Miss BananaHammock skriver:
Jeg har ikke været så aktiv herinde, da jeg er blevet medlem af flere grupper på facebook - både for folk med tvillinger og en mødregruppe for os der føder her til sommer. Sorry 
. Men vil da lige opdatere, for dem der har fulgt med i vores, efterhånden lange, børneprojekt.
På mandag er jeg 38+0 og vil blive sat i gang, hvis jeg ikke selv går i gang inden. Jeg er dog overbevist om, at tvillingerne har det for godt til, at de frivilligt forlader deres hule. Jeg har været plaget af utrolig mange smerter i bækkenet i den sidste uges tid, men har nu fået lidt mere overskud. Det er som stilhed før stormen! 
Alexander på 2,5 år forstår ikke rigtig hvad der skal ske, men han ved at mor har 2 babyer i maven. Han får sig noget af en overraskelse, og vi har forsøgt både at forberede os selv og ham bedst muligt. Vi ved dog, at tingene kommer til at gå som de går, og det er vi lidt blevet tilhænger af. Vi tager en dag af gangen.
Da jeg var til scanning i sidste uge, blev de målt til hhv. ca. 2100 og ca. 2400g - med et skøn på max 2800g hvis jeg går "tiden ud". Så jeg er rigtig spændt på at se om scanningssygeplejersken får ret. Min JM har ikke skønnet noget - måske fordi hun ved jeg bliver scannet så tit.
Jeg har valgt at føde vaginalt, da alle forudsætninger er der for det. Tv1 ligger med hovedet nede og tv2 ligger med hovedet oppe. Jeg fik kejsersnit med Alexander, da han lå med hovedet oppe. Der er altid en lille bitte risiko ved at føde vaginalt efter man har fået kejsersnit, men jeg har tiltro til at min krop kan. Det eneste markante er, at når jeg skal sættes i gang, skal det være med ballonkateder. Nu må vi se hvordan det går. Jeg har bedt om epidoral, hvilket lægerne er meget positive omkring, da de så hurtigt kan lægge bedøvelse til kejsersnit hvis der bliver behov for det undervejs. Jeg glæder mig bare til at prøve den vaginale fødsel. Ikke til smerterne, men man har jo hørt om hvor fantastisk en oplevelse det er.
Det blev en længere smøre ... nu glæder vi os ihvertfald bare til at møde de to små drenge der lige pt. fester i maven. Det var surrealistisk med en i maven og de voldsomme udsving maven havde da pladsen blev trang... det er endnu mere surrealistisk med to, og min ofte meget meget skæve mave, når de vælger at lægge sig over mod den ene side begge to. 
de kom fint til verden i uge 38 med en kampvægt på 3500g og 3400g og vi tog hjem 4 dage efter nu venter jeg mig igen, håber dog at der kun er en denne gang, for shit det var lidt små hårdt med to 
