Hej.
Jeg har en niece på 4 år som er tvilling og yderligere har en storesøster på knap 6 år.
Min niece har i ca. 2 år altid haft sine ærmer på jakken smøget op, uanset om det var sommer eller vinter. I den seneste tid har det så videreudviklet sig til at hun skal stramme hendes sko så meget at der næsten ikke kommer blod til fødderne, og hun har formået at stramme dem så meget at hun har ødelagt et par sko af.
Desuden har der også været en episode hvor en pædagog ville smøre solcreme på min nieces arme, men hvor min niece siger at det gør ondt. Hvad kan dette skyldes?
Hvis hun ikke får det som hun vil have det, bliver hun meget ulykkelig.
Der er ingenting med hendes tvillingesøster.
I forhold til yderligere udvikling er hun stærk motorisk, og har en smule problemer på udtalelsen.
Lisbeths svar
Hej !
Det er ikke unormalt at små børn ikke bryder sig om at få smurt armene ind. Det bedste er at lade dem gøre det selv. Jeg har mødt børn der siger det gør ondt, når de får solcreme på.
Nogen børn har det meget varmt og vil helst ikke dækkes til også selvom det er vinter.
Det med skoene kan jeg ikke helt forstå, med mindre de har været for store, så hun var nødet til at få dem snøret stramt.
Din søster må snakke med lægen når hun er til 4 års undersøgelse og berette om de ting. Hun mener er et problem. Hvis din niece trives er glad og udvikler sig som hun skal vil jeg tage det med ro, og se hvad der sker fremover.
Hav en god sommer.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér