oh skræk oh ve!

min mor sendte mig en mail i sidste uge og fortalte, at hun hele tiden gemmer en ekstra ferieuge, så hun kan komme herned (hun bor i Herlev, jeg bor i Faaborg) når jeg skal føde.
Jeg har først indenfor de seneste par år fået et nogenlunde anstændigt forhold til min mor pga min barndom og ungdom og ja...min voksendom. Min største skræk er, at jeg bliver mor på samme måde som hun er det.
Så tanken om, at hun skulle komme herned og bo I EN HEL UGE lige når jeg har født, er fuldkommen vanvittig i mit hoved!! Det er Søren og mig og baby(er)der bliver  familie, ikke min mor.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg får formuleret tilbage til hende, at hun ikke er velkommen uden at det lyder...grimt. Søren sir vi tager den kamp når den kommer og så ignorere jeg det bare når jeg skal svare hende tilbage på mailen. Men åh gud, tænk at hun kan være så disillusioneret, at hun tror jeg gerne vil have hende (eller NOGEN) til at bo herhjemme en hel uge lige når vi er blevet tre (fire)!

Sådan er de mødre................de er generelt ret desillusionerede, og halvglemsomme når det gælder deres børns traumer i barndommen. Da jeg fik Jonas havde jeg et kæmpe opgør med min mor.............................hun blandede sig helt enormt, og tog nærmest ejerskab over knægten. Der var lige en periode, hvor vi ikke havde kontakt......................indtil hun forstod budskabet. Men med jævne mellemrum, skal jeg op og stå på bremsen.................................og lige fortælle hende et par ord, om almindelig god opførsel, og især om hvad jeg vil have og ikke have i.f.t mine børn.
Men Trine............................sjovt nok er hun er fantastisk mormor, som ungerne elsker. Hun giver dem al den omsorg, som hun ikke formåede at give mig/os da vi var børn.

Men er enig med Søren i, at i skal tage den kamp, til den tid. Du kan jo bare skrive til hende, at du nok tror at i gerne vil have den første tid for jer selv, men at hun er velkommen på et barselsvisit når du ligger på hospitalet.

Knus Mette

åh nej dog.... Det er altså ikke lykken med alle de mennesker der kommer og skal se det lille vidunder. Det er SÅ hårdt for man er også i gang med SELV at lære den lille ny at kende.... Puha.... Sig til hende at I har brug for den første uge-2uger for jer selv. Det er hårdt arbejde at få en lille hjem og så har man ikke overskud til andre. Selv ikke ens mor... Hvis hun ikke forstår det så må hun lige rase af og så skal hun da nok komme igen for hun vil jo sikkert gerne være en del af det hele når I så er klar til det. Jeg ville ønske at jeg havde sagt det til min familie. Erfaring gør klogere og det gør jeg næste gang. Det er sgu hårdt....

åh nej dog.... Det er altså ikke lykken med alle de mennesker der kommer og skal se det lille vidunder. Det er SÅ hårdt for man er også i gang med SELV at lære den lille ny at kende.... Puha.... Sig til hende at I har brug for den første uge-2uger for jer selv. Det er hårdt arbejde at få en lille hjem og så har man ikke overskud til andre. Selv ikke ens mor... Hvis hun ikke forstår det så må hun lige rase af og så skal hun da nok komme igen for hun vil jo sikkert gerne være en del af det hele når I så er klar til det. Jeg ville ønske at jeg havde sagt det til min familie. Erfaring gør klogere og det gør jeg næste gang. Det er sgu hårdt....

nogen jeg halvt om halvt kender, har to børn og de valgte ved sidste barn, at sige til familien, at de nok skulle vise sønnen frem når de var klar til det, men det vigtigste var, at de kom hjem og fandt ud af at være en familie sammen INDEN hele den store familie også skulle deltage, også fordi der var en nybagt storesøster der lige skulle finde sin nye rolle. Det syntes jeg bare lød så logisk, men alle i min familie, syntes det var skrækkeligt. Nu bor jeg (heldigvis) langt fra både min egen og sørens familie, så det er ikke sådan, at de kommer rendene hele tiden, men jeg tror også jeg vil melde ud (hvis det bliver aktuelt ), at vi liiiige skal finde ud af det selv før de andre skal deltage.

Vil lige starte med at sige at det er da vildt sødt af hende athun vil gøre det, men ikke gennemtænkt dahun ikke har spurgt dig selvfølgelig

Men jeg vil nok ikke inorere det for at skuffe hende vildt til den tid, jeg vil nok sige at du ikke regner med at i har så meget overskud til at have gæster i starten i så lang tid af gangen, men at hun da gerne må kiggened en dag og se det lille vidunder, så hun ikke føler sig helt udenfor.

Men mødre er bare sådan har jeg hørt. Min hun tog så lidt mere afstand for nu havde jeg en familie og jeg skulle kunneklare det selv (ikke ondt ment) Og jeg syntes det var super fint, var jeg rigtig glad for.

Tjuhl skriver:



nogen jeg halvt om halvt kender, har to børn og de valgte ved sidste barn, at sige til familien, at de nok skulle vise sønnen frem når de var klar til det, men det vigtigste var, at de kom hjem og fandt ud af at være en familie sammen INDEN hele den store familie også skulle deltage, også fordi der var en nybagt storesøster der lige skulle finde sin nye rolle. Det syntes jeg bare lød så logisk, men alle i min familie, syntes det var skrækkeligt. Nu bor jeg (heldigvis) langt fra både min egen og sørens familie, så det er ikke sådan, at de kommer rendene hele tiden, men jeg tror også jeg vil melde ud (hvis det bliver aktuelt ), at vi liiiige skal finde ud af det selv før de andre skal deltage.

Hmmm ja det var værre.... Det bliver ikke nemt at sige det. Men tænk på at du aldrig får den første tid igen. Det er skide dejligt og pisse hårdt og man har bare ikke brug for mennesker omkring sig hele tiden. De må have lov til at blive sure. Det er jo også fordi de så gerne vil se den lille ny. Men altså de VIL jo så gerne at når I siger at NU er de velkomne så tror jeg ikke de vil blive væk og være sure. De må  komme over det. Jeg ved det er svært for jeg har i mange år været en der pleasede andre. Jeg er nået til det punkt at folk må tænke hvad de vil. Det er MIT liv og jeg skal have det godt med mine beslutninger og hvis folk bliver sure bliver de sikkert gode igen... Men ja ventetiden er da ikke altid sjov.... Håber altså de forstår det