Eksperthjælp: Gravid i en tidlig alder

Linda Stæhr

Hej
Jeg er 18 år og har lige opdaget at jeg er gravid. Min kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over to år, ved det allerede godt. Spørgsmålet er bare: "hvad gør jeg med mine forældre?". Jeg ved på forhånd at de vil være imod det, da jeg stadig har et år tilbage af min uddannelse (HHX). Hvordan ville i fortælle det, når i ved at det ikke er positive kommentarer som vil komme??
Hilsen en meget frustreret pige!

Lindas svar

Kære meget frustrerede pige.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes din situation lige nu er meget frustrerede! En ting du skal vide om mig, før vi går videre, er at jeg aldrig kan tale FOR abort og derfor taler jeg kun ud fra, at I beholder barnet og får det bedste ud af situationenJ

Som 18-årig er du juridisk lige blevet voksen, stemmeberettiget osv. Det betyder, at du er din egen selvstændige person, der kan træffe dine egne valg ang.: Hvem du vil dele livet med, hvornår du vil få børn, hvilken uddannelse du vil tage, hvor du vil bo osv. Men samtidig er der en række krav der følger med: Bl.a. kravet om at forsørge sig selv (og evt. sin partner og børn) osv.

Det ændrer imidlertid ikke på, at du sandsynligvis har nogle forældre, som stadig spiller en stor rolle i dit liv og din livssituation, og som stadig betyder meget for dine valg i livet. Sådan skal det være og det er kun godt og kærligt!

MEN når det kommer til at sætte børn i verden, så kommer der en anden selvstændighed ind i billedet og nogle nye krav. Dine forældre, som selv har fået børn, og som alle andre har oplevet hvor hårdt det har været tidsmæssigt, økonomisk, socialt og personligt, vil NATURLIGVIS blive bekymrede, selvom de nok bliver glade også.

Den bekymring de har er reel, fordi din og din kærestes verden er ved at blive lavet om. Men det betyder ikke at de har RET til at bestemme, hvordan du skal handle, føle, sige og gøre.

Jeg synes, du skal forberede dig grundigt, så du har svar på de spørgsmål, dine forældre kunne finde på at stille sig selv eller jer – på den måde er I to godt forberedte til at blive forældre og dine forældre kan se, at I har tænkt jer om. Sæt dig med kæresten tænk tingene igennem:

1. Praktisk og økonomisk: Hvor kan barnet sove, have sine ting, og hvem kan vi låne tøj og udstyr fra. Hvordan får vi råd til bleer og mad og udstyr vi skal købe. Hvordan kommer vi til sygehuset, når vi skal føde?
2. Hjælp: Hvem kan hjælpe os med at købe ind i starten, hjælpe med det praktiske og siden passe barnet indimellem? (Spørg dem I kender).
3. Socialt: Hvordan bliver vores liv anderledes, når jeg kun har 2 timer hver aften til lektier, når barnet sover. Hvad gør jeg i weekenden, når jeg ikke kan komme så meget rundt til vennerne, som jeg plejer. Hvordan får jeg set mine venner og familie? Kan jeg lave aftaler allerede nu og afklare forventninger?
4. Uddannelsesmæssigt: Hvordan påvirker dette min fremtid? Kan jeg færdiggøre min HHX (Ja da), hvad gør jeg bagefter? Kan vi få ekstra  boligstøtte eller supplerende SU? (Se  su.dk eller spørg på borgerservice ved kommunen).
5. Parforhold: Er vi indstillede på at få det her barn sammen, blive sammen og hjælpe hinanden, skiftes til at være trætte og sove ud UDEN at skælde hinanden (for meget) ud? Hvad gør vi, hvis forholdet bliver svært, når vi føler os pressede? Kender vi andre par, vi kan spørge til råds, eller som vil hjælpe os og være forbilleder for os?
6. VIGTIGST: Hvad glæder vi os til? Hvad bliver fedt ved at have en baby sammen. Hvordan forestiller vi os, vi er som mor/far og som familie. Hvad drømmer vi om at give vores barn med i livet. Hvad håber vi på med bedsteforældrene over for deres nye barnebarn? Osv.

Husk at drømme positivt også. Forskellen fra at være par uden børn og få børn sammen er, at lykke og ulykke afløser hinanden meget hurtigere og voldsommere end normalt (dette understøtter mange undersøgelser desuden). Så hvor I før var ”glade”, når I kunne flette fingre i fred, bliver i ”vildt begejstrede” over barnets første bøvs. Og hvor I før blev ”trætte af” hinandens små glemsomheder bliver I snarere ”ude af jer selv” over, hvis fx barnet skriger meget de første måneder. Jeres parforhold skal være indstillet på, at disse udsving kommer + At det fremover er babyen, der styrer jeres liv efter fødslen og de første år derefter.

Hvis I har tænkt alle disse ting igennem, så vil du lettere kunne rette ryggen og vise dine forældre, at I er klar… eller i hvert fald har en plan for at BLIVE klar til at blive forældre. Og så skal du få en lille hemmelighed til sidst: INGEN er klar til at blive forældre første gang… det er noget man lærer hen ad vejen J

Jeg ønsker dig og jer ALT det bedste. Skriv endelig herunder igen, eller til mig på min hjemmeside. Og til jer der kommenterer: Skriv gerne jeres bedste råd til denne frustrerede kvinde og hendes kæreste, send en masse omsorg den vej.

Venlig hilsen

Linda Stæhr

Familierådgiver v. Trivsel i familien.dk