Min datter på næsten 3mdr. følger ikke sin kurve, hendes nu er nedadgående og har været den sidste mdr. Hun er begyndt at virke meget afvisende når hun forsøger at spise hos mig. Græder og vender sig væk. Sp mente hun nok skulle have supplerende flaske, men hvordan bibeholder jeg den amning jeg så gerne vil opretholde ved siden af flasken??
Catrines svar
Hej og tak for dit spørgsmål
Jeg vil foreslå at du køber den flaske som hedder Calma (produceret af Medela). Den efterligner måden at spise på som ved amning. På den måde er der mindst risiko for at din datter bliver "doven" ved brystet (da almindelige sutteflasker er meget lette af spise fra).
Det kan også være at du skulle prøve at malke ud vha en brystpumpe eller ved håndudmalkning. Hvis din datter ikke ammes så meget hos dig, falder din mælkeproduktion nemlig. På den måde kan du selv forøge din mælkeproduktion, og måske vil din datter så igen amme.
Mange hilsner Catrine
Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.
Forældre og Fødsel: fogf.dk
Anmeld
Citér