"Svar til J.e.o - ked af det efter voldsom fødsel"
hejsa
jeg er en pige på 26 år der fik en dreng for lidt over 3 måneder siden....han kom ved meget akut kejsersnit. Han manglede ilt og hans puls dykkede meget og ligeledes gjorde min. Så det var hurtigt ud med ham. under fuld nakose. Min kæreste var ik med inde for det måtte han ik(det er hans 1 barn, jeg har en pige på 3 år) Det er så mærkeligt at vågne op og ha et barn. Den glade oplevelse det skulle ha været var det slet ik.
Min søn blev så kørt på neotal afdelingen efter han kom ud og jeg kom først op og så ham flere timer efter og kun i 5 min. kunne hverken sove sammen med ham eller noget.
Jeg låg jo på stue med andre der låg og puttede med deres nyfødte, der var rigtig hårdt jeg ik kunne det med min dreng. Han låg nogle stuer væk. hvis jeg skulle være i kontakt med ham kunne jeg de føreste par dage kun nusse ham på hånden og sådan......han låg på neotalafdelingen i 4 dage.....Jeg kan bare ik komme mig over den omgang, tænker meget på det, kan ik se billeder fra sygehuset eller andre ting med fødsler uden at blive ked af det...... Lyder mærkeligt men fæler mig snydt for så meget, det burde være en fantastisk oplevelse at føde.... hvordan kan jeg komme videre og få tankerne lidt væk fra det????? håber du kan hjælpe mig lidt. mange hilsner fra den kede af det.
Trines svar
Kære dig
det er da virkelig også en grim og voldsom oplevelse, som I der har haft jer. Jeg synes du selv sætter meget flot ord på, hvad der er vanskeligt for dig i det. Fødslen der skulle have været en dejlig oplevelse for dig og din kæreste, bliver pludseligt noget voldsomt, hvor både dig og barnet får det dårligt, derudover er du ikke med de første timer af din søns liv, og ved derfor ikke præcist, hvad der er foregået i det tidsrum - et voldsomt kontroltab. Det giver reaktioner. Så jeg kan fortælle dig, at dine reaktioner og manglende glæde er helt naturlig.
jeg vil foreslå dig, at du får aftalt et møde med jordmoderen, lægen, og det personale, der har været på neonantalafdelingen i den periode, hvor du ikke har kunnet være der for din søn - fortæl dem du har brug for at kende forløbet, og at du oplever det som traumatiserende og at du ikke er i stand til at lægge episoden bag dig - ved at få talt episoden igennem med dem, der var til stede, og som er i stand til at forklare dig det, vil formentlig give dig noget mere ro i sindet. Har du talt med din kæreste om hans efterreaktioner og tanker - måske kan I bruge hinanden der, måske I begge lader være med at tale for meget om det, fordi I ikke vil gøre hinanden kede af det?
Hvorom alting er, så kunne du ikke gøre andet end det du allerede har gjort: siddet med hånden hos ham, været der for, bekymret dig - og nu er du der for ham med al din kærlighed - hvad mere kan han ønske sig - han mærker din varme og omsorg nu, og det er den der nærer ham, og som får ham til at vokse - husk det - og det er den bedste gave du kan give ham.
Du er velkommen til at skrive igen.
Kærligst Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
