Jeg er i den lykkelige situation, at jeg (endelig) sidder med en positiv test. Jeg er utrolig glad, men noget holder glæden tilbage
Vi har prøvet at blive gravid i godt et halvt år. I starten holdt jeg mig fra alkohol og smertestillende, men som tiden gik, følte jeg PB fyldte alt for meget og min hverdag var fuld af restriktioner. Jeg har derfor prøvet at flytte fokus på noget andet i håb om at det mentale ikke vil påvirker PB så meget. Jeg har derfor taget nogle stærke smertestillende og har været i byen med alkohol og rødvin til god mad hjemme med kæresten. Nu sidder jeg så her og har den største dårlig samvittighed. Jeg ved godt, at det ikke kan ændre mine handlinger men øv hvor er jeg ked af. Skulle ha holdt mig til mine restriktioner, så havde jeg undgået denne følelse af dårlig samvittighed.
Ja hvad vil jeg egentlig med dette indlæg. Måske få mine tanker skrevet ned. Det er ikke noget jeg har lyst til at snakke med mine veninder om. Jeg er alt for nervøs til at de vil pege finger af mig.
Jeg håber ikke, at denne dårlige samvittighed vil følge mig gennem hele graviditeten, for jeg har virkelig glædet mig så meget til at kunne stå med en positiv test og til at blive mor 
Anmeld
Citér