Hej.
Jeg er en pige på 19 år som er blevet gravid. Jeg fandt ud af det for 3 dage siden. Jeg står i en dårlig situation i mit liv. Har haft svært ved at huske det jeg lærte gennem folkeskolen. Kunne sagtens få gode karakter men det jeg lærte, satte sig aldrig fast. Så kunne starte forfra hele tiden. Får så konstateret ADD for 1,5 år siden. I mellemtiden har jeg haft nederlag i min 10'ende og Hg som jeg gik på i et år. Så valgte jeg at tag et år i arbejde i en børnehave, for at få succes med noget. For mit selvværd var helt i bund. Nu var det så meningen jeg skulle starte på alléskolen i Århus, som er et sted hvor man kan tag fx 10 Kl som jeg vil. Men i mindre klasser og med mere støtte til de enkelte. Har en kæreste og vi skal flytte sammen her i sommeren. Men nu er jeg blevet gravid, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Er moden og fantastisk god til børn og har en familie der vil kunne støtte mig igennem det. Men det var jo ikke det der var meningen. Jeg skulle starte et nyt kapitel i mit liv. Nogle af de ting der er ved at have ADD, er mangel på overskud. Og selvom jeg har den milde form for ADD, så har jeg bare svært ved at overkomme ting der er svære. Så det bekymre mig at jeg får barnet og pludselig sidder med det og kan mærke, det skulle jeg aldrig have gjort.
Jeg har et stort moderhjerte og har altid faktisk siden jeg var lille, glædet mig til at jeg skulle blive mor. Og kan mærke at jeg ikke bare kan få det fjernet. Det vil være svært men jeg ville tag hånd om det, og glæde mig til det der skulle ske. Min kæreste har det dog anderledes 
han vil ikke have barnet. Han mener han er for umoden og ikke Island til at passe på et barn.
Det ved jeg at han er. Han er 20 og har afsluttet sin hhx og er moden i sin alder. Men det er svært at beslutte sig om vi skal beholde det, når min kæreste græder og ser ulykkelig ud ved tanken om at han skal til at være far. Han siger at han vil støtte mig i min beslutning så godt som han kan. Men det gør mig ked af det og usikker på om han vil have det ligeså Dan sent i min graviditet, når han kan se barnet bevæger sig, og ja når barnet kommer til verden. Hvad skal jeg gøre? Tror i han vil ændre mening og vende dig til tanken om at han skal være far? Eller tror i ikke han vil kunne når han har det sådan nu, 3 dage efter vi har fået det af vide?
Håber viiiirkelig i kan hjælpe mig. Er helt fortabt
Lindas svar
Kære Teenmor.
Stort tillykke med at du er gravid og faktisk glæder dig til at blive mor, uanset at andre forhold i dit liv er svære lige nu! Hvor er det dejligt at du har familie og en kæreste der støtter dig, selvom bl.a. kæresten selv er fortvivlet. Abort nævner du ikke selv som en mulighed, og jeg anbefaler af personlig overbevisning aldrig en abort. Men jeg vil gerne sige højt at tidspunktet og rammerne aldrig er perfekte til at få børn men det vigtigste er at barnet er elsket allerede fra graviditeten, helst af mor (som nu) og ellers af netværket, som kan støtte indtil mor og barn har overskud til at føle kærlighed. Jeg kan godt forstå du føler dig fortabt lige nu, for dit liv vil blive lavet helt om med et lille barn. Allier dig med alle du kender du kan stole på. Lav gode aftaler om praktisk og social støtte med venner og familie allerede nu. For det første år specielt er hårdt, og I ER unge. Jeg vil opfordre alle I andre læsere til at vise jeres omsorg og hjælp ved at støtte og klæde denne teenmom på overfor den opgave hun står i. Jeg ønsker jer alt det bedste. Venlig hilsen familierådgiver Linda Stæhr
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér
