Første Sp besøg

I dag havde vi besøg af sundhedsplejesken.

Min "lille" søn er slet ikke så lille. Han er stadig 54 lang men... og hold nu godt fast... vejer 4200 gr. Dvs. ca 500 gr. har han taget på på 1 UGE! Det er jo helt vildt. Taget i betragtning af den svære opstart han havde, hvor han slet ikke ville spise, så har han da godt nok taget revanche. Dette betyder derfor også, at vi ikke skal vække ham hver tredje time, for at fodre ham. Han skal selv sige til (Peter og jeg jubler for han vil nemlig gerne sove det meste af natten og synes det er så synd vi har skulle vække ham og dermed komme ud af den rytme).

Hvad angår amningen... ja... jeg har aldrig haft den tanke at "det skal jeg bare". Først og fremmest er det noget besværligt med de ammebrikker som jeg desværre ikke kan komme af med, da brystvorterne simpelthen forsvinder, når jeg lægger ham til (tror de lider af præstationsangst). Endivdere synes jeg overhovedet ikke at amning er en fantastisk ting. Kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er jeg føler om dette, men eksempelvis igår aftes sad jeg og tudede i de 1½ time amningen tog. Man kan se at det påvirker Silas at jeg er så ked af det hver gang han skal have mad. Derfor blev  SP ´eren  og jeg i fællesskab enige om, at det bedre for mig er at amme, når jeg kan og ellers give mme. En beslutning jeg er rigtig glad for og yderst lettet ved.

iln skriver:

I dag havde vi besøg af sundhedsplejesken.

Min "lille" søn er slet ikke så lille. Han er stadig 54 lang men... og hold nu godt fast... vejer 4200 gr. Dvs. ca 500 gr. har han taget på på 1 UGE! Det er jo helt vildt. Taget i betragtning af den svære opstart han havde, hvor han slet ikke ville spise, så har han da godt nok taget revanche. Dette betyder derfor også, at vi ikke skal vække ham hver tredje time, for at fodre ham. Han skal selv sige til (Peter og jeg jubler for han vil nemlig gerne sove det meste af natten og synes det er så synd vi har skulle vække ham og dermed komme ud af den rytme).

Hvad angår amningen... ja... jeg har aldrig haft den tanke at "det skal jeg bare". Først og fremmest er det noget besværligt med de ammebrikker som jeg desværre ikke kan komme af med, da brystvorterne simpelthen forsvinder, når jeg lægger ham til (tror de lider af præstationsangst). Endivdere synes jeg overhovedet ikke at amning er en fantastisk ting. Kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er jeg føler om dette, men eksempelvis igår aftes sad jeg og tudede i de 1½ time amningen tog. Man kan se at det påvirker Silas at jeg er så ked af det hver gang han skal have mad. Derfor blev  SP ´eren  og jeg i fællesskab enige om, at det bedre for mig er at amme, når jeg kan og ellers give mme. En beslutning jeg er rigtig glad for og yderst lettet ved.

Hold da op en rigtig lille mand du har fået dig...han tager for sig a retterne..smiler.... Men dejligt han har appetit nu..og a i selvfølgelig ikke behøver vække ham mere om natte, vildt dejligt vis han bare vil sov jo...

Jeg kan så sige jeg heller ikke var vild med amning, brød mig slet ikke om det. Men jeg hold ud i 3 mdr, havde dog ikke ondt eller nogen problemer med a amme hende...det var bare min der ikke brød mig om det.... Og vis det påvirker dig som du skriver, så må man altid huske a tænke på sig selv, for ja silas kan jo også mærke det...så super a du fik talt med din sp om det og i har fundet en løsning..for det er jo vigtig a både dig og lile manden er glad...smiler...

iln skriver:

I dag havde vi besøg af sundhedsplejesken.

Min "lille" søn er slet ikke så lille. Han er stadig 54 lang men... og hold nu godt fast... vejer 4200 gr. Dvs. ca 500 gr. har han taget på på 1 UGE! Det er jo helt vildt. Taget i betragtning af den svære opstart han havde, hvor han slet ikke ville spise, så har han da godt nok taget revanche. Dette betyder derfor også, at vi ikke skal vække ham hver tredje time, for at fodre ham. Han skal selv sige til (Peter og jeg jubler for han vil nemlig gerne sove det meste af natten og synes det er så synd vi har skulle vække ham og dermed komme ud af den rytme).

Hvad angår amningen... ja... jeg har aldrig haft den tanke at "det skal jeg bare". Først og fremmest er det noget besværligt med de ammebrikker som jeg desværre ikke kan komme af med, da brystvorterne simpelthen forsvinder, når jeg lægger ham til (tror de lider af præstationsangst). Endivdere synes jeg overhovedet ikke at amning er en fantastisk ting. Kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er jeg føler om dette, men eksempelvis igår aftes sad jeg og tudede i de 1½ time amningen tog. Man kan se at det påvirker Silas at jeg er så ked af det hver gang han skal have mad. Derfor blev  SP ´eren  og jeg i fællesskab enige om, at det bedre for mig er at amme, når jeg kan og ellers give mme. En beslutning jeg er rigtig glad for og yderst lettet ved.

I dag havde vi besøg af sundhedsplejesken.

Min "lille" søn er slet ikke så lille. Han er stadig 54 lang men... og hold nu godt fast... vejer 4200 gr. Dvs. ca 500 gr. har han taget på på 1 UGE! Det er jo helt vildt. Taget i betragtning af den svære opstart han havde, hvor han slet ikke ville spise, så har han da godt nok taget revanche. Hold da op en bassemand i har jer. Det er ski flot klare
Dette betyder derfor også, at vi ikke skal vække ham hver tredje time, for at fodre ham. Han skal selv sige til (Peter og jeg jubler for han vil nemlig gerne sove det meste af natten og synes det er så synd vi har skulle vække ham og dermed komme ud af den rytme). Det sagde din spér også til min den dag jeg talte med hende, men det mente min spér aboslut ikke... Men jeg er helt enig, lad barnet sove... Og skulle det gå "galt" jamen så kan man jo altid begynde igen. og jeg kan godt forstå Peter og du jublede, tro mig 5 timers sammenhængende søvn er virkelig GULD værd
Hvad angår amningen... ja... jeg har aldrig haft den tanke at "det skal jeg bare". Først og fremmest er det noget besværligt med de ammebrikker som jeg desværre ikke kan komme af med, da brystvorterne simpelthen forsvinder, når jeg lægger ham til (tror de lider af præstationsangst). Hjalp det ikke lidt at slikke på dem? Endivdere synes jeg overhovedet ikke at amning er en fantastisk ting. Kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er jeg føler om dette, men eksempelvis igår aftes sad jeg og tudede i de 1½ time amningen tog. jamen hvorfor pokker tager det 1½ time for et måltid?
Man kan se at det påvirker Silas at jeg er så ked af det hver gang han skal have mad. Derfor blev SP ´eren og jeg i fællesskab enige om, at det bedre for mig er at amme, når jeg kan og ellers give mme. En beslutning jeg er rigtig glad for og yderst lettet ved. Jeg tror også det er den rette beslutning for dig og Silas, hellere en glad mme-mor end en ked amme-mor!!!

Hold da op, sikke en basse................han ta'r fra må man sige. Skønt at han vil sove hele natten....................det giver en masse overskud i dagtiden.

Søde hilsner til Silas-bassen.

hold da op en dejlig "lile" dreng du har, det er dejligt han tager så meget på..
Tænkte at du kunne jo osse malke ud hvis du ik har lysten til at amme men har mælk nok til at gøre ham mæt. for hvis du ikke kommer til at amme ham så meget går din mælkeprotision hurtig ud af drift his man kan kalde det det....

Hold da op,en basse,hvor er det godt

Jeg vil så bare lige sige at jeg havde det nøjagtig som dig med amningen.Det tog også hele og halve timer det første laaange stykke tid.Til sidst var jeg ved at opgive;han ville bare ikke tage ved,men så købte vi en brystpumpe og den reddede altså amningen.Jeg tog en dag hvor jeg bare malkede ud og så fik han i flasken,og da jeg så prøvede igen gik det helt fint.Så vi havde åbenbart bare brug for en "pause".
Men det tog altså ca. 2½ måned før det gik rigtig godt,og da det endelig gjorde det begyndte jeg at få mindre og mindre mælk,og efter en forkølelse hvor han døjede rigtig meget med at spise,stoppede det.Det var faktisk rigtig sørgeligt,nu det endelig var godt i gang,men jeg orkede heller ikke sætte det op,jeg har heller aldrig syntes det var vildt fedt,og jeg nyder min frihed nu

Feluca09 skriver:



Hold da op en rigtig lille mand du har fået dig...han tager for sig a retterne..smiler.... Men dejligt han har appetit nu..og a i selvfølgelig ikke behøver vække ham mere om natte, vildt dejligt vis han bare vil sov jo...

Jeg kan så sige jeg heller ikke var vild med amning, brød mig slet ikke om det. Men jeg hold ud i 3 mdr, havde dog ikke ondt eller nogen problemer med a amme hende...det var bare min der ikke brød mig om det.... Og vis det påvirker dig som du skriver, så må man altid huske a tænke på sig selv, for ja silas kan jo også mærke det...så super a du fik talt med din sp om det og i har fundet en løsning..for det er jo vigtig a både dig og lile manden er glad...smiler...

Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der ikke synes det er så fantastisk en ting.
I dag startede vi så med at aflaste mig ved at han kun får bryst på bestemte tidspunkter og ellers flaske med kamillethe. Bare det har hjulpet til at jeg faktisk synes at amningen var ok.

malucca09 skriver:



I dag havde vi besøg af sundhedsplejesken.

Min "lille" søn er slet ikke så lille. Han er stadig 54 lang men... og hold nu godt fast... vejer 4200 gr. Dvs. ca 500 gr. har han taget på på 1 UGE! Det er jo helt vildt. Taget i betragtning af den svære opstart han havde, hvor han slet ikke ville spise, så har han da godt nok taget revanche. Hold da op en bassemand i har jer. Det er ski flot klare
Dette betyder derfor også, at vi ikke skal vække ham hver tredje time, for at fodre ham. Han skal selv sige til (Peter og jeg jubler for han vil nemlig gerne sove det meste af natten og synes det er så synd vi har skulle vække ham og dermed komme ud af den rytme). Det sagde din spér også til min den dag jeg talte med hende, men det mente min spér aboslut ikke... Men jeg er helt enig, lad barnet sove... Og skulle det gå "galt" jamen så kan man jo altid begynde igen. og jeg kan godt forstå Peter og du jublede, tro mig 5 timers sammenhængende søvn er virkelig GULD værd
Hvad angår amningen... ja... jeg har aldrig haft den tanke at "det skal jeg bare". Først og fremmest er det noget besværligt med de ammebrikker som jeg desværre ikke kan komme af med, da brystvorterne simpelthen forsvinder, når jeg lægger ham til (tror de lider af præstationsangst). Hjalp det ikke lidt at slikke på dem? Endivdere synes jeg overhovedet ikke at amning er en fantastisk ting. Kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er jeg føler om dette, men eksempelvis igår aftes sad jeg og tudede i de 1½ time amningen tog. jamen hvorfor pokker tager det 1½ time for et måltid?
Man kan se at det påvirker Silas at jeg er så ked af det hver gang han skal have mad. Derfor blev SP ´eren og jeg i fællesskab enige om, at det bedre for mig er at amme, når jeg kan og ellers give mme. En beslutning jeg er rigtig glad for og yderst lettet ved. Jeg tror også det er den rette beslutning for dig og Silas, hellere en glad mme-mor end en ked amme-mor!!!

Det hjælper helt klart at sutte på brikken.

I nat fik vi lov til at sove fra kl 2-7. Det var helt fantastisk at få så mange timers søvn

Det tager 1½ time fordi han tit bare ligger ved brystet, hygger eller falder i søvn. Han glemmer simpelthen at spise. Og så holder vi bøvse eller skifte pause og vupti så kan der snildt være gået 1½ time.

grinbidderen skriver:

hold da op en dejlig "lile" dreng du har, det er dejligt han tager så meget på..
Tænkte at du kunne jo osse malke ud hvis du ik har lysten til at amme men har mælk nok til at gøre ham mæt. for hvis du ikke kommer til at amme ham så meget går din mælkeprotision hurtig ud af drift his man kan kalde det det....

Jeg overvejde også at malke ud men min sp´er spurgte, om jeg var klar til at bruge den tid det tager.
Derfor fortsætter jeg amningen endnu indtil jeg 100% ved hvad det er jeg vil. Synes nemlig dagen i dag er gået rigtig godt med amningen og så nyder man det jo ligefrem når det går den vej.

iln skriver:



Jeg overvejde også at malke ud men min sp´er spurgte, om jeg var klar til at bruge den tid det tager.
Derfor fortsætter jeg amningen endnu indtil jeg 100% ved hvad det er jeg vil. Synes nemlig dagen i dag er gået rigtig godt med amningen og så nyder man det jo ligefrem når det går den vej.

ja det gør man og det er bare så vidumderligt at ligge med sin dejlige nyfødte og give mad... god fornøjlse og husk nu at nyde tiden mens han er lille de blir hurtig så store og så er tiden bare forsvundet..