Anonym skriver:
Tak for de opmuntrende ord. Jeg tror simpelthen jeg er i chok lige nu over denne meget uventede graviditet. Så håber også at tiden kan hjælpe på det. Har trods alt næsten 9 måneder til at vende mig til tanken om at blive mor til endnu en lille en.
Men selvom man elsker sit barn, når det er født, så kan man jo også godt tænke "F*CK, hvor er det bare *****hårdt med to pseudotvillinger, og hvor ville det have været dejligt, hvis han/hun var født et år senere". Og det har man ret til at føle uden at man elsker sit barn mindre af den grund.
Jeg tror, at det vigtigste, du kan gøre, er, at give dig selv lov til at have disse følelser. Også overfor din mand/din mor/din veninde eller en anden, du stoler på. Det gør følelsen mindre hemmelig og forbudt.
Anmeld
Citér