Så sidder jeg her og smiler stort .. Men ved faktisk ikke hvad jeg smiler af, for det hele flasker sig jo ikke, som jeg ønsker det .. Men ..
.. Jeg har genoptaget kontakten til en gammel kammerat. Rigtig dejlig gut.
Vi har set meget til hinanden efter vi er begyndt at snakke sammen igen, men dog kun film aftner og hyggeligt selskab.
Her kommer problemet så .. Jeg er nok gået hen og blevet lidt smålun på ham. Eller nej, jeg ved det ikke 
Han er VILDT "forelsket" i min søn, men er ikke klar til at få en kæreste. Som han selv siger så dummer han sig stadig for meget, når han er i byen, til at han vil have en kæreste, hvilket jeg synes er stort at ham kan indrømme.
Kan det være jeg bare er blevet "forelsket" i drømmen om den perfekte familie, netop fordi han er så glad for min søn, og så god til ham ?
Jeg havde jo aldrig troet at jeg ville finde en mand der kunne give min søn det mandlige forbillede, men her kommer "X" så dumpende og tager min søn helt ind til hjertet.
Så sent som igår sagde han "Lov mig at jeg altid vil være en stor del af jeres liv, og lov mig at jeg får lov til at din søn vokse op!"
^Hvordan skal den lige forståes ?
Anyways - Måtte bare lige lette mit hjerte .. Og så vil jeg tænke videre over , hvad jeg egentlig skal forholde mig til 
Håber I alle har haft en god weekend, og at I får en god uge.

Anmeld