Jeg har et problem...
Min mor går mig på nerverne... Hun skriver mindst en gang om dagen om jeg har fået det bedre med kvalme/træthed/andre symptomer man nu har når man er gravid - jeg er 11+X dage, og hun mener højt og helligt at de skal være på retur for ellers vil jeg have dem igennem hele graviditeten og "bla bla bla"... Og nu vil hun gerne vide om min mave vokser dagligt også, da hun var meget stor da hun ventede både mig og min lillebror - hendes livmoder gik op til mellem navlen og skambenet da hun var 12 uger, så det regner hun også med at min gør.
Jeg har ikke rigtig nogen maven endnu, der er en lille bitte bule nederst men den er meget lille. Hun er meget pissimistisk og siger at der må være noget galt når nu min mave ikke er større - det hjælper ikke at hun maler fanden på væggen ved de mindste ting.
Jeg har sagt til hende, at maven vokser som den skal - har læst mig til at det er normalt at maven ikke "eksploderer" derudaf og at der er nogle der vokser hurtigere end andre.
Vi ville have holdt det hemmeligt til efter NF skanningen men der var en komplikation tidligere og jeg endte med at ringe til hende da jeg ikke kunne få fat i andre, dette skulle jeg aldrig have gjort... Både jeg og min mand har bedt hende holde det hemmeligt da vi gerne SELV vil fortælle omverdenen om vores lille hemmelighed når VI har lyst til det, men hun har så allerede fortalt det til en del, både familie og nogle af hendes venner, som jeg også kender da de er forældre til mine barndomsvenner... Dette fandt jeg ud af ved en "fejl" da hun kom til at fortælle at hun havde sagt det til de og de mennesker - jeg blev så ked af det og min mand ringede til hende og skældte hende ud.
Igår skrev hun så at hun var hos mine bedsteforældre, og om hun ikke nok måtte sige det til dem, og jeg skrev med det samme "NEJ!"... Så gik der 2 timer og så spurgte hun igen - der valgte min mand så at skrive til hende at nu måtte det være nok med det der barnlige pis, det er vores barn IKKE hendes og hun må respektere vores valg. Så hørte vi ikke mere fra hende før idag hvor hun fortsatte sin "hvis din mave ikke snart vokser, så er det altså et meget meget dårligt tegn!"
Min mand og jeg skal på kærlighedsferie her om snart og slappe af, vi har fået grønt lys fra min læge til at jeg godt må rejse, men det har min kære moder selvfølgelig også en mening om... Jeg kan ifølge hende ikke rejse for hvad nu hvis jeg begynder at styrt bløde eller der sker noget farligt med HENDES barnebarn?! Igen hun maler fanden på væggen og påfører en unødigt stress, hvilket hun også får af vide, nærmest dagligt, uden at det, tilsyneladende siver ind...
Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre ved hende, hun stresser mig, hvilket både hendes mand, min mand og jeg har prøvet at forklarer hende. Hendes mand har gentagende gange sagt at hun skal slappe af og give os ro, men det er hun åbenbart ret ligeglad med.
Er der nogen der har nogle gode råd...
Må nok hellere sige, at jeg lytter til hvad hun siger, men tager det meste med et gram salt... Det er bare ved at blive for meget med spørgsmål og holdninger...
Anmeld
Citér