Jeg lærte min kæreste at kende en uge efter jeg gik fra min x, det var der vi begyndte at snakke sammen. Min x og mit forhold havde været virkelig dårligt længe, og vi havde været venner i hvert fald de sidste 1½ år af vores forhold, måske endda længere. Eller i virkeligheden uvenner det meste af tiden.
Bruddet med min x var hårdt, sådan virkelig hårdt. Han tog det ikke pænt, for nu at sige det mildt. Der fulgte over en måneds.. hvad skal jeg kalde det uden at gå for meget i detaljer.. Ubehageligheder. Sådan meget, meget mildt sagt. Og jeg blev kørt meget langt ned.
Sagen er den, at jeg faktisk føler, at havde det ikke været for den støtte min nu kæreste gav mig i den periode, så er jeg ikke sikker på, jeg var kommet helskindet igennem. Jeg har den dybeste respekt og taknemmelighed for, at han magtede at lære en kvinde at kende, og begynde at forelske sig i hende, i en periode hvor hun (jeg) var langt nede, havde meget behov for hans støtte, og tiden bare generelt var præget af dramaet med min x.
Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal kunne takke ham for alt det han gjorde, har gjort og gør for mig. Jeg skylder ham alt, sådan har jeg det virkelig. Han forventer intet - for ham er det en selvfølge, at han var min støtte, 'my rock', men jeg vil bare så gerne vise ham, hvad det betød og betyder for mig.
Men hvordan? Jeg synes ikke jeg vil give ham en fysisk gave, det virker lidt for fjollet sat op mod hvad han har gjort for mig. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne udtrykke den dybe taknemmelighed jeg føler for dette fantastiske menneske.
Har i nogle idéer?
Anmeld
Citér
