Skelende barn..hjælp

Ja, min datter på tre år begyndte for flere mdr siden at skele. Primært på venstre øje.

Har været ved øjenlægen et par gange nu men synes ærligt talt de har for travlt med at få en ud af døren.

Her sidste gang konstaterede han " hun ser lige godt på begge øjne, så vi ses bare om 4 mdr".

Sagde jeg gerne ville høre hvad pokker al den skelennu gik ud på i stedet for bare at gå ud af døren og fatte hat.

Men, han sagde så:

Dit barn skeler fordi det kun kan bruge et øje af gangen og hun er kun det langsynet hun må være i den alder.

Igen var han klar til at følge os ud...

Men, jeg sagde, det forstår jeg altså ikke.. Kan man ikke rette det med briller eller klap??

Svaret var nej. Hun har ikke et dovent øje, så klap hjælper ikke, hun er ikke for langsynet så briller hør intet for hende.hun har en genetisk defekt.

Sad faktisk målløs et par sekunder og spurgte så

" sidder du og fortæller  mig mit barn er permanent skeløjet og genetisk defekt??"

" Ja, men hun er jo køn, og det kan oprettes væk måske.. Altså det at hun skeler... Men hun vil aldrig kunne bruge begge øjne på en gang . ."var svaret 

Det er sgu meget muligt , men jeg har alligevel lige fået af vide hun er skeløjet uden at kunne gøre en hyttefis.

Og mine fem min er gået for længst...

Har tusinde spørgsmål, men må gå med ny aftale fire mdr senere. For skelen skal tjekkes tre gange årligt indtil 9-10 år.

Men Men, jeg sidder sgu stadig og fatter hat og uden svar.

Operationen, hvornår skulle det være,  hvem bestemmer det? Er det det hele værd, hvis hun så kan undgå mobning frem over, dårligere jobmuligheder osv?? 

Og hvad med skolen?  Alt der står om børn.med manglende Samsung går på læsebesvær pga udflydning, hovedpine, koncentrationsbesvær ved læsningen generelt.

Manglende 3 D syn, manglende afstands bedømmelse og dybde.

For ikke at snakke om selve operationen...  Suk.

Nogen der ved noget, selv har prøvet det, hvor det ikke var pga langsynethed eller dovent øje???

MariaE skriver:

Ja, min datter på tre år begyndte for flere mdr siden at skele. Primært på venstre øje.

Har været ved øjenlægen et par gange nu men synes ærligt talt de har for travlt med at få en ud af døren.

Her sidste gang konstaterede han " hun ser lige godt på begge øjne, så vi ses bare om 4 mdr".

Sagde jeg gerne ville høre hvad pokker al den skelennu gik ud på i stedet for bare at gå ud af døren og fatte hat.

Men, han sagde så:

Dit barn skeler fordi det kun kan bruge et øje af gangen og hun er kun det langsynet hun må være i den alder.

Igen var han klar til at følge os ud...

Men, jeg sagde, det forstår jeg altså ikke.. Kan man ikke rette det med briller eller klap??

Svaret var nej. Hun har ikke et dovent øje, så klap hjælper ikke, hun er ikke for langsynet så briller hør intet for hende.hun har en genetisk defekt.

Sad faktisk målløs et par sekunder og spurgte så

" sidder du og fortæller  mig mit barn er permanent skeløjet og genetisk defekt??"

" Ja, men hun er jo køn, og det kan oprettes væk måske.. Altså det at hun skeler... Men hun vil aldrig kunne bruge begge øjne på en gang . ."var svaret 

 

Det er sgu meget muligt , men jeg har alligevel lige fået af vide hun er skeløjet uden at kunne gøre en hyttefis.

Og mine fem min er gået for længst...

Har tusinde spørgsmål, men må gå med ny aftale fire mdr senere. For skelen skal tjekkes tre gange årligt indtil 9-10 år.

Men Men, jeg sidder sgu stadig og fatter hat og uden svar.

Operationen, hvornår skulle det være,  hvem bestemmer det? Er det det hele værd, hvis hun så kan undgå mobning frem over, dårligere jobmuligheder osv?? 

Og hvad med skolen?  Alt der står om børn.med manglende Samsung går på læsebesvær pga udflydning, hovedpine, koncentrationsbesvær ved læsningen generelt.

Manglende 3 D syn, manglende afstands bedømmelse og dybde.

For ikke at snakke om selve operationen...  Suk.

Nogen der ved noget, selv har prøvet det, hvor det ikke var pga langsynethed eller dovent øje???

 

 

Jeg blev opereret for skelen som 5 årig. Den bedste beslutning mine forældre og lægerne gjorde inden jeg startede i skole. Og alligevel er jeg blevet mobbet. Idag kan man ingenting se på mig. Jeg kan ikke se 3 d, men det er jo reelt også kun nødvendigt i biffen og i nogle forlystelser, så disse ting undgår jeg jo bare. Jeg kan da hellere ikke bedømme afstande, da jeg ikke har samsyn. Men jeg klarer mig alligevel. Jeg holder bl.a. på glasset inden jeg hælder fx. en sodavand op, så kan jeg nemmere afstandsbedømme i forhold til min hånd på glasset. 

På trods af, at jeg ikke kan afstamdsbedømme har jeg altså alligevel fået kørekort. Og jeg klarer mig fint på mit arbejde som sygeplejerske. Jeg elsker at læse og har aldrig haft læseproblemer. Jeg kan godt forstå at det er en stor omvæltning som mor, men dit barn skal nok klare sig. Det vigtigste er, at du er opmærksom på at hun ser med begge øjne (selvom hun ikke kan se med dem samtidigt). Operationen er kun kosmetisk, men det bedste som mine forældre gjorde for mig. 

Jeg skeler også - kraftigt. Blev opereret som hhv 4, 7 og 37 årig. Jeg ser kun med et øje af gangen - pg mit venstre er klart min favorit. 

Jeg er aldrig blevet mobbet med det eller fravalgt i jobsituationer. 

Men skriv endelig - så skal keg svare det bedste jeg kan. 

Vis jeg var dig ville jeg få en tid hos en helt anden øjenlæge. 

Som kan hjælpe dig med at få svar på alle de spørgsmål du sidder med og så Gør det jo Heller ikke noget at have en anden øjenlæges mening med på vejen. 

Jeg have ikke fundet mig i nærmest at blive skubbet ud af døren uden enlig at vide hvad der skal ske og hvad min datter fejler 

Man bekymrer sig sikkert også unødvendigt, men undersøgelser viser at folk med synligt "handicap " eller forskellighed fravælger oftere i job situationer, derfor jeg tænker om operationen er det værd eller ej?

anna111 skriver:

Vis jeg var dig ville jeg få en tid hos en helt anden øjenlæge. 

Som kan hjælpe dig med at få svar på alle de spørgsmål du sidder med og så Gør det jo Heller ikke noget at have en anden øjenlæges mening med på vejen. 

Jeg have ikke fundet mig i nærmest at blive skubbet ud af døren uden enlig at vide hvad der skal ske og hvad min datter fejler 

Tror bare ikke han synes det var noget særligt problem...  Og tror måske han er vant til folk siger nå, ok, og får en ny tid på de fem min. Så at jeg brugte godt et kvarter på at udspørge var ikke det han forventede. For mig er det bare en rigtig stor ting....og noget jeg er nødt til at vide mere om for min datters skyld. 

Hvis hun er begyndt at skele, skal hendes hoved måske scannes. Skelen kan være et symptom på mange andre ting, så jeg anbefaler kontakt til jeres egen læge mhp at komme til den nærmeste børneafdeling og få en scanning af hjernen. 

Altså øjenlægen sagde han ikke kunne se tegn på noget skulle være galt andet end skelen ?? At ofte kunne de se på reaktions mønstre, pupiller mm hvis der måske lå andre ting bagved.

sost skriver:

Jeg blev opereret for skelen som 5 årig. Den bedste beslutning mine forældre og lægerne gjorde inden jeg startede i skole. Og alligevel er jeg blevet mobbet. Idag kan man ingenting se på mig. Jeg kan ikke se 3 d, men det er jo reelt også kun nødvendigt i biffen og i nogle forlystelser, så disse ting undgår jeg jo bare. Jeg kan da hellere ikke bedømme afstande, da jeg ikke har samsyn. Men jeg klarer mig alligevel. Jeg holder bl.a. på glasset inden jeg hælder fx. en sodavand op, så kan jeg nemmere afstandsbedømme i forhold til min hånd på glasset. 

På trods af, at jeg ikke kan afstamdsbedømme har jeg altså alligevel fået kørekort. Og jeg klarer mig fint på mit arbejde som sygeplejerske. Jeg elsker at læse og har aldrig haft læseproblemer. Jeg kan godt forstå at det er en stor omvæltning som mor, men dit barn skal nok klare sig. Det vigtigste er, at du er opmærksom på at hun ser med begge øjne (selvom hun ikke kan se med dem samtidigt). Operationen er kun kosmetisk, men det bedste som mine forældre gjorde for mig. 

Må jeg spørge hvordan det føles kun at bruge et øje af gangen?? Føler du det styres uden om dig og bare skifter hvert andet øjeblik eller hvordan. Som det ser ud for mig, lukker hun engang i mellem det ene øje, aner ikke om det er fordi det "skifter" i det øjeblik eller hvad.

jeg kan også tydeligt se at det ene øjeblik er det højre øje der er fokuseret på mig når vi taler, det næste øjeblik kan det være det andet. Prøver at sætte mig lidt ind hvad hun ser, føler eller mærker eller lignende

MariaE skriver:

Må jeg spørge hvordan det føles kun at bruge et øje af gangen?? Føler du det styres uden om dig og bare skifter hvert andet øjeblik eller hvordan. Som det ser ud for mig, lukker hun engang i mellem det ene øje, aner ikke om det er fordi det "skifter" i det øjeblik eller hvad.

jeg kan også tydeligt se at det ene øjeblik er det højre øje der er fokuseret på mig når vi taler, det næste øjeblik kan det være det andet. Prøver at sætte mig lidt ind hvad hun ser, føler eller mærker eller lignende

Mine øjne skifter engang imellem, men det er primært venstre øje jeg ser med. Det er ikkeså tit de skifter. Jeg lægger aldrig mærke til at de skifter. Det eneste sted det kan være generende er ved fx en skovtur, hvor der ligger mange grene. Så kan en gren fx godt flytte sig, hvis jeg skifter mellem øjnene, hvilket har resulteret i, at jeg som barn har været meget klodset i skoven. Men som voksen har jeg lært at være meget mere fokuseret på hvor jeg går (altså kigge ned hele tiden og være sikker på, hvor jeg satte min fod). Når jeg går ned ad trapper skal jeg også altid holde i gelænderet, for at mindske risikoen i at falde. 

Men det er et svært spørgsmål at svare på, da jeg jo altid har set sådan. Jeg har jo ikke noget at sammenligne med. 

Men du er velkommen til at spørge om mere. Jeg skal forsøge at forklare.