Vores søn som fylder 3 her på næste lørdag, har lidt rigtig meget af mavesmerter og dårlig mave. Han har siden fødslen haft problemer med maven, med koliklignende symptomer og hård mave/forstoppelse. Senere ændrede det sig til periodevis mavekneb og tyndere afføring.
Her lige efter jul fik han så en voldsom mavevirus der varede ca. 14 dage og fik så ca. hver anden uge et "anfald" af seriøst voldsomme mavesmerter, opkast og tynd afføring. Anfaldende kom om natten, og den tynde afføring fortsatte nogle dage efter stadig med mavekneb, men ikke så voldsomme som de natlige anfald.
Efter flere besøg hos lægen over en måneds tid, blev vi endelig henvist til OUH. Her sagde de bare det var virussen der blev ved med at blusse op.
Efter 3 mdr ca. forsvandt det, men nu her 3 mdr efter er det startet igen, og han har ikke haft en ny mavevirus. Vi har fået en ny henvisning til OUH, men ventetiden er jo lang, og de vil nok heller ikke gøre noget denne gang 
Nu vælger jeg så at tage sagen i egen hånd i mellemtiden og gøre hvad jeg kan for at komme det til livs. Så jeg har bestemt mig for at bestille en tid hos en zoneterapeut og så har jeg lige bestilt nogle biogaia tyggetabletter hjem (de havde dem desværre ikke på apoteket).
Men er der nogle herinde der har erfaringer med Biogaia til mavesmerter og tynd mave hos børn? Eller med zoneterapi? Eller noget helt tredje??
(Skal lige siges at han får Panodil jr. mod smerterne, men jeg synes ikke det er smart at skulle blive ved med at proppe ham med det...)
Hilsen en magtesløs og desperat mor der græder over at se sit barn skrige panisk af smerter 
Anmeld
Citér