Redskaber til at håndtere konflikter med 3-årig

Hehe, sidste efterår endte det med at jeg bar min søn ud i bilen i undertøj fordi han ikke ville tage tøj på - og var klar til at køre ham i børnehave, men så ville han godt tage tøj på, og siden da har problemet ikke været der  og tro mig, jeg havde kørt ham derop i undertøj!! 

Prøv evt at lade hende selv vælge tøj - for tiden starter min dreng dagen med at gå ud og tisse og børste tænder og så går han ud og vælger tøj og tager på, derefter tid til morgenmad osv. 

Noget der har hjulpet mig og stadig hjælper mig, er når jeg kan mærke jeg begynder at blive irriteret over at han feks ikke hører efter, siger jeg inde i mit hoved, "Xander 4 år, Xander 4 år", for så bliver jeg lige mindet om hvad det er for en lille størrelse jeg har med at gøre og min irritation bliver mindre. Han er 4!! år, og mine voksen metoder duer ikke på en 4 årig, jeg skal ned i et plan hvor en 4 årig kan følge med, ellers bliver det et nederlag og min drengs smukke brune øjne bliver fyldt med tårer over mine voksen forventinger han ikke kunne møde --- de knuser mit hjerte 

Anonym skriver:

Jeg tillader mig at være anonym i denne tråd, da jeg faktisk er ret flov over min måde at håndtere konflikter med min datter på.

Min datter bliver 3 år til august. Og jeg har så dårlig samvittighed over den måde jeg håndterer konflikter på. Men jeg mangler redskaber.

Et par eksempler:

1. Mig: "Jeg har brug for din hjælp så vi kan blive færdige og komme i dagpleje. Jeg vil derfor gerne have at du tager strømper på nu".

Min datter leger videre uden at gøre notits til at tage strømper på.

Mig: "Du skal tage dine strømper på nu. Jeg har snart klar til at køre, og jeg vil gerne have dig med".

Stadig ingen reaktion fra min datter. Jeg bliver nu utålmodig og det er her min dårlige samvittighed nu begynder. Jeg hiver hende op fra sofaen hvor hun ligger. Sætter hende hårdt op og siger "Nu skal du tage din strømper på".

Hun bliver dybt ulykkelig og sætter sig til at græde og kaster med sine strømper. Men stadig ingen strømper på. Jeg prøver at give hende ro og går ud på toilettet lidt. Når jeg kommer tilbage er strømperne stadig ikke på og hun sidder stadig og hyler. Nu taler jeg højt og siger "Nu kan du altså godt se at få de strømper på". Stadig intet. Først da jeg giver tegn til at jeg er på vej ud af døren får hun travlt. Så kommer strømperne på. Men vi er nu begge dybt ulykkelige. Hende fordi jeg er blevet sur og mig fordi jeg har brugt min voksne "magt" både fysisk men også i form af at tale højt.

 

2. Tandbørstning.

Min datter lukker meget ofte munden og vil ikke åbne den. Hun får at vide, at hun kan åbne den frivilligt eller også finder jeg vej for tandbørsten alligevel. Men så bliver det knap så sjovt, da det godt kan gøre ondt. Alligevel åbner hun ikke munden. Konsekvensen er derfor at jeg tvinger tandbørsten ind. Nogle gange bliver det ved det. Andre gange bliver hun ved med at hive den ud igen med sine hænder.

Jeg fortæller hende, at hvis hun bliver ved med at tage tandbørsten ud, så holder jeg hendes hænder fast. Det er aldrig sjovt når jeg gør det. Hun hyler og bliver ked af det. Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ellers skal gøre for at få børstet de tænder.

 

Jeg mangler virkelig redskaber til at håndtere situationer som disse. Jeg ønsker virkelig ikke at vise min "overmagt" ved at være fysisk overfor hende. Jeg hader når jeg fastholder hende. Og hader når min tålmodighed løber af med mig, og jeg tror at det nytter hende at vise hvad jeg mener, ved at tage hårdt fat i hende. Jeg hader også at råbe ad hende. Det nytter ikke, og det er i hvert fald ikke at vise hende respekt. Herudover tænker jeg også at det for hende må være SÅ ubehageligt at blive råbt af og holdt fast.

Jeg føler stor skyld over at håndtere situationer på denne måde. Jeg har derfor ikke brug for kritik. Hvad jeg har brug for er derimod redskaber og ideer til hvordan jeg kan håndtere situationer som disse. Jeg ved at jeg kan komme langt med god tid, men det er jo altså bare ikke altid at vi har det. Og helt ærligt... Nogle gange ville det også bare være rart at hun virkelig forstår at jeg mener at det skal være NU!

Håber I vil tage jer tid til at komme med jeres indspark.

Jeg har ikke så mange andre råd end dem der er givet allerede - vi kan alle miste tålmodigheden som forældre 

min datter er godt nok et år ældre end din, men det har hjulpet gevaldigt på tandbørstningen at hun fik en elektrisk Oral-B tandbørste da hun blev tre år aldrig før har det været så nemt at børste tænder og så leger vi at vi fisker efter Carius og Baktus, der er kommet tilbage i munden i løbet af dagen. Det går ikke altid så godt med at få dem til at forlade munden, så hun elsker at være med til at hjælpe, og snakker f.eks. meget bestemt med dem om venligst at forlade hendes mund

Udover alle de gode råd, der allerede er kommet her i tråden, tænker jeg, hvad siger din datter, når du snakker med hende om situationen? Hun er ved at have en alder, hvor du godt kan prøve at snakke med hende om fx tandbørstningen. Find nogle bøger om tandbørstning, læs dem for hende og snak om det. Hvilken tandpasta bruger I? Skift evt til en der smager bedre. Tag hende med ud og lad hende vælge en ny tandbørste selv. Foreslå hende at I prøver at børste tænder på hinanden samtidigt. Og så øv jer, på tidspunkter, der ikke er så pressede, sørg for ekstra god tid om morgenen.

 Mht til strømper, er det faktisk først når børn nærmer sig skolealderen at du kan forvente at de kan modtage en besked, og udføre handlingen uden supervision. Sæt dig sammen med hende og bed hende vise dig hvordan man tager strømper på, eller vent med at tage dine egne på og lav det til en konkurrence. Giv hende den ene på og få hende til selv at tage den anden på, men du er nødt til at være sammen med hende og hjælpe. Du kan ikke bare bede hende om at gøre det, og så gå.. eller, det kan du sagtens, men du kan ikke regne med at hun gør det.

Anonym skriver:

Jeg tillader mig at være anonym i denne tråd, da jeg faktisk er ret flov over min måde at håndtere konflikter med min datter på.

Min datter bliver 3 år til august. Og jeg har så dårlig samvittighed over den måde jeg håndterer konflikter på. Men jeg mangler redskaber.

Et par eksempler:

1. Mig: "Jeg har brug for din hjælp så vi kan blive færdige og komme i dagpleje. Jeg vil derfor gerne have at du tager strømper på nu".

Min datter leger videre uden at gøre notits til at tage strømper på.

Mig: "Du skal tage dine strømper på nu. Jeg har snart klar til at køre, og jeg vil gerne have dig med".

Stadig ingen reaktion fra min datter. Jeg bliver nu utålmodig og det er her min dårlige samvittighed nu begynder. Jeg hiver hende op fra sofaen hvor hun ligger. Sætter hende hårdt op og siger "Nu skal du tage din strømper på".

Hun bliver dybt ulykkelig og sætter sig til at græde og kaster med sine strømper. Men stadig ingen strømper på. Jeg prøver at give hende ro og går ud på toilettet lidt. Når jeg kommer tilbage er strømperne stadig ikke på og hun sidder stadig og hyler. Nu taler jeg højt og siger "Nu kan du altså godt se at få de strømper på". Stadig intet. Først da jeg giver tegn til at jeg er på vej ud af døren får hun travlt. Så kommer strømperne på. Men vi er nu begge dybt ulykkelige. Hende fordi jeg er blevet sur og mig fordi jeg har brugt min voksne "magt" både fysisk men også i form af at tale højt.

 

2. Tandbørstning.

Min datter lukker meget ofte munden og vil ikke åbne den. Hun får at vide, at hun kan åbne den frivilligt eller også finder jeg vej for tandbørsten alligevel. Men så bliver det knap så sjovt, da det godt kan gøre ondt. Alligevel åbner hun ikke munden. Konsekvensen er derfor at jeg tvinger tandbørsten ind. Nogle gange bliver det ved det. Andre gange bliver hun ved med at hive den ud igen med sine hænder.

Jeg fortæller hende, at hvis hun bliver ved med at tage tandbørsten ud, så holder jeg hendes hænder fast. Det er aldrig sjovt når jeg gør det. Hun hyler og bliver ked af det. Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ellers skal gøre for at få børstet de tænder.

 

Jeg mangler virkelig redskaber til at håndtere situationer som disse. Jeg ønsker virkelig ikke at vise min "overmagt" ved at være fysisk overfor hende. Jeg hader når jeg fastholder hende. Og hader når min tålmodighed løber af med mig, og jeg tror at det nytter hende at vise hvad jeg mener, ved at tage hårdt fat i hende. Jeg hader også at råbe ad hende. Det nytter ikke, og det er i hvert fald ikke at vise hende respekt. Herudover tænker jeg også at det for hende må være SÅ ubehageligt at blive råbt af og holdt fast.

Jeg føler stor skyld over at håndtere situationer på denne måde. Jeg har derfor ikke brug for kritik. Hvad jeg har brug for er derimod redskaber og ideer til hvordan jeg kan håndtere situationer som disse. Jeg ved at jeg kan komme langt med god tid, men det er jo altså bare ikke altid at vi har det. Og helt ærligt... Nogle gange ville det også bare være rart at hun virkelig forstår at jeg mener at det skal være NU!

Håber I vil tage jer tid til at komme med jeres indspark.

Tror vi er mange med børn i 3 års alderen der oplever sig selv ig sine børn som dig.. samne flovhed, skyldfølelse og magtesløshed kender jeg i hvertffald... 

nu har jeg drenge..og måske mit råd der af.. jeg synes det lyder som om du bruger mange ord. 

I forhold til strømperne ville jeg sige. 1. Gang: Skat du skal tage strømper på og give hende dem i hånden. 

2. Gang: Jeg vil have at du tager strømper på nu.

3. Gang: jeg giver dig strømper på nu, for vi skal kører. 

Min erfaring fra mig selv og andre er, at det der med selv at kunne tage tøj og sko på selv, kommer og går i et par år. Og man skal ikke gøre et stort nummer ud af det, men bare give dem det på.. 

og som en anden skriver, så tøj på som det første om morgenen.. 

Og ja samme fremgangsmåde med tastbørstningen... 

Kom skat vi skal børste tænder. 

Åben munden 

åben munden

og åbner hun stadig ikke munden, så børst så godt du kan selvom hun ikke vil. 

Men ikke true eller give muligheder bare gør det. Det Skal ikke debatteres, tænderne skal børstes hver aften.. 

du kan også i stedet for ovenstående prøve at gøre det sjovt.. synge sange og pjatte... 

Nogen gange er det det ene der virker k en periode og andre gange det andet.. 

Håber i får det til at fungere.. 

mor:) skriver:

Men alligevel dunker du hende i hovedet? 

Nej det gør jeg faktisk ikke, men tak for opmærksomheden 

SandraXOXO skriver:

Nej det gør jeg faktisk ikke, men tak for opmærksomheden 

Hvordan gør du dog ikke det? 

Jeg får ondt i maven af dit indlæg

jeg kunne aldrig finde på at behandle min datter sådan. 

Begge udtalelser læser jeg som dunk i hovedet. Hvorfor ikke bare give råd omkring sp? 

mor:) skriver:

Hvordan gør du dog ikke det? 

Jeg får ondt i maven af dit indlæg

jeg kunne aldrig finde på at behandle min datter sådan. 

Begge udtalelser læser jeg som dunk i hovedet. Hvorfor ikke bare give råd omkring sp? 

Jeg giver netop også råd om at kontakte sp. Kæmper du for retten til at råbe og ta fat i børn og udnytte din magt som voksen så bliver vi to aldrig enige. Børn skal behandles ordentligt. Basta. 

Jeg tilslutter mig rådene om at der først leges når alle praktiske gøremål er klaret - altså mad, tandbørstning, tøj på, toiletbesøg og hvad I nu ellers skal.

Og ift tandbørstning så gør vi det herhjemme at først er der en voksen der børster, og dernæst må vores søn selv. Og det får han lov at gøre så længe han har lyst, for det hjælper til at vi aldrig har bøvl omkring tandbørstningen længere. 

Jeg har ingen råd herfra, håber i snart løser det.

Min søn er snart 3 år om ca 10 dag,  jeg havde ikke rigtigt problemer med tøj, jeg giver ham selv tøj på meget tit siger han mor jeg vil selv tage tøj på så få han lov til det. Vi har ingen rigtigt diskussion når han få tøj han er rolig og jeg taler med ham hvad vi skal gøre i dag. 

Børstning er så nem han åbner mund og børstet tænder: ) 

Så herhjemme har vi ikke rigtigt meget sådan hvor vi gentage  2 gang. 

Når jeg prøver at giver ham hue siger han jeg vil ikke jeg siger det er koldt så bliver du syg ligesom sidste gang. Så siger han ok moar giv mig hue.

Det eneste jeg har stor problemer er morgenmad det er så svært han gider ikke spise jeg siger du få ikke mad senere tage bare et stykke brød ik mere så spiser han et stykke brød og mælk men det tage evigt med morgenmad. 

SandraXOXO skriver:

Jeg giver netop også råd om at kontakte sp. Kæmper du for retten til at råbe og ta fat i børn og udnytte din magt som voksen så bliver vi to aldrig enige. Børn skal behandles ordentligt. Basta. 

Nej selvfølgelig gør jeg ikke det - og det er noget mærkeligt noget at skrive. 

Men at du efterfølgende giver et råd gør dine første kommentarer ikke ligegyldige.