Min mand er lystløgne

Hej. Jeg er gift og vi har 2 børn. Min mand er lystløgner. Har egentlig altid vidst at han småløj helt tilbage fra vi mødte hinanden, men nu er det så slemt at jeg er på kanten til og søge skilsmisse. Hans løgne er udelukkende "lavt selvværds" løgne. Altså, han lyver om hans stilling, om hans penge, om han værdier, at han har flere biler, hvis nogen efterspørger en mekaniker, så kender han en mekaniker der vil hjælpe gratis eller meget Billigt, agtigt. Jeg kender ham og kan gennemskue ham, men det er bare så trættende og jeg føler mig til gin overfor fælles venner osv, når de kommer og fortæller hvad han siger og har lovet og lign. . Nogen af dem ved dog han er lystløgner, så de vender det han siger med mig inden de regner med at han kan hjælpe eller har det han siger eller hvad det handler om. 

KAN man få hjælp når man er lystløgner? Eller er den eneste udvej og forlade ham ? Han VIL gerne have hjælp og han vil gerne bare stoppe, men han kan ikke stoppe selv, det ligger så dybt i ham at lyve sig bedre (har meget og gøre med hans barndom) . Pt går han til psykiater pga ADHD , ved ikke om man kan lufte det for psykiateren eller om det ikke er en "sygdom" man kan afhjælpe? 

Man kan godt få hjælp via psykiater/psykolog. Jeg ved ikke helt hvordan det fungere, og det er nok en lang kamp, men jo før man ber om hjælp jo hurtigere er man i bedring. 

SandraXOXO skriver:

Man kan godt få hjælp via psykiater/psykolog. Jeg ved ikke helt hvordan det fungere, og det er nok en lang kamp, men jo før man ber om hjælp jo hurtigere er man i bedring. 

Tak for svar. Jeg ved endnu ikke helt om jeg vil gennemføre skilsmissen eller kæmpe for vores ægteskab og støtte ham videre i et forløb, hvis det kan lade sig gøre som du skriver... 

Min første tanke da jeg læste dit indlæg var at din mand mangler selvværd og at han prøver at dække over det ved at skabe en eller anden form for falsk selvtillid. Det er helt klart noget en psykolog/psykiater kan hjælpe med. Det kræver benhårdt arbejde fra både hans og din side, men det kan godt lykkedes. Hvis han kom til at hvile i sig selv ville han måske ikke have brug for at fremme sig selv hele tiden. 

Om du skal gå fra ham eller ej er jo kun dig der kan mærke hvad der er rigtigt, men generelt synes jeg at folk i dag måske giver for hurtigt op. Jeg er af den overbevisning at kæmper man sammen som et team og kommer ud på den anden side så oplever man en samhørighed som man måske ellers ikke vil opleve. 

Jeg tænker, hvad skulle det hjælpe at forlade ham? Det ville nok ikke gøre hans selværd og statusfølelse bedre?! Men det ville selvfølgelig betyde at det ikke "smitter af" på dig på samme måde!

Men elsker du ham? og i har børn sammen! Så synes jeg da i stedet du skal støtte ham i at få det ændret! 

Jeg tænker i øvrigt at første skridt er at han ved det er et problem og han har brug for hjælp, og som du skriver så er det allerede et problem han er opmærksom på og ønsker hjælp til at stoppe!  

Det er helt sikkert noget dybere forankret i ham og jeg synes det er en super ide at han vender det med sin psykiater, h*n vil også vide om det er noget h*n selv kan hjælpe med eller give råd om hvor din mand ellers kan få hjælp!