Anonym skriver:
Åh hvor er jeg egentlig ensom!
Jeg er alene med min lille pige, men har egentlig masser af både familie og venner. Men de har (selvfølgelig) alle hver deres liv kørende og har derfor ikke tid til at ses med mig tide og utide.
Jeg har gået hjemme i snart 15 mdr først som sygemeldt og derefter på barsel, der efterhånden er ved at være slut.
Jeg har intet job, men søger alt hvad jeg kan! - Det er bare svært at fnde noget når jeg er ufaglært og kun kan arbejde fuldtid indtil august, hvor jeg starter i skole igen.
Jeg SAVNER at lave noget og komme ud mellem andre mennesker igen! Jeg HADER ikke at have noget at give mig til i hverdagen og føle mig nyttig.
Jeg føler mig helt vildt isoleret og valgt fra af mange af mine venner.
F.eks. skulle en veninde låne et par sko og da hun ikke havde tid til at komme efter dem samme dag som hun spurgte tilbød jeg at kommer forbi med dem dagen efter, da jeg alligevel skulle noget i nærheden. Men nej, det kunne jeg ikke, fordi 2 andre fælles venner kom på besøg den dag?? Nå nå..
En anden veninde ringede til mig og spurgte om ikke hun måtte komme og besøge mig en dag eller to, da hun havde brug for at være et sted hvor eks'en ikke vidste hvor hun var (Jeg er lige flyttet til den anden ende af byen så han anede ikke hvor jeg bor). Jo, det måtte hun da selvfølgelig godt! - Men en halv time inden det tidspunkt vi havde aftalt at hun skulle komme skrev hun at hun ikke kunne alligevel da hun skulle snakke med politiet. Fair nok, jeg tilbød at hun evt kunne komme dagen efter eller senere på ugen, hvilket hun gav udtryk for at hun gerne ville. Det blev så ikke til noget, men i stedet boede hun en uge hos en anden fælles veninde.
Jeg ved godt at det virker som bagateller og at jeg måske overreagerer en smule, men når man lægger det hele sammen, ja så gør det altså ondt... Jeg ved ikke om jeg har sagt eller gjort noget forkert, men jeg kan ikke komme i tanke om hvad det skulle være.
At jeg pt ikke har nogen tlf da den er til rep og jeg ingen lånetelefon har fået gør det ikke bedre fordi jeg er svær at komme i kontakt med og ikke kan kontaktes når jeg er på farten...
Åh jeg ved ikke hvad jeg ville med det, måske bare lige have lidt luft! - Tak fordi du læste med..
Det lyder som du vil dem mere end de vil.. Og det er jo aldrig sjovt. Jeg har det også nogen gange på den måde, at det er mig der kontakter tit, og ikke den anden vej, og det gør da nogle tanker løber igennem ens hoved.. Så jeg forstår dig godt. Så faktisk det er lidt ondt, at spørge dig og så bare tage hen til en anden.
Og hvorfor kan du ikke komme forbi med noget, bare fordi der er to venner på besøg?
Har du overvejet noget frivilligt arbejde? Sådan at du får en følelse at du kommer ud og møder nye mennesker..
Der er en del mennesker, der føler sig ensomme, selvom at de faktisk har venner og familie omkring sig, så det virker mærkeligt, men sådan er det for nogle.
Så jeg ville foreslå dig at se om der ikke er nogle steder, der kunne bruge en sød kvinde til at komme en gang imellem, hjælpe til, snakke med andre.. Det er så skønt(Jeg gjorde det da jeg var i en ny by, og jeg ELSKEDE det)
