Altså jeg står og har søgt ny bolig jeg er blevet tilbudt en til mig, baby og mi forlovede, jeg vil rigtig gerne sige ja til den for den er perfekt til os og den er ikke særlig dyr i husleje. Mit problem er bare at jeg fandt først ud af for 2 uger siden at jeg var gravid, jeg er nu 18 uger henne i min graviditet og bor i en lille lejlighed so m jeg ikke har fået betalt indskudslånet af på endnu, så jeg ved ikke om jeg ved det her særlige tilfælde kan få lov til et lån mere eller hvad jeg lige skal gøre fordi jeg skal gi svar om jeg ønsker den lejlighed jeg er blevet tilbudt inden torsdag næste uge.
Lindas svar
Kære Nalle2101
Jeg har svært ved at regne din situation ud og har derfor svært ved at kunne give dig et kvalificeret svar.
Har du et barn i forvejen? Hvis du er forlovet, skal I så flytte sammen, for i så fald kunne han vel hjælpe med betalinger til lejlighed? Har du mon nogen i dit netværk der kan hjælpe med betaling til jeres lille familie?
Ang. optagelse af yderligere lån, så er mit GÆT at banken ikke ser jer som bedre lånere, fordi I er gravide, måske snarere modsat. Det er altid let at få et lån, problemet er at komme af med igen. Desuden kan det være uheldigt at sætte sig for hårdt i lån, som småbørnsfamilie, når det er sværere at få indtægter nok til udgifterne. Men hvor lyder det dejligt at kunne få en god lejlighed, der passer perfekt til jer.
Min anbefaling til dig og jer er:
- Find en du har tillid til, som ved noget om tal og budgetlægning: Læg derefter et grundigt budget på jeres nuværende og kommende situation. Hvis jeres nye lejlighed måske bliver meget billigere, kan det være du hurtigt kan få afbetalt et lån på indskud til den gamle lejlighed...
- Vær konsekvent og overhold det nye budget I har lagt, hvis du er typen der er god til at få tingene til at løbe rundt er det nok ikke et problem at optage lån. Men hvis du er typen der sjældent har økonomisk overblik og bryder dine egne aftaler omkring pengene, så er det bedre at sikre sig med fx en "faste udgifter-konto", en "løse udgifter"-konto og gerne en "opsparings"-konto, så indtægter og udgifter med sikkerhed passer sammen og så der er overblik hele vejen rundt.
Du er velkommen til at skrive igen. Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen
Linda Stæhr
Familierådgiver v. Trivsel i familien
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk