At flytte sammen når man har børn?

Ja, jeg har fundet mig en rigtig sød kæreste 

Vi har efterhånden været sammen eksklusivt i lidt over 6 mdr, selvom det kun er en måned siden vi stod frem overfor venner og familie.

Nu er det så at sådan at vi er begyndt at snakke om at flytte sammen til vinter, da det passer bedst i forhold til uddannelse og sådan.
Og ja i den forbindelse gør jeg mig nogle tanker (måske bekymringer) som jeg håber i kan hjælpe mig lidt med. Han har 3 skønne børn som har en 7/7 ordning Og jeg har en på 1 år som ikke ser sin far. Vi har mødt hinanden flere gange, og der er intet problem der. Han er betydeligt ældre end mig (heller ikke et problem) og har været gift. Imens har jeg aldrig boet sammen med nogen! - Jo altså mine forældre indtil jeg blev 18. Men siden da har jeg ikke boet sammen med andre end min datter. - Min datters far og jeg havde planer om at flytte sammen, men da jeg blev gravid og ikke ville have en abort blev han vred og bange og skred. 

Så til mit spørgsmål:

Hvordan er det at flytte sammen? Og ikke mindst når der er børn indvolveret? Hans børn er store i forhold til mit, de er fra 5-10 år. 

Hvordan forholder man sig overfor de børn når man skal til at være en så stor del af deres hverdag, men uden at være deres mor?

Hvordan har din kæreste det med at være ""far """ igen på fuld tid og ik 7/7 den er lige så vigtig at tage med. :-)

årgang84 skriver:

Hvordan har din kæreste det med at være ""far """ igen på fuld tid og ik 7/7 den er lige så vigtig at tage med. :-)

Det er selvfølgelig rigtig nok!

Han har det godt med det. Han er rigtig glad for mit barn og nyder at være sammen med os. Mit barn er egentlig et rigtig nemt barn, hvilket selvfølgelig også har noget at sige. 
Men han glæder sig til at få en lille en i huset igen, og vi har da også snakket om at starte projekt fælles barn engang når jeg er færdig uddannet i 2017, da vi begge er rimelig skruk.

Jeg er mor til en dreng på 4 år. Jeg gik fra hans far da min søn var 2 og da han var 3 flyttede min nye kæreste ind. Han har selv to drenge den ene et halvt år ældre end min og den anden er 8. Det gik rigtig fint omend der lige skulle slibes nogle kanter i starten men nu svinger de bare godt sammen. Og det skal lige siges at vi kun har mine ekstra drenge hver anden weekend. Min søns samvær med sin far var og er stadig temmelig rodet så det skulle vi også bakse med. Ingen tvivl om det er hårdest for min mand, da han er betydeligt ældre end jeg så for ham er det da hårdt at have et barn i huset hver dag i forhold til han var vant til kun at have sine egne noget af tiden. Men han elsker det jo også og sagde den anden dag han ville ønske min søn var hans