Ingen sexlyst og dårlig stemning efter fødslen

Fik for snart 4 måneder siden en skøn søn ved akut kejsersnit. Jeg havde sådan glædet mig til vores nye liv med en lille ny <3

Min kæreste og jeg er voksne og har været sammen i knap 5 år. Men det er som om at alting bare er gået helt skævt efter vi er blevet forældre

vi har haft sex 2 gange siden vires dreng blev født. Jeg har absolut ingen sexlyst what so ever.  

Og det gør det ikke bedre at vi stort set hver dag diskuterer og blir småuvenner over åndssvage ting. Jeg syns tit at han snerrer af mig fx. Og når han gør det blir jeg sur på ham, og den dårlige stemning er skabt, og så ryger sexlysten, og lysten til at have nærhed med ham. 

Han er meget på job og jeg er meget alene med vores dreng, det er desuden KUN mig der er oppe om natten, står tidligt op med vires baby osv osv. Det er sgu hårdt. Og så har jeg behov for at gå tidligt i seng. Tror han syns jeg er lidt kedelig. Men han får jo sine 8 timer hver nat, fx her til morgen står vores søn op Kl 06. Han har været vågen 1000 gange i nat også. Kan høre mandens alarm ringe. Går ind til ham med vores søn, han sir lad mig lige sove 15 min mere. Det er 30 min siden. Allerede nu kan jeg mærke at jeg er lidt sur på ham.. det Irreteren mig når han ligger og feder den i sengen for det kan jeg aldrig

åh hvorfor er vi gået så skævt af hinanden og kan det blive godt igen?

jeg er ked af det konstant fordi jeg syns at der er noget galt i vores forhold. Er bange for at det her går i stykker men samtidig så Irreteren han mig så meget så jeg snart er ligeglad. 

Han elsker mig og vores søn, og han friede til mig da vores søn lige var blevet  født(dagen efter) .. 

Men han kommer tit hjem og blir sur fordi der roder osv. Jeg har vores lille søn helt alene, vores hund, det primære tøjvask, indkøb osv. Ofte når jeg ikke i bad eller får redt hår osv. Og så skal han fandme ik komme hjem og sige at der roder. Tror han tror at barsel er nemt med en nyfødt vi er dårlige til at snakke om tingene. Det gør ikke det her nemmere!

Hvordan pokker får jeg lysten tilbage til ham? Det her forhold skal reddes..men jeg er bare så træt.. Af det hele.. Undtagen vores dreng <3

 Til dig

Kan desværre ikke komme med særlig mange gode råd, da jeg var alene med min datter fra fødslen. Så jeg har ikke stået i de ting du står med...

Jeg tænker dog, at du er nødt til at være åben omkring dine følelser. Du skriver, at I er dårlige til at kommunikere, og derfor ender man jo altid med at sige tingene træls hvis man er træt og presset. Fortæl ham hvordan din dag går, hvilke krav der er fra din søn osv, derfor kan du ikke altid nå det han regner med. Men hvis han vil hjælpe dig lidt efter job, så kan du nå rigtig meget på 1 time. Så kunne han lege og pusle med den lille imens

Jeg tænker også at I skal prioritere en tur med barnevognen i det fri, en af de dage hvor vejret er skønt. Oftest taler man meget bedre når man går sammen, da man ikke er i de faste rammer. Tænk blot på Platon, Sokrates og alle de store tænkere, de talte sammen i haverne når de gik

Og til sidst, aftal en dag hvor I skal have sex, og fyr op under hinanden med flirtende sms'er i løbet af dagen - ligesom da man mødte hinanden 

Sikke en træls situation I er havnet i!

Men... Kommunikation er simpelthen vejen frem. I bliver nødt til at få talt det hele igennem. I bliver nødt til at få afstemt forventningerne til hinanden. Så længe I går og bliver småirriteret på hinanden, får I aldrig den gode snak ud af det. 

Hvis du har svært ved at tale med ham om det, så prøv eventuelt at skrive det ned. Skriv et brev til ham, hvori du beskriver dine følelser, jeres misforståelser og hvordan du godt kunne tænke dig I skal have det. Men sørg for at få det skrevet i en pæn tone, hvor du ikke anklager ham, men også anerkender ham.

Jeg er selv god til at få åbnet en samtale, men nogle gange føler jeg at jeg bedre kan få ro til at få "sagt" det jeg vil sige, ved at skrive det ned. Dette gør også at du ikke bliver afbrudt.

Det er vigtigt at du også får skrevet/sagt at det for dig er hårdt at skulle nå alt det huslige når du også har et lille barn og det gør dig trist når han ikke forstår at du ikke har nået rengøring mv. Det er nemlig hårdt at have et lille barn - især første gang. Og nogle perioder må nullermænd bare være nullermænd, men det er ingen døde af. 

Hvor meget arbejder han i løbet af en dag? - Er han slet ikke hjemme til at kunne hjælpe/bidrage med husholdningspligterne?

Men hensyn til jeres sexliv/intimitet tænker jeg at det stille og roligt vil blusse op igen, hvis I får en god snak, så der ikke opstår de der småskænderier. Du skriver også at han elsker dig og har friet til dig, derfor tænker jeg også at det må være i hans interesse at I får løst jeres småkonflikter. Men ingen kan læse tanker - og slet ikke nogle mænd. Derfor er det bare så drøn vigtigt at være ærlig og melde klart ud, hvordan du har det og hvilke tanker og følelser du har/får i de situationer, hvor I kommer til at snerre ad hinanden. 

Jeg håber I får en god snak, så I kan vende tilbage til et dejligt forhold igen. 

Held og lykke

Fik for snart 4 måneder siden en skøn søn ved akut kejsersnit. Jeg havde sådan glædet mig til vores nye liv med en lille ny <3

Min kæreste og jeg er voksne og har været sammen i knap 5 år. Men det er som om at alting bare er gået helt skævt efter vi er blevet forældre

vi har haft sex 2 gange siden vires dreng blev født. Jeg har absolut ingen sexlyst what so ever.  

Og det gør det ikke bedre at vi stort set hver dag diskuterer og blir småuvenner over åndssvage ting. Jeg syns tit at han snerrer af mig fx. Og når han gør det blir jeg sur på ham, og den dårlige stemning er skabt, og så ryger sexlysten, og lysten til at have nærhed med ham. 

 

Han er meget på job og jeg er meget alene med vores dreng, det er desuden KUN mig der er oppe om natten, står tidligt op med vires baby osv osv. Det er sgu hårdt. Og så har jeg behov for at gå tidligt i seng. Tror han syns jeg er lidt kedelig. Men han får jo sine 8 timer hver nat, fx her til morgen står vores søn op Kl 06. Han har været vågen 1000 gange i nat også. Kan høre mandens alarm ringe. Går ind til ham med vores søn, han sir lad mig lige sove 15 min mere. Det er 30 min siden. Allerede nu kan jeg mærke at jeg er lidt sur på ham.. det Irreteren mig når han ligger og feder den i sengen for det kan jeg aldrig

 

åh hvorfor er vi gået så skævt af hinanden og kan det blive godt igen?

jeg er ked af det konstant fordi jeg syns at der er noget galt i vores forhold. Er bange for at det her går i stykker men samtidig så Irreteren han mig så meget så jeg snart er ligeglad. 

Han elsker mig og vores søn, og han friede til mig da vores søn lige var blevet  født(dagen efter) .. 

Men han kommer tit hjem og blir sur fordi der roder osv. Jeg har vores lille søn helt alene, vores hund, det primære tøjvask, indkøb osv. Ofte når jeg ikke i bad eller får redt hår osv. Og så skal han fandme ik komme hjem og sige at der roder. Tror han tror at barsel er nemt med en nyfødt vi er dårlige til at snakke om tingene. Det gør ikke det her nemmere!

Hvordan pokker får jeg lysten tilbage til ham? Det her forhold skal reddes..men jeg er bare så træt.. Af det hele.. Undtagen vores dreng <3

 

Det lyder fuldstændigt normalt med at snerre af hinanden og have manglende overskud, blive irriteret på hinanden o.s.v. Grundvilkår for de fleste nybagte familier. 

Jeg var også alene om nætterne - et STORT offer, som jeg kun gav fordi min mand simpelthen ikke kunne hænge sammen psykisk med de opbrudte nætter. Det var en nødssituation. Ellers havde vi delt nætterne 50/50 som vi aftalte inden sønnen blev født. Og det begyndte vi også på da han sov lidt bedre, omkring halvanden års alderen.

MEN, alt husarbejde var 50/50 og min mand kunne ikke drømme om at brokke sig over at hjemmet ikke var pænt nok. Han var udmærket godt klar over hvad det indebar at passe en lille baby, det kunne han jo se ud fra de timer hvor han var hjemme og vi delte alt.

Vi har rengøringshjælp, og det er altså en lifesaver med et lille barn. Kan STÆRKT anbefale at bruge de ekstra penge. Og så selvfølgelig op- og vaskemaskine.

Selvfølgelig skal han ikke have lov til at blive sur over manglende orden derhjemme. Har du taget en snak med ham og spurgt ham om han ved hvad det indebærer at passe en lille baby nærmest 24/7? Om han tror at han ville kunne gøre det bedre?

Har du foreslået om I skal prøve at bytte en weekend, hvor du kan være væk i hvad der svarer til hans arbejdstimer (og malke ud/komme hjem og amme hvis du gør det) og han kan passe baby og hjemmet? Lad være med at præsentere det på en negativ måde, men sig "Hey, jeg forstår godt hvis du ikke kan sætte dig ind i hvordan min hverdag er. Du har jo ikke prøvet det selv. Skal vi ikke gøre sådan her?" Hvis han siger nej, så hiv den frem igen næste gang han brokker sig.

I bund og grund - prøv at få ham selv til at sige at han godt kan se at din hverdag er presset, i stedet for at du skal sige det til ham.

M.h.t. sexlyst, der haltede det også gevaldigt herhjemme, faktisk de første to år. Det var dog ham der ikke havde lyst, så mit perspektiv er et helt andet end dit. Jeg kan ikke sige så meget andet end at lyst avler lyst, og at sex giver mere overskud, flere kærlige følelser og mindre irritation. Måske én af grundene til at han brokker sig så meget, er at han føler at du trækker dig fra ham intimt? At han føler sig afvist? Det er selvfølgelig svært at vide hvad der kom først, men min erfaring er at det er en ond cirkel, og at begge parter har et ansvar for at bryde den. Måske du kan forsøge at gøre lidt for at genoprette balancen ved at forkæle ham lidt? En massage eller et blowjob el. lign, hvis du ikke føler dig klar til det helt store?