Insemineret m. BMI over tilladte 35?

På Herlev er det en bmi på max 32. 

Baby-Crazy skriver:

Tillykke med de 35 kg tabt! Det er sejt gået! 

Jeg er helt med på hvad du skriver... Og selvfølgelig vil jeg gerne tabe mig! Jeg er bare efterhånden så følelsesmæssigt påvirket af ikke at kunne få mit første barn at jeg vil gøre alt hvad der er muligt! Også betale for en inseminering for tænk hvis det lykkedes!

vægttabet vil jeg også virkelig gerne... Jeg synes det er mega svært at få det gjort hurtigere! Jeg ved ikke hvorfor det var så meget nemmere at stoppe med at ryge!

men jeg håber den kæmpe gulerod et barn ville være kan gøre jeg kan finde en større viljestyrke!

Hvis du vil gøre alt hvad der er muligt - så tab dig.  Helt sikkert nemmere sagt end gjort, men overvægt mindsker graviditetschancerne markant. Det handler ikke kun om eventuelle komplikationer ved graviditeten, det handler om overhovedet at kunne blive gravid. 

Hvis du gav vægten et ordentligt nøk ned, er det ikke engang sikkert at behandling ville være nødvendigt. Hvad er problemet? Ukendt? Uregelmæssige menstruationer?

Min gynækolog må være meget large, da vi var igennem iui og hormonbehandling lå min bmi på 38 og blev gravid i en cyklus kun på hormoner da klinikken havde ferielukket. Ved ikke om det havde betydning at det var 3 barn og de derfor vidste jeg kunne blive gravid. Min cyklus var gået helt i stå efter nogle mdr på minipiller (har pco og pcos) skulle have hormonbehandlingen uanset så de rådede til at vi lige så godt kunne udnytte det, hvis vi ønskede et barn mere, så de anbefalede faktisk graviditet trods min høje bmi 

Vil lige starte med at give dig en kæmpe krammer, for Gud hvor har jeg stået i din situation 

nemlig det at opleve at barnløsheden tære på en, både fysisk og i den grad psykisk og så gang på gang få at vide fra omverdnen(selvom man jo godt ved det) at man er for tyk til at blive mor.

jeg startede i 2010 ved en gynækolog som skulle udrede mig og min kæreste for barnløshed, jeg har pco kæresten fejler intet.

i over et år gik jeg til undersøgelser ved ham hvor jeg første gang fik at vide at jeg ikke var et håbløst tilfælde men det ville være godt hvis jeg tabte 10 kg. Okay jeg gik hjem og arbejde på sagen, kom til konsultation knap 3 måneder senere vægten sagde minus 16,2 kg , var pavestolt og troede oprigtigt at nu skulle vi igen for havde jo tabt mere end det jeg skulle ,. Gynækologen sagde ja men det var jo flot, så kan du jo godt tabe 20-30 kg mere fordi er jo stadig alt for stor til at jeg vil gøre noget

min startvægt var på det tidspunkt 119 kg og et BMI på 37,? 

Jeg var knust, jeg følte jeg blev ved at kæmpe men jeg kunne bare ikke mere. Jeg knoklede hele det år for at tabe mig, men psyken fik ram på mig og fik en depression.

jeg blev efter eget ønske henvist til et andet behandlingssted i dec 2012 . En dejlig dejlig mand som roste mig for mit arbejde, og han ville gerne hjælpe os. Efter blot 3 måneder ved ham uden yderligere vægttab og med to insemineringer  blev jeg gravid og fødte en dejlig dreng november 13.

det har været en sej kamp, jeg døjer stadig med mig selv og min vægt og er bange for at skulle tilbage i behandlingsverdenen.. 

Men det hjælper at få snakket om det. For det er ikke så let bare at tabe sig når er træt af det hele,

nu er jeg igen igang med et større vægttab, ja livsstilsændring og de første 10 kg er smidt, og jeg har lavet mig nogle mål oppe i hovedet og meget af det som motivere mig er at få flere børn, være en mere aktiv mor osv.

tænk på at du har den største motivation af alle, nemlig at blive gravid og få ønskebarnet. Ville du måske kunne kontakte en diætist som kunne hjælpe lidt, her er det en hjælp at der bliver ført lidt kontrol med mig så jeg ikke "snyder" mig selv.

ønsker dig al mulig held og lykke og håber du meget snart bliver gravid

modesty skriver:

Hvis du vil gøre alt hvad der er muligt - så tab dig.  Helt sikkert nemmere sagt end gjort, men overvægt mindsker graviditetschancerne markant. Det handler ikke kun om eventuelle komplikationer ved graviditeten, det handler om overhovedet at kunne blive gravid. 

Hvis du gav vægten et ordentligt nøk ned, er det ikke engang sikkert at behandling ville være nødvendigt. Hvad er problemet? Ukendt? Uregelmæssige menstruationer?

Jeg har ingen tegn på at det er min overvægt der er problemet... Altså i forhold til hvad lægen kan se på mine blodprøver og har helt regelmæssig cyklus. Så årsagen er stadig ukendt. Det eneste han mener ikke er så godt er min korte cyklus på kun 23 dage. Men med pergotime har jeg nu en på 26 dage og tre fine æg hver gang. Men der har desværre ikke været bid;(

og så har min kæreste lidt nedsat sædkvalitet, men det skulle ikke gøre det umuligt!

BigHope13 skriver:

Vil lige starte med at give dig en kæmpe krammer, for Gud hvor har jeg stået i din situation 

nemlig det at opleve at barnløsheden tære på en, både fysisk og i den grad psykisk og så gang på gang få at vide fra omverdnen(selvom man jo godt ved det) at man er for tyk til at blive mor.

 

jeg startede i 2010 ved en gynækolog som skulle udrede mig og min kæreste for barnløshed, jeg har pco kæresten fejler intet.

i over et år gik jeg til undersøgelser ved ham hvor jeg første gang fik at vide at jeg ikke var et håbløst tilfælde men det ville være godt hvis jeg tabte 10 kg. Okay jeg gik hjem og arbejde på sagen, kom til konsultation knap 3 måneder senere vægten sagde minus 16,2 kg , var pavestolt og troede oprigtigt at nu skulle vi igen for havde jo tabt mere end det jeg skulle ,. Gynækologen sagde ja men det var jo flot, så kan du jo godt tabe 20-30 kg mere fordi er jo stadig alt for stor til at jeg vil gøre noget

min startvægt var på det tidspunkt 119 kg og et BMI på 37,? 

Jeg var knust, jeg følte jeg blev ved at kæmpe men jeg kunne bare ikke mere. Jeg knoklede hele det år for at tabe mig, men psyken fik ram på mig og fik en depression.

jeg blev efter eget ønske henvist til et andet behandlingssted i dec 2012 . En dejlig dejlig mand som roste mig for mit arbejde, og han ville gerne hjælpe os. Efter blot 3 måneder ved ham uden yderligere vægttab og med to insemineringer  blev jeg gravid og fødte en dejlig dreng november 13.

 

 

det har været en sej kamp, jeg døjer stadig med mig selv og min vægt og er bange for at skulle tilbage i behandlingsverdenen.. 

Men det hjælper at få snakket om det. For det er ikke så let bare at tabe sig når er træt af det hele,

nu er jeg igen igang med et større vægttab, ja livsstilsændring og de første 10 kg er smidt, og jeg har lavet mig nogle mål oppe i hovedet og meget af det som motivere mig er at få flere børn, være en mere aktiv mor osv.

 

tænk på at du har den største motivation af alle, nemlig at blive gravid og få ønskebarnet. Ville du måske kunne kontakte en diætist som kunne hjælpe lidt, her er det en hjælp at der bliver ført lidt kontrol med mig så jeg ikke "snyder" mig selv.

 

ønsker dig al mulig held og lykke og håber du meget snart bliver gravid

Tusind tak for dit svar! 

Jeg blev helt rørt til tårer! Jeg er ikke selv ramt af en depression men hold op hvor er der blevet grædt mange tårer det sidste år!

det er dejligt at høre fra en som jeg føler forstår hvor svært det hele er!

Jeg vil jo rigtig gerne tabe mig... Det har været mit største ønske hele mit liv indtil det blev erstattet af ønsket om et barn. Nu hvor de to ting fylder hele mit liv, så er det bare pisse hårdt at det ik lykkedes så godt som man ønsker!

ja jeg burde have den største motivation lige nu til at få smidt de kilo, og hvorfor får jeg ik gjort det? Så føler man sig endnu mere som en fiasko! 

Jeg håber jeg får samlet mig og får kørt videre med at tabe et kilo om ugen. Og så fortsætter jeg på Pergotime og er forhåbentlig heldig det giver pote!

Rigtig meget held og lykke med dit vægttab og forhåbentlig kan du også snart blive beriget med en lille ny