Min mor kan være en strid banan!

Jeg bliver nød til at høre jer om i ikke synes min mor overreagere lidt. 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år og han er det bedste som nogen sinde er sket for mig. Jeg er 27 og min kæreste 25.

Min mor kan være ret strid ved min kæreste! Hun bliver sur, hvis han har kommet til at sprøjte lidt med vand hvis han har været ved håndvasken. Hun kan også blive sur, hvis han sætter ting hård ned i bordet ?! Jeg ligger personligt ikke mærke til det, så tænker at det ikke kan være så slemt. Min mor er typen der bærer nag, så når sådan nogle små ting sker, så kan hun være sur over det i flere måneder - år. Men hun siger ikke noget om det, men snerrer i stedet over andre ting næste gang man ser hende. Det lyder som om vi ser hende tit, men det gør vi ikke. Vi bor 1 time og 30 min væk fra hinanden, så når vi ses så er det i lidt flere dage end bare et par timer. 

Det gør mig både ked af det og sur, for han hjælper hende bare med alt! Madlavning, indkøb, havearbejde osv., hvis hun har brug for hans hjælp er hun der med det samme. Når hun besøger os er vi bare mega large overfor hende, f.eks. så er vi begge to ikke-ryger, men min mor ryger. Når hun er her får hun lov at ryge i køkkenet, på trods af at jeg vågner tidligt om morgenen pga. lugten og at her lugter i flere dage i hjemmet, hv ilke jeg hader. MEN for os er det vigtigt at vores gæster, kan føle sig 100% hjemme og derfor er vi meget large med alting. Jeg hader f.eks. rod og når min mor besøger os, står der flere ting omkring. Men igen, så tænker jeg at det bare er et par dage og at det ikke skal gå ud over hende at jeg har det sådan.

Han har sine egne holdninger og lader også sine meninger komme til udtryk. Ikke bare en grov måde overhovedet, bare en helt normal måde. Ved ikke om det genere hende at han ikke føler hun er en autoritet, fordi hun er ældre.

Jeg mistet min far da jeg var 17 år og min mor har været alene lige siden. Jeg har derfor været meget beskyttende overfor hende og har svært ved at sige fra, for vil ikke gøre hende ked af det. Dog er jeg begyndt på det, fordi jeg synes hun er unfair. Hun kan også være skrap overfor mig, men ikke ligeså meget som overfor min kæreste. 

Andre der har stået i sådan situation? Og hvad synes i om den måde hun er på? Er jeg for nærtagende? 

Anonym skriver:

Jeg bliver nød til at høre jer om i ikke synes min mor overreagere lidt. 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år og han er det bedste som nogen sinde er sket for mig. Jeg er 27 og min kæreste 25.

Min mor kan være ret strid ved min kæreste! Hun bliver sur, hvis han har kommet til at sprøjte lidt med vand hvis han har været ved håndvasken. Hun kan også blive sur, hvis han sætter ting hård ned i bordet ?! Jeg ligger personligt ikke mærke til det, så tænker at det ikke kan være så slemt. Min mor er typen der bærer nag, så når sådan nogle små ting sker, så kan hun være sur over det i flere måneder - år. Men hun siger ikke noget om det, men snerrer i stedet over andre ting næste gang man ser hende. Det lyder som om vi ser hende tit, men det gør vi ikke. Vi bor 1 time og 30 min væk fra hinanden, så når vi ses så er det i lidt flere dage end bare et par timer. 

Det gør mig både ked af det og sur, for han hjælper hende bare med alt! Madlavning, indkøb, havearbejde osv., hvis hun har brug for hans hjælp er hun der med det samme. Når hun besøger os er vi bare mega large overfor hende, f.eks. så er vi begge to ikke-ryger, men min mor ryger. Når hun er her får hun lov at ryge i køkkenet, på trods af at jeg vågner tidligt om morgenen pga. lugten og at her lugter i flere dage i hjemmet, hv ilke jeg hader. MEN for os er det vigtigt at vores gæster, kan føle sig 100% hjemme og derfor er vi meget large med alting. Jeg hader f.eks. rod og når min mor besøger os, står der flere ting omkring. Men igen, så tænker jeg at det bare er et par dage og at det ikke skal gå ud over hende at jeg har det sådan.

Han har sine egne holdninger og lader også sine meninger komme til udtryk. Ikke bare en grov måde overhovedet, bare en helt normal måde. Ved ikke om det genere hende at han ikke føler hun er en autoritet, fordi hun er ældre.

Jeg mistet min far da jeg var 17 år og min mor har været alene lige siden. Jeg har derfor været meget beskyttende overfor hende og har svært ved at sige fra, for vil ikke gøre hende ked af det. Dog er jeg begyndt på det, fordi jeg synes hun er unfair. Hun kan også være skrap overfor mig, men ikke ligeså meget som overfor min kæreste. 

 

Andre der har stået i sådan situation? Og hvad synes i om den måde hun er på? Er jeg for nærtagende? 

 

Hun er for meget.

Men.. du lader hende være for meget.

Min far kan altså også være en mundfuld og jeg har haft flere snakke med ham og det er blevet meget bedre.

Jeg sagde faktisk til ham meget direkte at jeg ikke ville finde mig i at han talte grimt over for min kæreste og mine venner. At jeg rigtig gerne vil se ham, men  at det var opslidende at han altid skulle være så sur/provokerende/nedladende and so on. 

og at jeg faktisk var nået dertil, at hvis han ikke kunne opføre sig ordentligt, ja, så ville jeg ikke se ham igen, før han kunne finde ud af det. 

Jeg har stadig episoder hvor jeg bliver nødt til at "være efter ham", men det er især fordi han glemmer hurtigt (hans hjerne har taget skade af mange års misbrug da han var yngre)

Du bliver nødt til at stå frem og sige fra, det er fint med en snak.. men det er ikke nok. Med dominerende personligheder, som på den ene eller anden måde har fået det indtryk at de må opføre sig som de vil, skal man i starten sige det HVER gang der er noget.. for hvis i tager snakken og hun gør det igen og du så ikke siger noget, så vil hun helt ubevidst konkludere at samtalen er annulleret og du ikke mente det.

I min optik er der ikke andet for end at tage tyrene ved hornene, med mindre du vil have det skal fortsætte.

og mht. rygning.. det ville måske være et godt sted at starte.. for jeg synes virkelig du skal stå op for dine egne behov ISÆR i dit eget hjem.

INGEN skal føle sig 100% hjemme i andres hjem, vi er alle forskellige og har forskellige regler og du burde, synes jeg, lave en regel der hedder "ingen rygning" i jeres hjem. 

Det er altid dit eget ansvar at få dine "regler" gennemført, uanset hvor meget man skulle mene at andre kan regne ud hvad man gerne vil have, så er det bare desværre ikke sådan.

Det blev vidst lidt rodet og jeg er ret træt Men jeg håber du kunne bruge det til noget.

ps. hvad siger din mand til de her ting?

Jeg tænker når hun begynder at snerre og sådan om I ikke kan tage den i situationen - spørge hende om der er noget der går hende på og om det er noget I kan hjælpe med? 

Hvis hun siger nej, så kan I måske sige, at hun så godt måtte lade være med at lade det gå ud over Jer, hvis hun hverken vil tale om det eller I har noget med det at gøre. 

Men hold da op hvor er det også large at lade hende ryge indenfor - man kan sagtens føle sig hjemme uden at have de samme privilegier. For mig handler det om kvaliteten i samværet hvorvidt jeg føler mig hjemme. 

Og uanset så vil ens hjem jo altid føles mest som hjemme, så det kan man ikke erstatte og behøves heller ikke efter min mening. 

Anonym skriver:

Jeg bliver nød til at høre jer om i ikke synes min mor overreagere lidt. 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år og han er det bedste som nogen sinde er sket for mig. Jeg er 27 og min kæreste 25.

Min mor kan være ret strid ved min kæreste! Hun bliver sur, hvis han har kommet til at sprøjte lidt med vand hvis han har været ved håndvasken. Hun kan også blive sur, hvis han sætter ting hård ned i bordet ?! Jeg ligger personligt ikke mærke til det, så tænker at det ikke kan være så slemt. Min mor er typen der bærer nag, så når sådan nogle små ting sker, så kan hun være sur over det i flere måneder - år. Men hun siger ikke noget om det, men snerrer i stedet over andre ting næste gang man ser hende. Det lyder som om vi ser hende tit, men det gør vi ikke. Vi bor 1 time og 30 min væk fra hinanden, så når vi ses så er det i lidt flere dage end bare et par timer. 

Det gør mig både ked af det og sur, for han hjælper hende bare med alt! Madlavning, indkøb, havearbejde osv., hvis hun har brug for hans hjælp er hun der med det samme. Når hun besøger os er vi bare mega large overfor hende, f.eks. så er vi begge to ikke-ryger, men min mor ryger. Når hun er her får hun lov at ryge i køkkenet, på trods af at jeg vågner tidligt om morgenen pga. lugten og at her lugter i flere dage i hjemmet, hv ilke jeg hader. MEN for os er det vigtigt at vores gæster, kan føle sig 100% hjemme og derfor er vi meget large med alting. Jeg hader f.eks. rod og når min mor besøger os, står der flere ting omkring. Men igen, så tænker jeg at det bare er et par dage og at det ikke skal gå ud over hende at jeg har det sådan.

Han har sine egne holdninger og lader også sine meninger komme til udtryk. Ikke bare en grov måde overhovedet, bare en helt normal måde. Ved ikke om det genere hende at han ikke føler hun er en autoritet, fordi hun er ældre.

Jeg mistet min far da jeg var 17 år og min mor har været alene lige siden. Jeg har derfor været meget beskyttende overfor hende og har svært ved at sige fra, for vil ikke gøre hende ked af det. Dog er jeg begyndt på det, fordi jeg synes hun er unfair. Hun kan også være skrap overfor mig, men ikke ligeså meget som overfor min kæreste. 

 

Andre der har stået i sådan situation? Og hvad synes i om den måde hun er på? Er jeg for nærtagende? 

 

Du bliver nød til at sige fra overfor hende. Det er synd for din kæreste. Han gør jo tydeligvis alt hvad, han kan for at få et godt forhold til hende...

mor:) skriver:

Jeg tænker når hun begynder at snerre og sådan om I ikke kan tage den i situationen - spørge hende om der er noget der går hende på og om det er noget I kan hjælpe med? 

Hvis hun siger nej, så kan I måske sige, at hun så godt måtte lade være med at lade det gå ud over Jer, hvis hun hverken vil tale om det eller I har noget med det at gøre. 

Men hold da op hvor er det også large at lade hende ryge indenfor - man kan sagtens føle sig hjemme uden at have de samme privilegier. For mig handler det om kvaliteten i samværet hvorvidt jeg føler mig hjemme. 

Og uanset så vil ens hjem jo altid føles mest som hjemme, så det kan man ikke erstatte og behøves heller ikke efter min mening. 

Jeg er enig her! Vh stine

Men har din kæreste et problem med din mors opførsel?

LonglivetheQueen skriver:

Hun er for meget.

Men.. du lader hende være for meget.

Min far kan altså også være en mundfuld og jeg har haft flere snakke med ham og det er blevet meget bedre.

Jeg sagde faktisk til ham meget direkte at jeg ikke ville finde mig i at han talte grimt over for min kæreste og mine venner. At jeg rigtig gerne vil se ham, men  at det var opslidende at han altid skulle være så sur/provokerende/nedladende and so on. 

og at jeg faktisk var nået dertil, at hvis han ikke kunne opføre sig ordentligt, ja, så ville jeg ikke se ham igen, før han kunne finde ud af det. 

Jeg har stadig episoder hvor jeg bliver nødt til at "være efter ham", men det er især fordi han glemmer hurtigt (hans hjerne har taget skade af mange års misbrug da han var yngre)

Du bliver nødt til at stå frem og sige fra, det er fint med en snak.. men det er ikke nok. Med dominerende personligheder, som på den ene eller anden måde har fået det indtryk at de må opføre sig som de vil, skal man i starten sige det HVER gang der er noget.. for hvis i tager snakken og hun gør det igen og du så ikke siger noget, så vil hun helt ubevidst konkludere at samtalen er annulleret og du ikke mente det.

I min optik er der ikke andet for end at tage tyrene ved hornene, med mindre du vil have det skal fortsætte.

og mht. rygning.. det ville måske være et godt sted at starte.. for jeg synes virkelig du skal stå op for dine egne behov ISÆR i dit eget hjem.

INGEN skal føle sig 100% hjemme i andres hjem, vi er alle forskellige og har forskellige regler og du burde, synes jeg, lave en regel der hedder "ingen rygning" i jeres hjem. 

Det er altid dit eget ansvar at få dine "regler" gennemført, uanset hvor meget man skulle mene at andre kan regne ud hvad man gerne vil have, så er det bare desværre ikke sådan.

Det blev vidst lidt rodet og jeg er ret træt Men jeg håber du kunne bruge det til noget.

ps. hvad siger din mand til de her ting?

Det lyder hellere ikke rart med din far, men sejt at du siger fra.

Jeg har flere gange sagt, hvordan jeg har det med det. Så hjælper det som regel også bliver hun rigtig sød, men næste gang er man der så er det bare om igen. Hun er ikke en generelt dominerende type og hun har ikke altid været sådan her. Det er som om efter min far er død at hun bare er lige glad med om hun er en sur gammel dame. Samtidig er hun meget stadig og det er som om hun slet ikke kan se nuanceret på tingene. F.eks. sagde jeg til hende at det gjorde mig ked af det, når hun var sådan. Så sagde hun at hun selvfølgelig ikke ville have jeg skulle være ked af det, men at min kæreste skulle tænke sig lidt om. Blev virkelig vred, men jeg er så bange for at gøre hende ked af det, så sagde ingen ting. Men at tænke sig om fordi man sætter ting hård ned i gulvet (ifølge hende!!), synes jeg ikke man kan tillade sig at sige.

Du har ret i at jeg skal sige fra og jeg må prøve at finde en måde at gøre det på, så jeg også selv føler at jeg gør det på den rigtige måde.

Altså han bliver ikke lige så ked af det som mig, han bliver mere sur. Men inderst inde kan jeg godt se det rammer ham. Han har sagt fra overfor hende flere gange, men det er som om hun ikke respektere ham.

mor:) skriver:

Jeg tænker når hun begynder at snerre og sådan om I ikke kan tage den i situationen - spørge hende om der er noget der går hende på og om det er noget I kan hjælpe med? 

Hvis hun siger nej, så kan I måske sige, at hun så godt måtte lade være med at lade det gå ud over Jer, hvis hun hverken vil tale om det eller I har noget med det at gøre. 

Men hold da op hvor er det også large at lade hende ryge indenfor - man kan sagtens føle sig hjemme uden at have de samme privilegier. For mig handler det om kvaliteten i samværet hvorvidt jeg føler mig hjemme. 

Og uanset så vil ens hjem jo altid føles mest som hjemme, så det kan man ikke erstatte og behøves heller ikke efter min mening. 

Det lyder faktisk som er god løsning. Jeg er begyndt at sige fra i situationen. Sidste gang blev hun sur over at han tog et stykke køkkenrulle og tørret fingre i, for han burde bruge en viskestykke. Så sagde jeg at nu måtte hun lige stoppe, for vi sagde altså heller ikke sådan til hende når hun besøgte os. Det blev så bedre i løbet af dagen, men det starter bare forfra når vi ser hende igen..

Ja, du har ret i det med hjemmet. Vi er igang med pb og jeg har også tænkt mig at sige at man ikke må ryge her, både når jeg bliver gravid og den lille kommer til verden. For det skal ikke gå ud over vores barn.

Frk_Louise skriver:

Du bliver nød til at sige fra overfor hende. Det er synd for din kæreste. Han gør jo tydeligvis alt hvad, han kan for at få et godt forhold til hende...

 

Ja, du har helt ret!

jenny4 skriver:

Men har din kæreste et problem med din mors opførsel?

Ja, det har han. Han synes det er unfair og bliver både ked af det og sur. Han hjælper hende satme så meget og er altid så sød ved hende. Men hun er bare en sur gammel kone..