Hej
jeg har valgt at skrive som anonym da folk der kender mig ikke behøver at have kendskab til mine tanker - endnu.
Min mand og jeg er i behandling og det slider på os og specielt på mig! Jeg hader denne kunstige process og kan slet ikke forene mig med det.
Min mand og jeg har talt om adoption og det tiltaler os meget, men hvordan griber man det an? Hvor starter vi og hvad skal vi igennem? 
min mand er mørk (colombia) og jeg selv er sydeuropæisk, hvorfor jeg tænker et barn fra Sydamerika et sted kunne være en mulighed?
Det er vigtigt for mig at barnet minder om os fordi jeg tror det er vigtigt at barnet kan identificere sig med dets primære omsorgspersoner f.eks ville jeg være bange for et asiatisk barn ville føle sig meget udenfor udsendes mæssigt.
Jeg er 24 (på vej til 25) min mand 34 og vi har sammen en søn på 3 år begge i job (jeg deltid, han fuldtid) en god økonomi, en masse kærlighed og massere af plads
Anmeld
Citér
