Er det fair at han siger det??

Min kæreste kan finde på at sige til vores datter at hun ikke skal lytte til hvad jeg siger for det jeg siger passer ikke altid. F. skulle jeg skulle hendes hår da der var shampoo i og jeg sagde til hende at jeg nok skulle gøre det så hurtigt som muligt. Så sagde han til hende at det skulle hun ikke lytte til for det passede alligevel ikke.

så blev jeg gal og syntes ikke det er fair at han spiller min egen datter imod mig bare fordi han er lidt sur og skuffet på mig!! Hun skal da ikke føle at hun skal vælge side mellem hendes far og mor!! Hvad fanden er det for noget!! Så sagde han ok. Bare vent om en time så skal du nok få noget at vide. Hans mor og bror skal spise hos os så tænker at han nok vil drøfte det med dem evt. 

Overreagerer jeg?

Jeg ville ikke synes det på nogen måde er ok.....

Man taler ikke dårligt om mor eller far til sit barn, og man lyver ikke for sit barn ved at fortælle det usandheder.

Respektere han dig ikke? Har du gjort noget for at han skal sige til andre at du lyver for dit barn?

Elsker og respektere man hinanden i et forhold, siger man ikke sådan noget og slet ikke til sit barn.

Måske du skulle snakke med ham om hvorfor han siger sådan.

Den største gave en far kan give sit barn er at elske barnets mor og respektere det arbejde der bliver gjort.

Svaret blev måske lidt rodet, men find ud af hvorfor han siger den slags og arbejd med det, barnet skal ikke lære at man ikke kan stole på en forældre med mindre der virkelig er god grund....

Øh nej.. Det er da "forældreskab for begyndere" at man står som forenet uanset om man er enige eller ej. Og det at sige at hun ikke skal tro på hvad du siger er noget værre fis - hun kan ikke skelne om det kun er nu eller generelt.

skovrup skriver:

Jeg ville ikke synes det på nogen måde er ok.....

Man taler ikke dårligt om mor eller far til sit barn, og man lyver ikke for sit barn ved at fortælle det usandheder.

Respektere han dig ikke? Har du gjort noget for at han skal sige til andre at du lyver for dit barn?

Elsker og respektere man hinanden i et forhold, siger man ikke sådan noget og slet ikke til sit barn.

Måske du skulle snakke med ham om hvorfor han siger sådan.

Den største gave en far kan give sit barn er at elske barnets mor og respektere det arbejde der bliver gjort.

Svaret blev måske lidt rodet, men find ud af hvorfor han siger den slags og arbejd med det, barnet skal ikke lære at man ikke kan stole på en forældre med mindre der virkelig er god grund....

Han stoler ikke selv på mig men det er en længere historie som jeg ikke vil komme ind på her så hans vrede mod mig tager han nok over på vores datter ved at sige sådan til hende som han gør. Vi er inde i en periode hvor jeg skal bevise en masse for ham og at opbygge tillid til ham for at han kan stole på mig igen. Men jeg kunne ikke holde kæft lige der for syntes det er synd for vores datter at han sagde som han gjorde.

Anonym skriver:

Han stoler ikke selv på mig men det er en længere historie som jeg ikke vil komme ind på her så hans vrede mod mig tager han nok over på vores datter ved at sige sådan til hende som han gør. Vi er inde i en periode hvor jeg skal bevise en masse for ham og at opbygge tillid til ham for at han kan stole på mig igen. Men jeg kunne ikke holde kæft lige der for syntes det er synd for vores datter at han sagde som han gjorde.

Det noget i to skal tage sammen, som voksne mennesker, det skal jeres datter aldrig nogen sinde blandes ind i.

Det mit råd :-)

Håber i finder ud af noget

skovrup skriver:

Det noget i to skal tage sammen, som voksne mennesker, det skal jeres datter aldrig nogen sinde blandes ind i.

Det mit råd :-)

Håber i finder ud af noget

Jeg er enig med dig! Men jeg kan lige så godt lade være med at tale med ham om det for han er for stædig og holder på sit uanset hvad andre mener!

Anonym skriver:

Min kæreste kan finde på at sige til vores datter at hun ikke skal lytte til hvad jeg siger for det jeg siger passer ikke altid. F. skulle jeg skulle hendes hår da der var shampoo i og jeg sagde til hende at jeg nok skulle gøre det så hurtigt som muligt. Så sagde han til hende at det skulle hun ikke lytte til for det passede alligevel ikke.

så blev jeg gal og syntes ikke det er fair at han spiller min egen datter imod mig bare fordi han er lidt sur og skuffet på mig!! Hun skal da ikke føle at hun skal vælge side mellem hendes far og mor!! Hvad fanden er det for noget!! Så sagde han ok. Bare vent om en time så skal du nok få noget at vide. Hans mor og bror skal spise hos os så tænker at han nok vil drøfte det med dem evt. 

Overreagerer jeg?

Jeg synes ikke du overreagere.

Det kan godt være at han er sur og skuffet over dig og i mangler noget tillid imellem jer, men det er noget i må kæmpe med indbyrdes, det synes jeg sku ikke skal gå ud over jeres datter at i har nogle problemer.

Og stakkels barn at hendes far bruger hende som våben mod hendes egen mor bare fordi han er sur, det jo helt hen i vejret. Jeg håber han en dag indser at han er SÅ forkert på den, at sige sådan eller at du "reder" jeres datter fra det vis det bliver ved.

Foruroligende at han nærmest truer dig og så endda for an jeres datter (sådan som jeg læser det).

Anonym skriver:

Jeg er enig med dig! Men jeg kan lige så godt lade være med at tale med ham om det for han er for stædig og holder på sit uanset hvad andre mener!

Er han ikke interesseret i at give din datter et sundt miljø at vokse op i, med tillid til sine forældre og derved også andre mennesker?

I er de første jeres datter knytter sig til, i danner et sikkert fundament, hvor alt andet kan bygge videre på i fremtiden, bliver det fundament undergravet hele tiden, er det ikke godt for nogen af jer og slet ikke jeres datter.

Anonym skriver:

Min kæreste kan finde på at sige til vores datter at hun ikke skal lytte til hvad jeg siger for det jeg siger passer ikke altid. F. skulle jeg skulle hendes hår da der var shampoo i og jeg sagde til hende at jeg nok skulle gøre det så hurtigt som muligt. Så sagde han til hende at det skulle hun ikke lytte til for det passede alligevel ikke.

så blev jeg gal og syntes ikke det er fair at han spiller min egen datter imod mig bare fordi han er lidt sur og skuffet på mig!! Hun skal da ikke føle at hun skal vælge side mellem hendes far og mor!! Hvad fanden er det for noget!! Så sagde han ok. Bare vent om en time så skal du nok få noget at vide. Hans mor og bror skal spise hos os så tænker at han nok vil drøfte det med dem evt. 

Overreagerer jeg?

Jeg synes der er rigtigt mange gråzoner og rigtigt mange ting som er forskellige for enhver person. Men det din kæreste har gjort er ikke en af dem. Det er decideret respektløst og jeg ville være gået gennem taget af raseri 

Men måske skal man lade tvivlen komme ham til gode og håbe han bare var dum og uvidende og ikke tænkte sig om og derfor ikke fattede hvor meget no-go det er at sige sådan. Så hvis du kan, så fortæl ham stille og roligt de ting du har skrevet her, altså at det ikke hører nogen steder hjemme at opføre sig sådan. Held og lykke. 

PS. Hans familie skal da bare blande sig udenom

Anonym skriver:

Han stoler ikke selv på mig men det er en længere historie som jeg ikke vil komme ind på her så hans vrede mod mig tager han nok over på vores datter ved at sige sådan til hende som han gør. Vi er inde i en periode hvor jeg skal bevise en masse for ham og at opbygge tillid til ham for at han kan stole på mig igen. Men jeg kunne ikke holde kæft lige der for syntes det er synd for vores datter at han sagde som han gjorde.

Nu kender vi ikke årsagen til at han ikke stoler på dig, men jeg kan høre at du må have såret ham voldsomt og det skal han og I selvfølgelig bearbejde. Men det lyder også til, at han har valgt at ville arbejde igennem det med dig, og et eller andet sted at tilgive. Og hvis I nogensinde skal komme videre så nytter det ikke, at han bliver ved med at komme med stikpiller omkrimg den manglende tillid - slet ikke når din datter lytter og slet ikke over småting som det her.

Har I fået noget hjælp til at komme videre fra det tillidsbrud der er sket? Ellers vil jeg foreslå det, for hvis det sidder så dybt i ham, at "alle chancer" for at give dig dårlig samvittighed skal benyttes så kan du hoppe og springe uden nogen effekt. Og det går ud over jer begge, jeres forhold og især jeres datter.

Han og I er nødt til at beslutte om jeres forhold er værd at redde og om I tror på det, og er svaret ja, så må I begge gå konstruktivt ind i det og kun lade de sårede følelser komme til udtryk når I har mulighed for at snakke om det alene. Og det synes jeg er ok at du siger til ham - at enten pakker han barnlighederne væk så I kan komme konstruktivt viser, eller også må I finde et setup hvor det ikke går ud over jeres datters tillid til jer som forældre.