Hvorfor blev du pædagog?

Hvorfor blev i pædagog i sin tid eller er igang nu? Hvis i ikke bare skal sige: jeg vil gerne arbejde med mennesker? 

Jeg er ikke pædagog og ikke igang med uddannelsen, men jeg overvejer det kraftigt.

grunden til det er at jeg har ændret mit syn på pædagoger. Før synes jeg lidt det var et "taberjob" men efter jeg selv har fået børn i instituotion har jeg opdaget hvad der gør en god pædagog og hvor meget deres arbejde betyder for mine børn og mig.

jeg har selv fået et særlig sensitivt barn og undersøgt meget om emnet og børn i det hele tage og synes jeg er blevet ret skarp i forhold til at kommunikere med børn, opfange små signaler, rumme og anerkende.

fik også inden jeg selv fik børn at vide at jeg er god til det.

jeg ved ikke om det er det jeg skal, men føler lidt det er dovent af mig ikke at vælge det fordi jeg har så meget at give i det fag, som jeg ved jeg kan og en masse omsorg nærvær og indlevningsevne.

står du også i en lign. situation eller hvad er din grund til at spørge?

Jeg er uddannet pædagog om en måned.. 

Jeg har altid vidst at jeg skulle arbejde med mennesker.. 

Jeg giver noget af mig selv, og får igen. Det ville jeg ikke få hvis jeg stod ved en maskine og lavede dimsedutter. 

Jeg er blevet pædagog, da jeg har en kompetencer til at hjælpe andre mennesker på rette spor.. Egen erfaringer, som jeg kan videregive til de mennesker som har behov for det. 

Jeg har min teori med mig, i mit arbejde, mine didaktiske overvejelser om hvad det er jeg gør med netop det enkelte barn/bruger.. Om hvorfor personen reagere som han/hun gør, hvad kan jeg ændre i mit arbejde for at den enkelte bliver set/hørt/forstået/anerkendt i mit nærvær. 

Ja overvejer det. Så vil lige høre jeres begrundelser. Andre? :-) Hvorfor blev i pædagog? 

For at gøre en forskel :-)