Er anonym for at undgå at hænge nogen ud.
Sagen er den at jeg betaler børnebidrag 2x1500 kr til min Xkæreste.
X sørger derfor (burde sørge for....) at deres garderobe er up to date, samt tøj hjemme hos mig - som jo er ifølge reglerne fra statsforvaltningen.
Min xkæreste var den af os som havde råd til at blive boende i vores gamle fælles hjem, hvilket også er derfor børnene er blevet der som fast base lige da vores brud skete. Vi har gradvist gennem det sidste år, udvidet samværet med en dag af gangen, så det ville være så nænsom en overgang for vores børn, som muligt. Vi startede ud med jeg havde børn 4/10, og så hed det 5/9 og nu er vi lige gået over til at det hedder 6/8 med det mål at komme hen på en 7/7 ordning inden sommerferien.
Jeg er på ingen måde ude på at chikanere eller skabe unødvendig røre, da vi i forvejen har et spinkelt samarbejde og forhold til hinanden. Vi snakker kun sammen, når det er noget omkring vores børn, da X stadig er enorm bitter over vores brud for snart 2 år siden, og lever meget i en offer-rolle. Det var mig, som stoppede forholdet.
Mit problem er .... Jeg er træt af at betale penge til min x, uden jeg føler at mine børn for gavn af dem! De går ikke i specielt pænt tøj, og det er skam ikke fordi jeg er fin på den skal det lige siges. Jeg har ingen forventninger om mine børn skal gå i mærketøj, eller moderigtigt tøj.
Men jeg syntes simpelthen det er synd, at de skal gå i gammelt aflagt tøj fra feks. naboen (det er mine børn som fortæller mig, at de blandt andet får tøj af naboen) som er så forvasket at farverne er falmet, nogle gange er det hullet og det er sjældent noget af tøjet passer sammen på nogen måde. Størrelserne passer heller ikke helt altid.
Det er ikke tøj, som jeg ville betegne som "Godt, men brugt", nok nærmere "MEGET BRUGT - gives væk til trængende", hvis det skulle sælges over nettet 
Deres fodtøj er primært meget brugte sko også, hvis det endeligt er nyt er det fra H&M (Intet imod H&M ballerinaer og sutsko osv, men mener ikke at et barns primære sko, skal være fra H&M - så godt fodtøj er det heller ikke!)
Jeg er enormt bange for at det skal påvirke vores børns trivsel og selvværd, da især den ene af dem skal starte i skole efter sommerferien.
Så mit spørgsmål er, kan jeg kræve at de får noget ordentlig tøj, om feks er nyt? Kan jeg kræve at han skal købe ordentlig sko til vores børn? Kan man godt det, som samværsforældre - eller har man bare ingenting at skulle have sagt?
Jeg tænker, uden at bruge en million, kan man jo sagtens få en fin garderobe udelukkende fra H&M - og deres priser er jo overkommelige.
....så en tilføjelse så er min x ikke interesseret i at jeg overtager tøj-tjansen (og heller ikke at jeg stopper bidrag) da X mener at der er fint styr på tingene, og at det jeg brokker mig over er bare chikane mod X, og en magtkamp for mig fordi jeg gerne vil bestemme.
Mine børn dækker enormt meget over for deres anden forældre, og siger tit ting som "men vi har ikke særlig mange penge, så derfor kan vi ikke få sandaler"da deres mormor feks spurgte om de glædede sig til sommer. Jeg syntes det er helt forrykt, at mine børn skal gå og sige sådan noget, mest af alt fordi det er en lodret løgn. Jeg levede sammen med manden i knap 9 år, før vores brud så har fint styr på hvad han tjener at penge - og udover det så får X jo de 3000 kr af mig hver måned - som burde gå til børnene - så jeg VED at der er grundlag for en nogenlunde økonomi hos min X. Det gør det også bare endnu uforståeligt over for mig, at X skal påbedutte vores børn at de lever for må og få.
Sidst men ikke mindst, tænker at der kommer en del kommentarer omkring hvorfor jeg ikke bare letter numsen og køber mit eget tøj til dem - det gør jeg skam også i et vis omfang, men lad os vende tilbage til de regler som er lavet af statsamtet - de er der vel for en grund! Af ren princip kan jeg ikke se hvorfor jeg skal sidde og betale et bidrag, som skal dække visse ting, hvis jeg alligevel selv skal punge ud for de samme ting igen, i sidste ende. Så mange penge tjener jeg heller ikke 
