Hej Tina.
Min mand og jeg arbejder på at få barn nr. 3. Indtil min anden graviditet har min menstruation altid været regelmæssig og jeg har hverken haft menstruationssmerter eller nogen form for blødning uden for de fire dage med menstruation. Jeg har været på p-piller siden jeg var 14 år med undtagelse af de perioder hvor vi har arbejdet på at jeg skulle blive gravid samt i den tid jeg har haft ammet. Efter begge mine fødsler er der gået omkring 8 måneder før jeg igen har haft fået min menstruation. Efter sidste graviditet begyndte jeg på p-piller efter jeg holdt op med at amme og havde fået min menstration igen. Jeg stoppede dog efter tre måneder da jef begyndte at få migræne i den uge hvor jeg holdt pille pause.
Min mand og jeg har valgt ikke at jeg ikke skulle til at prøve andre former for homonel prævention men at vi istedet vil have et barn mere (når naturen skænker os det).
Nu har jeg imidlertid oplevet to gange i træk at jeg ca. midt mellem mine menstruationer begynder at bløde en smule og have noget mørkt udflåd i nogle dage.
Jeg har googlet det og nogle steder skrives der at det kan være fordi man er gravid og ægget sætter sig fast, andre steder skrives der at det er fordi ægget ikke er befrugtet og har sat sig fast.
Nu er jeg ærlig talt godt og grundig forvirret og også en smule bekymret. Det sidste nok mest fordi jeg ikke tidligere har oplevet at min krop har gjort sådan.
Jeg vil virkelig gerne blive gravid.
Kan du hjælpe mig med hvad det eventuelt kan være der sker med min krop?
På forhånd tak for dit svar.
Tinas svar
Kære "Forvirrede",
jeg kan godt forstå at du ikke helt forstår hvad der sker med din krop - og jeg har desværre ikke et entydigt svar til dig.
Det er rigtigt at der kan være tale om "implantationsblødning" - det vil sige at der er et befrugtet æg der sætter sig fast og slimhinden reagerer ved at lave en kortvarig blødning - men så burde du jo også blive gravid - om ikke andet kortvarigt.
Du skriver ikke hvor gammel du er, men når vi kvinder bliver ældre - og nærmer os de fyrre - så kan vores menstruationsmønster godt ændre sig.
Jeg vil anbefale dig at begynde at tage ægløsningstest og bestille en tid hos din egen læge mhp blodprøver for at checke dine hormoner - og gerne også en ultralydskannnig (hos en gynækolog) - så du lige kan blive checket for om du har fibromer( godartede muskelknuder) i livmoderen og om din slimhinde og æggestokke ser normale ud.
Held og lykke.
Kh Tina
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld
Citér