Hej Tina
Min mand og jeg har en datter på 2 år, som kom til verden ved hjælp af ivf. Nu står vi i den situation, at vi gerne vil gøre hende til storesøster som så også kommer til at være gennem ivf.
Sagen er den, at der er 3 udfordringer som kan stå i vejen for en ønsket graviditet.
1. Jeg har PCO.
2. Jeg har kun en æggestok, da den første blev fjernet pga boarderline tumor.
3. Jeg tager venlafaxin 150 mg, grundet stress og depression.
Min mand fejler intet, hverken fysisk eller psykisk.
Min mand er 31 år og jeg er 33 år, så vi skal nok ikke vente for længe mere med en toer.
Men udfordringen der pt er mest afgørende, efter min mening, er at jeg tager venlafaxin. Dette kommer jeg ikke af foreløbig.
Mine spørgsmål er nu:
Hvordan får vi det til at komme bedst ovens, med venlafaxin og ivf-behandling?
Kan vi komme i behandling samtidig med behandling for depression?
Hvad er dit foreslag til en løsning?
Jeg håber du kan hjælpe os!
Venlig hilsen
HENRIETTE81
Tinas svar
Kære Henriette81,
jeg forstår godt dine mange tanker omkring din medicin og fremtidig fertilitetsbehandling.
Det bedste du kan gøre er at tage kontakt til den klinik I gerne vil benytte jer af, når I skal igang med behandling. Få en god samtale med en af lægerne. Det er dem der skal afgøre hvordan din medicinering skal være ift en kommende fertilitetsbehandling og graviditet.
Det er altid godt at være forberedt!
Held og lykke.
Kh Tina
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld
Citér