Jeg har brug for nogen råd. Der sker ting i min søns udvikling, det gør det jo altid, men nu når han vist en periode, hvor der skal lidt mere fokus på og eventuelt støtte omkring den (ikke nødvendigvis udefra) men fra os forældre og børnehaven.
Han fylder 5 år om 2 mdr, men han er meget lille af statur, følsom og ikke helt så moden i forhold til leg. Derudover er han en meget glad dreng, der er nysgerrig og omsorgsfuld, han kan lide at udforske ting og bruge sin krop. Og han har et par gode venner i børnehaven (selv om vi fik at vide i dag, at i nogen perioder går det bedre for ham med leg end med andre)
Fordi han er lille og lidt sent udviklet har hans far og jeg gennem det sidste år tænkt på, at vi gerne vil udsætte hans skolestart til august 2017, noget børnehaven er åbne omkring. Vi skal så til en ekstra samtale, så skolen kan blive informeret om udsættelsen.
Men derudover er der også det, at hans far og jeg står over for at skulle flytte fra hinanden. Vi er stadig venner, men det seneste år har vi mest boet sammen for barnets skyld. Han skal bo ved sin far til hver dag og hos mig hver anden weekend. En ordning vi er trygge ved, da han er mindst lige så knyttet til sin far som til mig.
Det er jo en del ting i sådan en lille mands liv, så vil gerne høre råd. Altså både fra jer, hvis børn er startet senere i skole. Hvordan understøtter man bedst deres udvikling på en stimulerende og anerkendende og rummelig måde? Så man undgår en nederlags følelse over ikke at følge sin gruppe i skole?
Og hvordan forbereder man bedst barnet på deleordning?
Anmeld
Citér