Hej!
Jeg vil gerne høre din mening om noget som min kæreste og jeg er ret uenige i.
Vores søn er 5,5 mdr gammel (Bliver 6 mdr D. 1/8). Han bliver ammet og han er for 2-3 uger siden startet op med skemad hvilket går rigtig godt.
Min kæreste mener at jeg "tvangsfodre" vores søn og at han er for tyk. Han mener at han kun skal have noget at spise når han selv efterspørger det. Vi har altid fået ros af vores sundhedsplejerske og lægen og ingen af dem har sagt at han er for tyk. Han var i forvejen en stor dreng på 4400 gram ved fødslen og han blev ved sin 5 mdr's tjek vejet til 8,7 kg og 72 cm. Så en dejlig dreng med masser af elastikker som babyer skal have.
Jeg vil lige skrive ned til dig hvornår og hvad han får at spise. Så vil jeg nemlig gerne høre dig af om du også syntes at jeg tvangsfodre ham.
Morgen når vi står op: Han bliver ammet
Formiddag: Han bliver ammet.
Middag/Frokost tid efter hans første lur: Han får en portion grød.
Eftermiddag: Han bliver ammet efter hans næste lur.
Aften/Aftenmåltid: Han får kartoffel-grøntsagsmos.
Når han bliver puttet til natten: Han bliver ammet.
Så bliver han ammet ca. 2-3 gange fra han sover ca kl. 19-05 om morgenen.
Hvordan lyder det?? Jeg mener at det er meget normalt at tilbyde en baby noget at spise om morgenen når man står op og også efter han har sovet nogle gode lure samt når han skal puttes til natten. Og nej, han giver ikke altid udtryk for at han er sulten men han spiser og så må han jo ville have det alligevel. Han har også tit afvist brystet og så er det jo nok fordi han ikke er sulten og det har jeg selvfølgelig respekteret. Han får også noget at spise lige inden vi skal ud af døren eller når vi skal til svømning eller babysalmesang netop for at han kan få en god oplevelse af de aktiviteter og at vi ikke er nødt til at stoppe pga sult. Jeg ammer helst ikke foran andre end min kæreste og jeg syntes også det er synd hvis vi skal have en baby der skriger af sult fordi min kæreste ikke vil have at jeg lige tilbyder ham noget inden vi tager afsted. Det er også fjollet hvis det kunne undgåes. Hvad mener du? Er jeg forkert på den??
Lisbeths svar
Hej !
Det er noget af et dilemma at komme i , om du tvangsfodrer jeres søn.
Når jeg læser hans vægt og længde og fordelingen af måltider, så gør du det helt rigtige.
Hans mælkebehov ligger på 1450 gr om dagen, og så skal der mange måltider til. selvom du modregner hans grød og mos til aften. der noget til.
At du ammer ham inden i går udenfor, er for din og hans skyld. du vil være sikker på han ikke skal ammes lige midt i salmesangen eller svømmehallen. Sådan tror jeg mange mødre gør. ammer deres børn inden de skal af sted.
Din kæreste har ret i børns skal melde sig selv. Det gjorde han vel også i starten. Nu er jeres søn snart et halvt år. Du hans mor har fundet en fin rytme med ham, hvor han får sin mad når han trænger og han siger fra når han ikke er sulten . Han melder sig jo selv om natten når han trænger.
Bedre kan det ikke blive. Det er helt normalt at babyer er buttede og har runde former. Det må de gerne have.
Der skal meget mad til for de små. Hjernen har brug for meget mad energi til at udvikle sig optimalt. Alle de ting der sker med ham forbruger han også meget energi til. Snart vil han kravle rundt, øve sig i at hive sig op med hænderne indtil han kan stå og senere gå.
Jeg mener du har gjort det supergodt, og fortsæt du med det.
Fortsat held og lykke med ham og jer.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér