Hej. Jeg har en datter fra D. 25/3. Hun er flaskebarn og får 120-150 ml 6 gange i døgnet. Hun sover godt om natten og er kun vågen omkring kl. 3-4 tiden om natten For at få mad.
Hun står op kl. 7 og spiser hver 4 time.
Hun har været inde i en god rytme med at spise, lege og sove 2,5-3 timer. Dette har kørt rigtig godt.
De sidste 14 dage har hun været total Umulig. Hun sover mellem 30-60 min i barnevognen og vågner så op. Den første lur kan jeg som regel få hende til at sove igen men de næste to er rigtig svære og især luren sidst på eftermiddagen. Hun er vant til at blive vugget i søvn og dette vil vi gerne vænne hende af med men vi ved ikke hvordan vi helt præcis skal gøre. Hun skal jo ikke græde sig selv i søvn.
Om aftenen har vi lagt hende i liften, sat den på vores ben og gynget hende i en gyngestolen til hun sover. Liften er ved at være for lille til hende så vi skal finde på noget andet. Hun sover om natten i en vugge der står ved siden af mig og på hendes værelse er en tremmesemg. Vi har indtil hun var 5 uger gammel kunne ligge hende fra os når hun faldt i søvn ved os men det kan vi ikke længere uden at hun vågner. Hun er konstant træt og pylret og den glade og nemme pige vi har haft kan vi ikke rigtig finde frem igen.
Vi vil som sagt gerne lære hende og sove uden at blive vugget. Det begrænser og rigtig meget fordi vi ikke kan tage nogen steder uden at vi skal have barnevognen med. Jeg syntes også det begrænser mig i forhold til at mødes med mødregruppen fordi jeg hele tiden tænker på hvordan jeg nu skal få hende til at sove og det er ikke altid muligt at have barnevognen med.
Vi var brug for noget hjælp til at komme tilbage i rytmen. Havde besøg af sp i tirsdag og hun var ikke til meget hjælp og løftede bare på skulderen når jeg spurgte om hun havde nogle råd til hvordan jeg får hende til at sove.
Vi er ret frustreret og jeg er nok især som mor da jeg går med hende herhjemme..
Håber du kan hjælpe os.
Hilsen de desperate forældre.
Lisbeths svar
Hej.
Dejligt I har et barn der i 3 måneder har haft en god rytme. klart i derfor bliver frustrerede når rytmen lige pludselig ikke er der mer.
Der kan være flere grunde til hun vågner.
Min første tanke er om hun får det,hun kan spise. kender ikke hendes vægt, men 120-150 ml gange 6 lyder ikke af meget til en 3 måneder gammel baby. Hun er lige blevet vejet og målt, så hun følger vel sin kurve. Alligevel kan det være du skal overveje om hun får det hun kan spise. Hun skal være totalt afslappet når hun har spist og klar til at blive puttet til søvn.
Der er en grund til hun vågner. hvis ikke det er mad, kan I overveje om hun kan have væske i ørerne , har hun været forkølet?
Hun kan savne trygheden i at være i favn. forsøg jer med at have hende enten i slynge eller bæresele hele dagen, også lade hende sove der. Det kan være, hun trænger til at mærke jer 100 %.
En dag er måske ikke engang nok. hav hende der,indtil I mærker hun er fyldt op og klar til at blive lagt igen.
Din bekymring om hun vil sove må du forsøge at sende væk. Du kan sagtens tage hende med i mødregruppe og have hende på maven,dit barn har brug for det lige nu. Hvad de andre gør det er deres sag.
Hun fortæller jer tydeligt, der er noget hun har brug for. i som er de kærlige omsorgsfulde forældre må prøve jer frem og finde årsagen til at hun lige nu har brug for mere end før.
Det skal nok lykkes , når du/ I beslutter jer for at det skal nok gå. I støtter, og hjælper hende til igen at finde sin egen gode rytme ved hjælp af kærlighed, nærvær og omsorg. Som du selv siger. Hun skal ikke græde sig i søvn, og det tilslutter jeg mig fuldt ud.
Hun er kun 3 måneder og stadig en lille baby, selvom det også er en alder hvor der sker rigtig meget omkring bevidsthed og kontakt.
Hav en skøn week end med jeres lille pige og hinanden.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk