Jeg har for ca 2 måneders tid siden haft en spontan abort. Herefter fik jeg pletblødning/meget let blødning med klumper og tråde i, 5,5 uge senere. Den blødning varede i 9 dage ca. Men jeg tog det som min første menustration efter min SA. Men i de sidste par dage har jeg været ekstrem træt og haft on/Off kvalme. Kan der være noget om det, altså kan jeg i teorien være gravid trods den sidste blødning. Og er det iøvrigt normalt og have den slags blødning efter en SA? Jeg har været meget i tvivl og vil jo self gerne være gravid så hurtig som mulig igen ??
Camillas svar
Det gør mig ondt at høre at du mistede graviditeten.
Desværre er spontane aborter noget som mange kvinder oplever flere gange i deres liv. Forhåbentlig bliver du snart gravid igen som du ønsker.
Det er ikke unormalt at bløde efter en spontan abort. Når blødningen optræder 5 1/2 uge efter kunne det godt tyde på at det er din menstruationscyklus der startede op igen.
Men nogle kvinder oplever også at have mindre blødninger i starten af deres graviditet - på de tidspunkter som de ellers ville have fået deres menstruation på. Din blødning 5 1/2 uge efter den spontane abort udelukker derfor ikke at du kan være gravid nu.
For at få klarhed anbefaler jeg derfor at du får foretaget en graviditetstest.
Kærlig hilsen
Jordemoderen
I Camillas brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål relateret til din graviditet, fødsel og tiden efter fødslen.
Læs mere på: Hjemmefoedsler.dk
Anmeld
Citér