Kamils skriver:
Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år og er flyttet sammen for 2 mdr. siden. Alt er gået fint indtil videre, eller indtil vi flyttede sammen. Parforhold har selvfølgelig sine op- og nedture, men sådan er det. Dog har han de seneste par måneder været noget nær uudholdelig at være sammen med. Han kommer hjem fra arbejde og er sur lige så snart han træder ind af døren. Desuden snerrer han af alt man siger/spørger om og har efterhånden ikke lyst til at spørge om noget mere. Han hæver stemmen så snart der er noget han er utilfreds med. F.eks. her den anden dag, hvor jeg var hjemme og han på arbejde. Han ringer og spørger om jeg ikke kunne tage skinkesnitzlerne op af frysere. Jeg får besøg og glemmer alt om det og da han ringer igen, flipper han fuldstændig ud over, at jeg ikke har taget dem op, for hvad fanden har jeg lavet de sidste 4 timer. Det var bestemt ikke okay at glemme det! Da vi snakkede om det senere kunne han godt se, at det ikke var okay fra hans side.
Det er utrolig hårdt, at leve i et parforhold, hvor ens kæreste er sur hele tiden og hidser sig op over det mindste. For sådan et humør smitter. Han er så dejlig og sød når der er andre her, eller hvis vi er på besøg hos andre. Så er han nemlig lige som han var når vi var alene for bare 6 måneder siden. Der er selvfølgelig dage, hvor han også er sådan herhjemme, men det er omkring 2 ud af 7 dage. Så snart vi er alene nu er han bare sur og som sagt, hidser han sig ofte op og påpeger med det samme han kommer ind af døren, at jeg ikke har vredet kluden op og at jeg godt lige kunne have pakket støvsugeren væk da jeg var færdig med at bruge den.
Jeg magter snart ikke mere.
Er der noget jeg kan gøre eller nogen der har oplevet lignende med deres kæreste/mand? Hvis ikke det snart bliver bedre er jeg bange for, at jeg ikke kan være i parforholdet mere.
Tak fordi du læste med, selvom indlægget var langt
Jeg har ikke prøvet noget lignende heldigvis. Jeg tænker om i har snakket om den praktiske arbejdsfordling i hjemmet inden i flyttede sammen? Har i forskellige standarder til hvordan jeres hjem skal se ud/ordnes?
Jeg selv er meget perfektionistisk og gør meget rent(!) fordi ellers trives jeg ikke. Dog forventer jeg ikke min mand gør det samme fordi det er mit behov og ikke hans i samme grad, men derfor gør jeg det også selv. Ved ikke om din kæreste har det lidt ligesom mig, men så bare forventer at du er på samme måde. Det kan han ikke forlange.
Du skal ikke tillade at han skælder og smælder på dig 5 ud af 7 dage, det er bare ikke i orden. Det må du sige til ham, så han er klar over at du mener det og ikke vil leve med det. Det kan også være han ikke har det så godt psykisk, måske et stort arbejdspres eller andet som gør at han er så opfarende? Tænker at i må tage en lang snak så i forstår hinanden. Det har måske været en stor omvæltning for ham at flytte sammen, men det burde jo være en glædelig ting.
Håber at i får problemerne løst, for det lyder ikke sundt.
Anmeld
Citér