Eksperthjælp: 6 måneder, ændring ved puttetid, græder.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

764 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. juli 2015

Lisbeth Jess

Hej

Vi har en skøn dreng på lidt over 6 måneder. Han har siden 3-4 måneders alderen været en let dreng. Den seneste måned er han dog blevet UMULIG at lægge i seng om aftenen. Om dagen falder han hurtigt i søvn, men om aftenen tager det nu 1-3 timer. Han får den sidste flaske kl. 17:30, og har tidligere faldet i søvn i egen seng ved 19-tiden. Inden vi lægger ham i seng, får han en ren ble og nattøj på. Derefter sidder vi og putter lidt og taler roligt sammen. Vi lægger ham i sengen og synger en godnatsang. Så går der 5 min fra han bliver lagt i sin seng til, at han begynder at græde. Han er så næsten utrøstelig de næste par timer. Det ender ofte med, at vi tager ham med ind i stuen igen, og ligger ham på sansegyngen eller lægger os i vores seng sammen med ham. Alt efter hvor udmattet han er efter græderiet, falder han i søvn efter en halv times tid. Hvis vi starter med at lægge ham i vores seng, hjælper det dog ikke.
Vi har prøvet at lægge ham i seng tidligere og senere, men det gør ingen forskel. Han er tydeligt træt, men vil bare ikke falde til ro.
Når han endelig sover, sover han uden afbrydelser til kl. 6-7 stykker om morgenen. Vi kan også sagtens flytte ham fra sansegynge og vores seng til hans egen uden, at han vågner.

Vi er efterhånden ret udmattede over at bruge flere timer med gråd HVER aften. Og samtidig er vi enormt kede af, at vores lille dreng er så ked og at vi hverken kan gøre til eller fra. Vi synes, at vi har prøvet alt, og håber, at du komme med et nyt perspektiv.

Ps. Lægger vi ham i barnevognen, bliver han kun endnu mere gal.



Lisbeths svar

Hej !

Forstår I er ved at være maste og udmattede over jeres lille søns grædeture ved sovetid. afmagten og usikkerheden kommer og det gør det ikke bedre.

Du skriver han har været nem fra 3-4 måneders alderen. har han mon haft kolik ?

Når jeres lille søn græder og er utrøstelig er der en årsag. han kan ikke fortælle jer hvad det er. Han kan kun græde.

Derfor må I nu i gang med udelukkelsesmetoderne.

Kan han have ondt ?tænder, ører, maven ?

Hvis han har været snottet skal i tænke på ,om der er væske i mellemøret , det giver smerter. En ørelæge kan checke det. Egen læge kan ikke se om der er væske.

Har han fået sine første tænder ? er der en masse flere på vej. er hans gummer røde og hævede? En babytandbørste  er god til at massere ømme gummer. der kan fås et middel til gummerne på apoteket.

Når han skriger , hvordan er hans mave, spec omkring navlen, er der udposning. Check ham også uden ble. ses der noget i hans lyske . 

Er han forstoppet ?

Når alt det fysiske er udelukket, er det tid til det psykiske.

Når han er omkring de 6 måneder ændrer hans behov sig for leg, nærvær og væren i favn.

I kan forsøge at putte ham i slyngen f.eks under madlavningen, så han får sin kropskontakt dækket. eller gå en tur med ham på maven. han skal vende ind mod jer, ikke de store stimuli udefra.

Snak med ham, grin og syng, lave gode lege på gulvet hvor han får brugt alle sine SANSER.

SVING HAM, GYNG HAM SÅ HAN HVINER.  til sidst bliver han meget træt.

slut af med enten fodmassage, babymassage og et dejligt bad.

Flyt gerne flasken til lige inden hans sengetid. Han bliver dermed fyldt op med nærvær og mad.

Når i lægger ham, tal roligt og med stor sikkerhed. nu er du træt og du skal sove. overvej om der skal være lidt lys.

Sid ved ham, han må gerne brokke lidt, mens der er en tung kærlig hånd på brystet. Alt er ok nu skal du sove .smil kærligt og overbevisende til ham. Vi er her, alt er godt. 

Græder han utrøsteligt skal han op, svøbes i dynen og holdes tæt, mens I trøster og beroliger. Bevar roen, han skal mærke I er sikre støtter, der hjælper ham til trygt at falde i søvn. selvom han skriger bevar roen, I ved I gør det bedste for ham. Han bliver selv påvirket af sin skrigen, derfor er roen hos jer så vigtig.

Det kan tage sin tid  at vende  situationen. sørg for at skiftes så i begge får sovet. ræk ud til Bedsterne,hvis de findes,og bed om hjælp . Brug venner .

Håber dette kan inspirere til en bedre putning for jeres lille søn.

Det skal nok blive bedre. Tro på det.

held og lykke med det hele.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Held og



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.