Hvordan bestemmes det?

Dette er ikke som sådan vildt relevant for mig, men jeg har tit tænkt på det, hvis det en dag skulle ske. Hvordan bestemmes det hvem af forældrene der har barnet, hvis ikke man kan blive enige? Fx hvis den ene ønsker 7/7 ordning, og den anden fx synes hver 2 weekend osv? 

Det er meget sjældent der fastsættes 7/7 ordning medmindre man er enige om dette og samarbejdet er rigtig godt.

Hvis forældrene ikke er enige så er en tur til mødrehjælpen eller sfv eneste udvej. 

Samarbejde skal være purrrfekt,  hvis man skal have 7/7. 

Kunne snakke sammen som voksne mennesker og opføre sig pænt overfor hinanden når barnet er til stede. 

Afstand er også et krav vil jeg sige . Rimelig kort afstand til hinanden. Altså ca samme by eller omegn af den by som barnet går i vuggestue / børnehave/ skole i

Kunne aftale sommerferier osv uden problemer og aaalt sådan noget praktisk noget der.  

Ikke altid ligge i krig med et eller andet eller daglig dialog med sfv :-P 

Det er statsforvaltningen der bestemmer. Og de KAN godt bestemme en 7/7 ordning. Der er et afstandskrav og samarbejdet skal være ok men vurdere de at 7/7 vil være bedst kan de godt bestemme det selvom forældrene er uenige og det er også sket enkelte gange... 

Personligt er jeg stor tilhænger af 7/7 SÅFREMT de rette betingelser er tilstede... 

Tak for jeres svar.

Hvordan ville det så foregå hvis det skete for mig? Jeg bor ret langt væk fra min hjemby da min kæreste ikke ville bo der (han har en skidt fortid med massere af kriminalitet og problemer), men jeg elsker byen. Jeg ved allerede nu at hvis vi skulle gå fra hinanden en dag vil jeg gerne tilbage. Vi sad en dag og snakkede om det hvor hn brat meldte ud at han slet ikke ville gå med til at jeg flyttede og han ville ikke lade mig få vores datter, jeg ville gerne have en fx 10/4 ordning eller 9/5. Han sagde så pludselig at jeg skulle ikke flytte by hvis det var, og han ville selv søge fuld forældremyndighed..

Jeg frygter faktisk rigtig meget at det sker. Hun har det tætteste bånd til mig, jeg har gået på barsel, jeg har taget hende til lægen (der har været mange problemer), det er mig der siger når hun skal i bad, det gør han slet ikke, mig der renser øre, mig der klipper negle  osv osv. Hvis han fx tager hende om morgnen så sørger han aldrig for hende før ham selv, han skal altid ha mad først og en masse små ting. Dog vil han altid have på mig at han har et par gange lade mig sove rigtig længe da jeg har været meget udkørt, og så har han måske haft hende i en halv dag alene, og så synes han jeg er en dårlig mor. Jeg havde den første måned af hendes liv også en lille fødselsdepression jeg ved han vil bruge mod mig hvis det er.

Jeg frygter det rigtig meget? Han kan være rigtig led og sige rigtig mange ting der slet ikke er rigtige, tænk hvis han kunne finde på det hvis det skete?? 

Ikke alle tænker frem og mange vil synes det er underligt at jeg tænker så meget over det, men jeg tænker altid i alle situationer, og må indrømme at jeg frygter denne. Jeg sørger for hendes basale behov altid, og ville slet ikke kunne forestille mig at hun ikke boede hos mig.