Først vil jeg sige mange tak for alle de søde ord I har skrevet om min Silas. Det varmer
Herhjemme går det godt. Jeg er blevet frisk igen efter at have været nedlagt med halsbetændelse og feber i to dage. Nu er det desværre så mine to drenge, der har det. Silas var så snottet i nat at han ikke rigtig kunne trække vejret ordentlig gennem næsen. Stakkels dreng. Ellers trives han. Tænk sig at han allerede er en uge gammel. Kinderne vokser sig runde og en fin lille dobbelthage han har fået sig
Her er min FB som nogle af jer har efterspurgt (noget lang).
Torsdag den 3. september kl. 16 begyndte jeg at få lidt murren. Dog var det ikke værre end at jeg kunne tage med Peter ud og hente vores nye bil. Efterfølgende spiste vi aftensmad hjemme ved Peters forældre. Kunne godt mærke at denne murren tog til. Sad først i lænden og flyttede sig over til skambenet. Efter lidt hygge hjemme ved Peters forældre tager vi over til hans søster og svoger for at vise bilen frem. Kl. 19, på hjemvejen, bliver vi enige om at tage en tur i Kvickly. Aftenen går med hygge på sofaen foran tv´et. Vi går i seng til midnat. Fra kl. 00 til 03 får jeg sammenlagt ½ times søvn. Denne murren er begyndt at være lidt mere ubehagelig og kan ikke finde ro liggende. Derfor sætter jeg mig ind i stuen med en varmepude. Går på toilettet hvor der lyder et lille plask. Ved ikke om det er vandet, der er gået, så går efterfølgende rundt i en halv time. Bindet er tørt men da jeg sidder på toilettet igen kan jeg høre det løber men kan ikke mærke det. Går derfor ind og vækker Peter og vi bliver enige om lige at ringe til fødegangen. Jordemoderen mener, at jeg lige bør komme ind og få det tjekket. Vi er på fødegangen kl. 04.30, hvor SOSU assistenten undersøger mig. Hun mener at vandet er gået. Bliver super glad. Bagefter kommer en jordemoder, der siger nej – vandet er ikke gået. Øv øv. Endvidere har jeg stadig lidt livmoderhals og er kun åbnet 1 cm, så vi tager hjem igen.
Under alt dette natteroderi er veerne begyndt at blive kraftigere. Så da jeg kommer hjem kl. 07., tager jeg to panodiler og lægger mig på sofaen i håb om at få sovet lidt. Peter tager på arbejde. Fra kl. 07 til kl. 13 får jeg ca. en times søvn. Synes godt nok veerne bider til nu. Peter og jeg aftaler, at han skal komme hjem kl. 16. Han er så sød at have mad med hjem til mig, da jeg ikke har fået noget at spise hele dagen. Vi sidder i køkkenet og hver gang der kommer en ve må jeg op of hænge over køkkenbordet. Peter tager nu tid på veerne og de kommer med 4-6 min. mellemrum og varer fra 1-1½ min. Igen ringer jeg til fødegangen, der siger at vi skal komme derind til kl. 17.30.
Da vi ankommer til sygehuset bliver vi vist direkte ind på en stue, hvor vi venter i en halv time. På denne halve time når jeg at ringe to gange for at høre, om jeg ikke kan få noget mod smerterne. Synes godt nok det er begyndt at være ulideligt nu. Kl. 18 kommer jordemoderen og undersøger mig. Hun siger de fantastiske ord: Det er ikke forgæves du har ondt. Du har åbnet dig 6 cm. Herfra og frem til presseveerne er det hele noget omtåget så bliver ud fra hvad jordemoderen har skrevet og hvad Peter har fortalt.
Jeg får en CTG på, hvor jordemoderen kan se at den lilles hjertelyd er noget for højt. På det højeste ligger den på de 170. Dette bliver der derfor holdt nøje med. Jeg gør opmærksom på, at jeg gerne vil have en epidural, men lægen er nede ved et kejsersnit, så kan ikke blive nu.
Pga. den lilles hjerterytme vælger jordemoderen kl. 19.10 at tage vandet og få sat en elektrode på hans hoved. Dette er også med til, at der kommer et ekstra skub i veerne. De gør så ondt nu og presser på alt inde i min mave, at jeg flere gange kaster op.
Kl. 20.20 kommer narkoselægen for at lægge epiduralen. I det han går ud af lokalet begynder en let pressetrang at melde sig. Derfor ser jordemoderen sig nødsaget til at slukke for epiduralen kl. 20.40. 20 min. fik jeg lov til at have den, men den hjalp fantastisk og jeg får en lille pause fra det hele og kan nu føre en normal samtale med Peter og jordemoderen. Jordemoderen undersøger mig endnu engang og er nu fuldt åben.
Kl. 21.40 melder pressetrangen sig igen. Jeg får lov til at presse lidt med, men der sker ikke rigtig noget. Derfor får jeg ve-drop kl. 22.25 for at sætte skub i tingene og det skal jeg da lige love for der kom.
Kl. 22.50 presser jeg aktivt med og kl. 23.03 kommer den smukkeste dreng til verden i en presseve. Pga. synkende hjerterytme får lægen nogle fingre ind og hjælper hans hoved ud. Jeg fik efterfølgende at vide, at hvis hjerterytmen havde været normal, havde jeg fået lov til at presse lidt endnu, men de vurderede at nu skulle han ud.
Og ud kom han – min dejlige lille Silas på 54 cm og 3870 gr.
Kl. 23.14 føder jeg moderkagen. Jeg har 2 grads bristninger så må have 5 sting.
Alt i alt en hård men fantastisk oplevelse – og så havde jeg en super støtte i Peter. Kunne ikke have gjort det uden hans hjælp.
