikring? 

 

Ska jeg vente til jeg får det på papir at knoglen er brækket eller ?

Jeg er ikke helt sikker. Ring til en advokat med gratis rådgivning i dit nærområde, de kan fortælle dig helt præcist hvad du kan gøre. 

Ellers kontakt dit forsikringsselskab

Som en anden skriver, så bør du klage til Patientklagenævnet. Der skriver du om dit forløb, problemer og konsekvenser. Jeg tror også at det vil blive vurderet om du skal have noget erstatning. Hvis det er en livsvarig skade du har fået skal du jo selvfølgelig også melde det til din egen forsikring, men start hos Patientklagenævnet.

Er ked af at hører om din situation og håber at du får det bedre snart

Risse skriver:

Som en anden skriver, så bør du klage til Patientklagenævnet. Der skriver du om dit forløb, problemer og konsekvenser. Jeg tror også at det vil blive vurderet om du skal have noget erstatning. Hvis det er en livsvarig skade du har fået skal du jo selvfølgelig også melde det til din egen forsikring, men start hos Patientklagenævnet.

Er ked af at hører om din situation og håber at du får det bedre snart

Okay men jeg har ikk fået noget på papir kan jeg stadig? 

Og jeg var til røntgen og de fandt intet indtil i dag til scanning hvor de sagde den er brækket 

Anonym skriver:

Okay men jeg har ikk fået noget på papir kan jeg stadig? 

 

Og jeg var til røntgen og de fandt intet indtil i dag til scanning hvor de sagde den er brækket 

 

 

Jeg har ikke selv prøvet det, men uanset om du har fejlet noget eller ej, så står det stadig i din journal at du har tilset læge, og med hvilket formål.  Selv telefonsamtaler bliver noteret, så du behøver vist ikke have noget på skrift. Så hvis du har ringet/været hos lægen for 2 år siden med en dårlig arm, så står det der - eller det bør det. 

Jeg tror bare at du skal skrive til dem (Patientklagenævnet) men ellers kontakt dem for at forhøre dig om, hvordan du skal takle din situation - det kan de i hvert fald helt sikkert hjælpe dig med

lineog4 skriver:

Ej må da lige svare. Var det "rigtig" kræft som i cancer. Og har det så bredt sig fordi din læge ikke var obs nok?

En masse tanker din vej

Ja en vaske ægte cancer tumor. De fik fjernet det hele, men jeg ska stadig igennem en masse undersøgelser og så ska jeg måske ha stråling. Kemo slipper jeg vidst heldigvis for. Det er gået meget stærkt siden jeg fik diagnosen, så jeg ved ik så meget mere. Fik diagnosen torsdagen før jeg blev opereret.

Jeg er PET/CT scannet hvor det viste at det heldigvis ikke har bredt sig, så var jeg gået fuldstændig amok på den læge!! Men de har fundet noget i lysken som de gerne vil være sikre på hvad er, så jeg ska ind og ha lavet en biopsi på fredag. Det er vidst ret normalt at det viser noget der, så jeg krydser for at det ik er noget! 

Morgensol skriver:

Ja en vaske ægte cancer tumor. De fik fjernet det hele, men jeg ska stadig igennem en masse undersøgelser og så ska jeg måske ha stråling. Kemo slipper jeg vidst heldigvis for. Det er gået meget stærkt siden jeg fik diagnosen, så jeg ved ik så meget mere. Fik diagnosen torsdagen før jeg blev opereret.

Jeg er PET/CT scannet hvor det viste at det heldigvis ikke har bredt sig, så var jeg gået fuldstændig amok på den læge!! Men de har fundet noget i lysken som de gerne vil være sikre på hvad er, så jeg ska ind og ha lavet en biopsi på fredag. Det er vidst ret normalt at det viser noget der, så jeg krydser for at det ik er noget! 

Puha så tager livet bare pludselig en anden drejning og døden som ellers er noget man kun læser om bliver nærværende. og de ting som før havde betydning får enten endnu mere betydning eller bliver ligegyldige

Håber du kun får gode svar fra nu af.

lineog4 skriver:

Puha så tager livet bare pludselig en anden drejning og døden som ellers er noget man kun læser om bliver nærværende. og de ting som før havde betydning får enten endnu mere betydning eller bliver ligegyldige

Håber du kun får gode svar fra nu af.

Ja alting bliver pludselig vendt på hovedet og alle de der ting man går og grubler over blir pludselig meget lige gyldige! Specielt når man har børn.. 

Tusind tak for tanken. Det varmer.. 

For 2 år siden klagede jeg lægen om smerter i min håndled .. Men hun sagde jeg sku vente til jeg har født så forsvinder det . 

 

Mange måneder efter fødslen klagede jeg og hun sagde træn det væk ... Jeg trænede styrke træning og stram op i nogle måneder men smerten blev værre ... Jeg havde lyst til at skære håndleddet af så ondt gør det.

 

nu efter 2,5 måneder først efter jeg klager adskillige gange så bliver jeg sendt til specialist og specialisten sender mig til ultralyd scanning ... I dag finder de ud af at der er brækket knogle der stikker op i mit håndled. ��

 

hvorfor sku jeg lide i så lang tid før de sku sende mig til scanning ???

 

jeg føler mig handicappet .. Og aner ik hva de vil foretage sig nu

Jeg har selv oplevet ikke at blive hørt af læge. 

Jeg går aldrig til læge medmindre den er helt gal. 

En gang havde jeg nogle underlige smerter i underlivet og pletblødning. Gik til min daværende læge og blev undersøgt + hun fik taget en masse prøver for kønssygdomme. Undersøgelsen og prøverne viste ingenting. 

Mine gener fortsatte, så jeg kontaktede hende igen efter et par uger. Endnu en gang blev jeg undersøgt og hun tog prøver igen. Der var heller ikke noget den her gang. 

Da jeg kontaktede hende 3. Gang og hun bad mig om at komme ned til hende igen, undrede jeg mig over at hun nu ikke sendte mig til en specialist, da hun ikke har kunnet finde noget selv. 

Inden prøverne kom tilbage (de var forsinkede) ringede jeg til hende om problemet og om at jeg virkelig var bekymret. Jeg kunne da mærke at der var noget i vejen med min krop. så foreslog hun at undersøge mig for 4. Gang, hvor jeg så krævede at få en henvisning til en gynækolog. Jeg følte virkelig at jeg skulle forklare mig, efter alle de undersøgelser som hun lavede, uden at komme til en konklusion. Hun tøvede, men lovede at vende tilbage til mig.

3. Gangs undersøgelse viste så at jeg havde celleforandringer, hvilket jeg fik kort fortalt i telefonen, og nu fik jeg en henvisning til en gynækolog. 

Min verden brød sammen. Ventetiden var på 3 mdr og jeg havde allerede haft de her symptomer i nogle måneder og kunne ikke vente så længe på at få klar besked. endte på et privathospital. 

Celleforandringerne forsvandt heldigvis af sig selv. Men tænk hvis jeg ikke havde været opmærksom på min krop og havde stolet blindt på lægen, så var jeg måske endt med at få livmoderhalskræft 

Så kvinder, lyt til jeres krop og stol på jeres mavefornemmelse!!!!