Hvordan bringer man bedst et barn gennem skilsmiss

Hvordan bringer man bedst et barn gennem skilsmisse? skulle der stå, men der var ikke plads til mere. Sagen er den, at min eksmand og jeg (vi er allerede blevet skilt skal flytte hver til sit). Vores søn er 5 år og skal bo hos sin far til hver dag og hos mig hver anden weekend.

Emnet har sikkert været oppe før, men hvordan bringer man bedst barnet igennem skilsmissen? Hvordan kan man forberede en 5årig på, at far og mor ikke skal bo sammen mere? Hvordan rummer vi bedst barnets følelser? Vil gerne have råd. Der er desværre/heldigvis kun et skilsmissepar med børn i vores omgangskreds og de har tacklet bruddet meget, meget dårligt. Det kom sådan bom, tre uger efter far flyttede ud, rykkede den nye kæreste ind og det samme var tilfældet hos faren. Samværsaftaler blev lavet om mange gange, og børnene blev passet af forældres nye kæresters familier. Vil meget gerne undgå et kaos i den stil. For min søns skyld.

Hej 

Jeg kan fortælle hvordan vi har klaret det her. Min eksmand og jeg er netop flyttet fra hinanden 1. april. Sammen har vi en dejlig og meget følsom dreng på 4,5 år. 

Vi har lige fra starten været enige om, at vores skilsmisse skulle gå så lidt som overhovedet muligt ud over ham. Vi har formået at holde ved den gode tone hele vejen igennem, hvilket - efter min mening - er en forældres pligt. 

Vi mødes ca. en gang om ugen og spiser sammen, og nogle gange kører min eksmand hjem til os efter arbejde, og putter vores søn (de dage hvor jeg kan mærke han bare savner sin far), hvorefter han kører hjem til sig selv (vi bor 3 km fra hinanden). 

Hver gang de ses, snakker de om hvor mange gange vores søn skal sove, før de ses igen. 

Herudover anerkender vi hans følelser, og prøver at være så ærlige som overhovedet muligt, når han er ked af det, og synes det er øv, at mor og ikke er kærester mere. Vi fortæller ham, at vi ikke er kærester, men stadig er gode venner, og vi elsker ham super højt begge to. 

Han har ALDRIG set os skændes, og det kommer heller ikke til at ske. 

Alt dette betyder, at han meget sjældent reagerer, og snakker om det i børnehaven, som en naturlig ting. 

Rigtig meget held og lykke - og husk at det er jeres pligt at bevare en god kontakt for jeres barns skyld. I behøver ikke hygge jer SAMMEN, sålænge I hygger med jeres barn SAMMEN. 

Knus

Jeg har ikke selv erfaring med skilsmisse, men har hørt rigtig mange hvor det at spise sammen alle sammen fungerer rigtig godt, fordi barnet ser at mor og far er voksne mennesker, der godt kan finde ud af det med hinanden selvom de ikke skal være sammen mere.

Og så tror jeg kommunikation er alfa omega. Selvom I ikke skal bo og være sammen skal i fortsat opdrage SAMMEN - og det er nok faktisk endnu sværere når man ikke ser hinanden dagligt. Hvad er vores fælles holdning? hvad har far sagt? Hvad har mor sagt? Og hvad så når man ikke er enig? Min far rejste meget og selvom det ikke er det samme som skilsmisse, var der mange situationer hvor jeg fik mulighed for at "spille mine forældre ud mod hinanden" som man af og til hører om ved skilsmisse. Mine forældre løste det på den måde, at min mor også på mindre beslutninger sagde til mig, at hun lige ville snakke med min far inden jeg eks fik lov til noget. Det gjorde, at jeg altid vidste at mine forældre stod med fælles fodslag og var enige om tingene selvom de ikke sås hele tiden.