Hvordan får man et bedre selvværd igen?

Mit selvværd er helt i bund.. 

og det er fordi jeg er på barsel jeg har fået det sådan her. 

jeg ser stort set ingen mennesker i hverdagen ud over mine børn og min mand. og selvfølgelig lige dem jeg siger hej og farvel til i løbet af en dag med aflevering og afhentning af barn i institution og et "Hej", "på beløbet" og "ellers tak i brugsen når ekspedienten spørger om jeg vil have bonen med.

min mødregruppe startede rigtig godt ud.. vi var 6 som sås hver uge i ca 4 uger. og vi var aldrig fuldtallige mere end de to første gange. så dryssede folk af og vi endte ud med kun at være mig og en anden. vi ses så måske hver 2-4 uge eller sådan noget.. måske.. ligenu er hun dog på ferie så vi ses ikke før hun er hjemme igen.

min bedste veninde bor langt væk. helt inde i byen og vi bor på landet. så jeg ser hende ikke så tit. og nå vi ses, så er det hos hende. det er en lang tur. 

så ellers ser jeg ikke nogen sådan rigtigt. og det har påvirket mig meget. især når jeg ser andre som hygger med mødregruppe eller veninder osv når de er på barsel. jeg hygger mig bare ikke. og det påvirker mig og det påvirker mit selvværd. for så er jeg jo ikke god nok til de andre. 

nu er min barsel snart slut. og jeg skal starte op på min uddannelse igen. og denne gang skal jeg starte på en helt ny skole og i en helt ny klasse. og jeg kender ingen.... det er enormt angstprovokerende. jeg har tendens til at tage klovnemasken på når jeg skal kastes ud i nye ting. fordi jeg ikke har lært at bryde isen på særlig mange andre måder.. jeg er dog godt klar over det, men det er en forsvarsmekanisme som jeg ikke kan håndtere da det sker pr automatik. og folk synes jo altid det er skide sjovt med sådan en type som mig der bare er hende den sjove, men efter lidt tid, så er hun ikke sjov længere og vil gerne være seriøs og så er det slut. denne gang skal jeg prøve at være mere opmærksom på det og være på på en anden måde..

men jeg er bare SÅ bange for at det går i vasken igen... for 117 gang. 

jeg kan ikke udstå synet af mig selv. f.eks. hvis min kæreste har nogle lidt kinky billeder af mig, og han så viser mig dem, og jeg ved han synes de er frække eller gode eller flotte, så væmmes jeg ved dem. selvom jeg hverken er for tynd eller for tyk eller har nogle mærkelige former.. jeg kan bare ikke holde ud at se billeder af mig selv nøgen.. 

jeg ved det hele er en periode i mit liv jeg skal over.. og det er snart slut. men jeg æder mig selv op og jeg er træt af at have det sådan her. men jeg tør ikke stå frem og sige " hey. jeg har ingen venner" fordi det er taberagtigt og flovt. 

jeg har egentlig mest bare brug for at komme ud med det. og der er sikkert mere end det jeg har skrevet nu her. men jeg skal videre og havde ikke særlig meget tid til at skrive i. 

Anonym skriver:

Mit selvværd er helt i bund.. 

og det er fordi jeg er på barsel jeg har fået det sådan her. 

jeg ser stort set ingen mennesker i hverdagen ud over mine børn og min mand. og selvfølgelig lige dem jeg siger hej og farvel til i løbet af en dag med aflevering og afhentning af barn i institution og et "Hej", "på beløbet" og "ellers tak i brugsen når ekspedienten spørger om jeg vil have bonen med.

min mødregruppe startede rigtig godt ud.. vi var 6 som sås hver uge i ca 4 uger. og vi var aldrig fuldtallige mere end de to første gange. så dryssede folk af og vi endte ud med kun at være mig og en anden. vi ses så måske hver 2-4 uge eller sådan noget.. måske.. ligenu er hun dog på ferie så vi ses ikke før hun er hjemme igen.

min bedste veninde bor langt væk. helt inde i byen og vi bor på landet. så jeg ser hende ikke så tit. og nå vi ses, så er det hos hende. det er en lang tur. 

så ellers ser jeg ikke nogen sådan rigtigt. og det har påvirket mig meget. især når jeg ser andre som hygger med mødregruppe eller veninder osv når de er på barsel. jeg hygger mig bare ikke. og det påvirker mig og det påvirker mit selvværd. for så er jeg jo ikke god nok til de andre. 

nu er min barsel snart slut. og jeg skal starte op på min uddannelse igen. og denne gang skal jeg starte på en helt ny skole og i en helt ny klasse. og jeg kender ingen.... det er enormt angstprovokerende. jeg har tendens til at tage klovnemasken på når jeg skal kastes ud i nye ting. fordi jeg ikke har lært at bryde isen på særlig mange andre måder.. jeg er dog godt klar over det, men det er en forsvarsmekanisme som jeg ikke kan håndtere da det sker pr automatik. og folk synes jo altid det er skide sjovt med sådan en type som mig der bare er hende den sjove, men efter lidt tid, så er hun ikke sjov længere og vil gerne være seriøs og så er det slut. denne gang skal jeg prøve at være mere opmærksom på det og være på på en anden måde..

men jeg er bare SÅ bange for at det går i vasken igen... for 117 gang. 

jeg kan ikke udstå synet af mig selv. f.eks. hvis min kæreste har nogle lidt kinky billeder af mig, og han så viser mig dem, og jeg ved han synes de er frække eller gode eller flotte, så væmmes jeg ved dem. selvom jeg hverken er for tynd eller for tyk eller har nogle mærkelige former.. jeg kan bare ikke holde ud at se billeder af mig selv nøgen.. 

jeg ved det hele er en periode i mit liv jeg skal over.. og det er snart slut. men jeg æder mig selv op og jeg er træt af at have det sådan her. men jeg tør ikke stå frem og sige " hey. jeg har ingen venner" fordi det er taberagtigt og flovt. 

jeg har egentlig mest bare brug for at komme ud med det. og der er sikkert mere end det jeg har skrevet nu her. men jeg skal videre og havde ikke særlig meget tid til at skrive i. 

Kan ikke hjælpe dig, men kender godt det med dårlig selvtillid i forhold til sin krop! 

Anonym skriver:

Mit selvværd er helt i bund.. 

og det er fordi jeg er på barsel jeg har fået det sådan her. 

jeg ser stort set ingen mennesker i hverdagen ud over mine børn og min mand. og selvfølgelig lige dem jeg siger hej og farvel til i løbet af en dag med aflevering og afhentning af barn i institution og et "Hej", "på beløbet" og "ellers tak i brugsen når ekspedienten spørger om jeg vil have bonen med.

min mødregruppe startede rigtig godt ud.. vi var 6 som sås hver uge i ca 4 uger. og vi var aldrig fuldtallige mere end de to første gange. så dryssede folk af og vi endte ud med kun at være mig og en anden. vi ses så måske hver 2-4 uge eller sådan noget.. måske.. ligenu er hun dog på ferie så vi ses ikke før hun er hjemme igen.

min bedste veninde bor langt væk. helt inde i byen og vi bor på landet. så jeg ser hende ikke så tit. og nå vi ses, så er det hos hende. det er en lang tur. 

så ellers ser jeg ikke nogen sådan rigtigt. og det har påvirket mig meget. især når jeg ser andre som hygger med mødregruppe eller veninder osv når de er på barsel. jeg hygger mig bare ikke. og det påvirker mig og det påvirker mit selvværd. for så er jeg jo ikke god nok til de andre. 

nu er min barsel snart slut. og jeg skal starte op på min uddannelse igen. og denne gang skal jeg starte på en helt ny skole og i en helt ny klasse. og jeg kender ingen.... det er enormt angstprovokerende. jeg har tendens til at tage klovnemasken på når jeg skal kastes ud i nye ting. fordi jeg ikke har lært at bryde isen på særlig mange andre måder.. jeg er dog godt klar over det, men det er en forsvarsmekanisme som jeg ikke kan håndtere da det sker pr automatik. og folk synes jo altid det er skide sjovt med sådan en type som mig der bare er hende den sjove, men efter lidt tid, så er hun ikke sjov længere og vil gerne være seriøs og så er det slut. denne gang skal jeg prøve at være mere opmærksom på det og være på på en anden måde..

men jeg er bare SÅ bange for at det går i vasken igen... for 117 gang. 

jeg kan ikke udstå synet af mig selv. f.eks. hvis min kæreste har nogle lidt kinky billeder af mig, og han så viser mig dem, og jeg ved han synes de er frække eller gode eller flotte, så væmmes jeg ved dem. selvom jeg hverken er for tynd eller for tyk eller har nogle mærkelige former.. jeg kan bare ikke holde ud at se billeder af mig selv nøgen.. 

jeg ved det hele er en periode i mit liv jeg skal over.. og det er snart slut. men jeg æder mig selv op og jeg er træt af at have det sådan her. men jeg tør ikke stå frem og sige " hey. jeg har ingen venner" fordi det er taberagtigt og flovt. 

jeg har egentlig mest bare brug for at komme ud med det. og der er sikkert mere end det jeg har skrevet nu her. men jeg skal videre og havde ikke særlig meget tid til at skrive i. 

Det lyder ikke rart, men der sker snart en ændring! Når du starter på uddannelse vil der altid være nogle du svinger ok med og så tror jeg du får selvtilliden tilbage stille og roligt...

kender godt til at man kan blive lidt ensom i barslen, og at det påvirker selvtilliden rigtig meget..

jeg tror bare at det blir meget bedre når du starter i skole.

Anonym skriver:

Det lyder ikke rart, men der sker snart en ændring! Når du starter på uddannelse vil der altid være nogle du svinger ok med og så tror jeg du får selvtilliden tilbage stille og roligt...

 

kender godt til at man kan blive lidt ensom i barslen, og at det påvirker selvtilliden rigtig meget..

jeg tror bare at det blir meget bedre når du starter i skole.

ja det tror jeg også...

Det hjælper helt sikkert at komme ud

jeg snakkede også lidt med min kæreste om hvad jeg går og bokser med, og det hjælper altid rigtig meget lige at få sat ord på over for ham. 

Jeg er virkelig ked af hvor mange ensomme der er, hvor mange piger der går rundt og ikke trives med dem selv. Vi har kun et liv, og vi bestemmer hvordan det skal være. Vi præger selv dagene, men der skal vilje og tillid. Tilliden skal komme inde fra, ikke fra andre. Løft hovedet,  vær stolt af dig selv og frem for alt, VÆR dig selv. Det kommer du længst med. Sørg for at gør noget for dig selv der gør noget godt. Det kan være en ansigtsmaske i sofaen, en fed jakke du er forelsket i, et fodbad, massage, en cafetur uden børn med kæreste, biffen, et smykke. Og husk, selv om det ikke skal gå op i udseende, men mere hvad man gør i livet, så gør det ikke noget hvis man gør lidt for sig selv i ny og næ.

Vær åben, tag i mod, men vær dig selv.