Mulle0802 skriver:
Jeg gjorde det jeg nok ikke skulle have gjort, jeg testede i dag kl. 12.30 (havde ikke tisset siden 7.30) Jeg har de sidste dage haft mange symptomer meget træthed og svedeture, voldsomme stik i underlivet og i går og i dag hovedpine.
Men testen var 100 % negativ - hvilket gjorde mig ked af det og alle mine tanker omkring vi så skal igang med 3. og "sidste" IVF gør mig nervøs og ked af det.
Måske den alligevel kan nå at blive positiv på 3 dage men troen på det er tæt på ikke eksisterende, tilbage sidder jeg bare med endnu mere fortvivlelse, hovedpine og svedeture.
Andre der har været i sådan situation, hvordan kom i videre og endte det måske alligevel med en positiv test?
Min solstrålehistorie:
Jeg var i et afbrudt ICSI forsøg (pga. meget dårlig sædkvalitet), hvor der ikke var æg nok til ægudtagning. Jeg testede lidt for sjov den dag, som jeg troede var 14 dage efter ægløsning. Testen var så negativ som den kunne være. 2 dage senere skulle jeg til samtale på klinikken om hvilke hormoner, jeg skulle have med på ferie dagen efter. Jeg havde ømme bryster og var træt, men det var ikke unormalt, når jeg nærmede mig min menstruation, så jeg lagde ikke meget i det. Bare for lige at udelukke en graviditet helt og sikre, at jeg ikke skulle bruge en masse penge forgæves på hormoner, tog jeg en test om morgenen - vel vidende at den var negativ (som alle andre teste de sidste 2 år).
Fandme om der ikke kom verdens mest utydelige streg nr. 2 inden for tid!!!! Vi troede ikke på det, da man virkelig skulle vippe og kigge grundigt efter, og det mest bare lignede en skyggestreg. Men efter 10-20 min blev den til en svag streg, men det var jo efter tid. Klinikken sendte mig til blodprøve i stedet for snak om hormoner, og den viste, at jeg faktisk var gravid.
En senere tryghedsscanning på klinikken viste, at jeg var 4+0 ved min MEGET utydelige test (klinikkens beregning af forventet ægløsning sagde, at jeg var 3+6).
Så jeg er gået fra negativ til positiv på 2 dage

Lige let par andre tanker: Lige meget om du har katastrofetanker eller tror på det bedste ændrer det ikke ved, om der vokser et lille liv i dig eller ej. Jeg var dog selv bedst til katastrofetanker, da jeg så bare ville blive positivt overrasket. Men det jeg nok prøver at sige er, at du skal gøre det umulige og prøve at afvente blodprøven, evt. bare tænk "fuck det, den er der ikke denne gang" og så enten bliver det bekræftet eller du får dit livs vildeste optur! Og så prøv at vent med at tænke på næste forsøg allerede nu (igen nærmest umuligt, jeg var allerede mentalt ved at stresse over sidste forsøg under første forsøg).
Jeg sender den største virtuelle krammer og håber virkelig, at du får et positivt svar om 3 dage 




