Alt dette her med biopsien tager virkeligt hårdt på mig. Jeg prøver så vidt muligt at "glemme" at jeg er gravid og hvis noget minder mig om det (bukser der ikke længere passer, kvalme eller bevægelse fra den lille) bliver jeg rigtig ked af det. Det er menignen at man skal være glad og lykkelig når man venter sig, men istedet gå jeg rundt og er smadder ked af det og ønsker af og til at jeg slet ikke var gravid. Oveni er Marcus blevet rigtigt syg med øjenbetændelse og feber hvilket betyder at jeg ikke får sovet meget om natter. Så jeg er virkeligt et ynkeligt syn iøjeblikket.
Martin er af en anden støbning end mig. Ud af til virker han som om tingene ikke går ham på, mens de nager frygteligt indeni. Der skal meget til at bægeret flyder over for ham, men igår fik han nok. Imorges kørte han ind på sygehustet og krævede en forklaring fra en der havde styr på tingene. Han kom så til at snakke med hende jeg havde talt med igår, og hun havde givet sig godt med tid til at forklarer ham tingene. Hun fik forklaret at prøve 1 ca. tager en uge alt efter hvor hurtigt ens celler vokser. Mine celler er ikke vokset hurtigt nok til et svar i sidste uge, men de siger på riget at der vil være svar på den i denne uge så det derfor ikke er nødvendigt at tage en fostervandsprøve. Martin fik så forklaret hvor forkert der er at sige at der går en uge til man har svar på den første del af prøven og hun kunne kun give ham ret. Hun vil nu tage det op til et møde og vende at man skal sige fra en uge og folderen de udlevere skal også laves om.
Så nu må vi bare vente på hvornår svaret kommer i denne uge. Hun sagde til Martin at vi ikke skulle forvente svar i dag eller i morgen men snarer sidst på ugen. Så nu venter vi igen................
Anmeld
