Hej
hmm jo nu skal i høre sådan her ligger landet:
min mor og min kæreste kan overhovedet ikke sammen, derfor må jeg jo tage afsted med min datter selv så hun lærer hendes mormor at kende, selvom min kæreste stejler hver gang, dog har jeg kun været afsted selv EN gang i sidste måned. Nu har min mor så fødselsdag i morgen, jeg fortalte til min kæreste for en uge siden jeg gerne ville hjem til hende, her siger han så straks at jeg selv kan tage afsted så passer han vores datter imens jeg er væk... Det bliver vi meget uenige om og jeg ligger det på hylden da jeg er meget konfliktsky. Nå men så bliver han ringet op 2 dage efter, han skal begynde på skole på mandag(altså den uge vi kommer til). Så straks tænker jeg så kan jeg bare smutte afsted når han er i skole, det blev rimelig akavet fortalt. Igen stejler han og synes jeg er dybt urimelig og jeg skal ændre aftalen tilbage, fordi jeg har haft en alene dag med hende(hun blev kun ammet på det tidspunkt!), og han ringer jo bare hvis der bliver brug for mig så må jeg tage hjem før. Nå vi bliver så uenige at jeg bliver så ked af det at vi først snakker dagen efter, altså vi snakkede ikke sammen i 4 timer inden vi gik i seng.
her for noget tid siden spurgte han hvornår jeg tog afsted i morgen, her svare jeg at jeg jo havde ændret aftalen, her kommer alt væltene igen dog med en ny kommentar om han hader mig lige nu ;(
vores datter for kun mad to gange om dagen, ellers ammes hun ca hver time til halvanden, der er tre kvater hjem til min mor, min svigermor som jeg har skrevet med siger jeg skal have vores datter med. Han er en super god far, men han skal på skole for de kan hjælpe med hans søvnproblemer, dog så kommer det til at passe med han ville være vågen fra morgen til aften i morgen.
men er jeg virkelig den urimelige? Hvad synes i?
Anmeld
Citér