Irritation down under
Jeg har gennem længere tid døjet med irritation ved skeden efter fx sex, oralsex, ornani trods intim hygiejne.
det minder lidt om svamp i underlivet med kløe og irritation, dog ikke så slemt som svamp.
Jeg er meget tør i skeden i forvejen.
Kan jeg afhjælpe det
Vivis svar
Ja, der er faktisk en række ting, du kan gøre for at slippe af med dine gener.
Du skriver, at du er meget tør i skeden og jeg tænker, at det er her den væsentligste årsag skal findes. En tør slimhinde er skrøbelig, sårbar og modtagelig for bakteriel ubalance, svamp og infektioner.
Du skal have gjort noget ved dine tørre slimhinder. Start med at spørge din læge, så du får udelukket evt. sygdom/hormonelle årsager.
Jeg går ud fra, at det ikke handler om manglende sexlyst/forspil ud fra den måde, du beskriver det på.
Fremover er det ”forbudt” at røre/pille eller stikke noget op i tørre slimhinder.
Brug glidecreme og masser af det, indtil du får gang i din naturlige fugtproduktion igen.
Brug evt. vaginale stikpiller, som styrker din gode bakterieflora. Fx Ladybalance. Ladybalance.dk
Vask dig aldrig indvendig! Brug kun intimsæbe eller ingen sæbe i skridtet.
Undgå trusser med kunststof.
Undgå bukser/trusser, der sidder tæt i skridtet.
Sov med bar mås.
Undgå tamponer og brug kun trusseindlæg, hvis det er strengt nødvendigt.
Smør dig evt med mandelolie eller vulva lip balm dagligt, så dine slimhinder holdes konstant. Spørg på apoteket. Du kan også finde gode produkter mod tørhed hos Prop an Pearls her: http://shop.propsandpearls.com/
De bedste hilsner
Vivi
I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.
Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk