Eksperthjælp: Hvornår passer det ind at blive gravid?

Linda Stæhr

Kære ekspert.

Mit spørgsmål handler om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at prøve at få børn.

Først lidt om mig: Jeg er 24 år, og er færdig med min læreruddannelse til sommer 2016. Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år - vi har boet sammen i 4. Min kæreste er 25 år, er uddannet og har været med fast arbejde de sidste 4 år.
Vi holder meget af at bruge tid med venner og familie - vi er faktisk sjælendt alene. Vi nyder vores frihed meget.

Min kæreste har givet udtryk for, at han gerne snart vil prøve at få et barn. Men jeg er usikker.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om vi skal prøve at blive gravide når jeg er færdig med min uddannelse til næste sommer. Sådan at jeg afslutter uddannelsen med et års barsel, inden jeg begynder i job. Eller skal starte i job og så venter 2-3 år inden vi prøver? - til den tid vil jeg så være 27-28 år når jeg får min første.

Jeg vil meget gerne ud at arbejde og bruge min uddannelse så snart jeg er færdig, og så føler jeg mig iøvrigt overhovedet ikke klar til at børn - kun i perioder.

På den anden side har jeg en gammel far, og derfor ønsker jeg, at han skal få så mange år med vores børn som overhovedet muligt. Så er der jo også min kæreste, som allerede nu er klar - og han bliver nok ikke glad, hvis jeg beder ham vente 4-5 år mere. Desuden har mine svigerforældre også presset på.

Jeg ved bare, at hvis jeg starter i arbejde, så kan jeg ikke få mig til selv at gå på barsel efter ½ år, eller 1 år. Jeg skal nemlig ud og være klasselærer. At være klasselærer er en central rolle for de elever man er det for, og at man så allerede går på barsel efter et år efter man er blevet ansat, er svært ikke at have dårlig samvittighed over.

Hjælp - hvad havde du/I gjort?

Med venlig hilsen
Den fortvivlede

Lindas svar

Kære fortvivlede

På den ene side har du et helt system af venner og familie og kæresten, der er klar NU, og så er der dig. Jeg hører ikke så meget interesse i det fra din side endnu… er det kun frygt, der holder dig tilbage, eller er der noget andet, du mangler?

Hvis du spørger til, hvornår man er klar, så aldrig… det er noget man vokser til under graviditeten og med det første barn. Ingen bliver virkelig klar INDEN.

Hvis du spørger til, hvornår det er mest praktisk… så forsøger MANGE at planlægge noget, som kun naturen kan bestemme over – og bliver skuffede og stressede i processen.

Hvis du spørger til, om DU er klar, så kan jeg desværre ikke hjælpe. Det er noget du må afgøre med dig selv – hvis du kan modstå presset nok fra omgivelserne til at vurdere det klart.

Men du spørger, hvad jeg ville have gjort:

Jeg og min mand ventede tre år før vi blev gift, og derefter 10 år før vi var klar til børn! Ganske vist blev vi gift meget tidligt, så jeg fik børn som 29 årig. Men jeg havde også alt for meget at rydde op i indvendig, inden jeg følte mig moden til opgaven. På et tidspunkt blev det bare for kedeligt, og der manglede ligesom noget, og så aftalte vi, at det ville være ok at blive gravide. Og så blev vi det. Men langt fra alle har den mulighed!

Derfor vil jeg overlade spørgsmålet til alle jer der læser med… hvad synes I?

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver v. Trivsel i familien

Jeg synes desværre at det lyder til at du er i dit dilemma Pga. Presset fra dine omgivelser. Du skriver ikke at du ønsker børn her og nu, men at du vil ud og bruge din uddannelse, ergo så er du ikke i et sted i dit liv hvor det er mest hensigtsmæssigt at få børn for dig. Hvis jeg var i dit sted ville jeg vente.

kære du

hvis nu ingen spurgte til børn, hvad ville du så vælge?  Jeg tror du ville vælge at gøre nogen ting i livet som ikke inkluderer børn, især ting der omhandler din uddannelse og dit arbejde. Og det er svaret i sig selv - ingen skal presses ud i at få børn før de er parate uafhængigt af omgivelserne.

Men når det er skrevet tror jeg det er vigtigt du melder klar ud til kæresten. For har du perioder hvor I leger med tanken om børn lige om lidt så sidder der en forfærdelig skruk mand og får næring til sine drømme og så bliver der trukket i land.

Jeg tror ikke man kan planlægge alt her i livet, men må indrømme jeg når jeg læser dit indlæg tænker 1. Det er super hårdt at være ny lærer (godt, fantastisk, spændende men også super hårdt), det er super hårdt at være mor for første gang til en 1 årig og skulle arbejde fuld tid og få tingene til at hænge sammen. En kombination af det med en mor der ikke havde et brændende ønske om at få barn lyder mildest talt hårdt. 

Så hvis jeg var i din situation ville jeg enten få barn inden jeg var færsig med uddannelsen så jeg kom tilbage til studie edter barsel eller vente til jeg følte jeg havde næsen ober vandet i arbejdet. Men det er bare mig 

Og så må jeg nød til lige at skrive rigtigt mange skoler har "nedlagt" klasselærerfunktionen qua den nye reform og lov 409 og har fx fokuslærere, hvor man er ansvarlig for en del af klassens elever.... 

Kunne du ikke være ude af et af dine dilemmaer ved at få et barn under uddannelsen?

Altså... Jeg stod lidt i samme situation som dig for 10 år tilbage... Eller ihvertfald lidt... 

Jeg var igang med udd som pædagog med eksamen i januar 2006.. Vi besluttede os for at vi ville have børn sammen og det ville være perfekt, hvis jeg så efter endt eksamen kunne gå direkte på barsel inden jeg skulle ud og søge arbejde og så derefter, måske efter 1/2 -1 år som du selv skriver, på barsel...

Jeg var 23 på dette tidspunkt og kæresten 25.... Jeg smed p pillerne og så var PB ellers igang.... Men det viste sig at vi desværre ikke høre til dem som "bare lige" bliver gravide.... Vi prøvede i 2 år på "egen hånd" inden vi søgte hjælp... Vi blev udredt og med topsæd og passage gennem æggeledere osv så det ud til at vi "bare" lige skulle have lidt proffesionel hjælp i form af iui... Men ak.... 5 iui forsøg og 5 IVF/ICSI og 7 år mere resulterede stadig ikke i ønske barnet... Bi har holdt en laaaang pause og startede i efteråret op igen.... En lille ændring i min medicin har gjort at jeg nu - 10 ÅR EFTER VI STARTEDE- endelig er gravid.... Så mit "råd" til dig må være.... Du bliver nok aldrig HELT klar før at man står med barnet i hånden, men hvor er jeg dog glad for at vi gik i gang så forholdsvis tidligt....jeg er 33 og får mine tvillinger lige inden jeg bliver 34.... Ville eg gerne have været "ung" mor?!? Ja gu filan da ville jeg det, men det lå åbenbart ikke i vores odds at det skulle komme nemt til os.... Måske bliver du gravid med det samme.... Måske skal I igennem en (masse) opslidende behandlinger...men om det skal være nu I skal forsøge ved nok kun I...

pøj pøj med jeres projekt, hvad end I beslutter jer for.... s... 

MANGE tak for jeres svar. Det er så dejligt, at nogle gider tage sig tid til, at læse om det dilemma som fylder så meget i mit liv. Det bedste råd jeg tager med mig, er nok, at lytte til hvad JEG vil, og ikke hvad mine omgivelser vil. Desuden er det en stærk pointe, at det første år på arbejdsmarkedet, om det så er lærer, sygeplejerske eller advokat garanteret er super hårdt. Og hvis man så er blevet mor for første gang oveni hatten... Ja, så tror jeg selv jeg har svaret. 

Mange vælger at løse dilemmet ved at få et barn under uddannelse. Jeg har tænkt tanken før, men konkluderede hurtigt, at jeg ikke var hverken gammel eller moden nok. Jeg starter på mit sidste år til august, så tiden er nok ved at løbe ud, for at gribe den chance. 

Igen, tusind tak fordi I gider dele jeres råd og erfaringer!