Færdiguddannet til sommer og gravid

Jeg er færdiguddannet til sommer, men har først termin i december. Jeg ville føle mig så etisk og moralsk usympatisk at søge når jeg ved at jeg er gravid og kun ville kunne være der fire måneder Hvad ville i gøre i min situation? 

Anonym skriver:

Jeg er færdiguddannet til sommer, men har først termin i december. Jeg ville føle mig så etisk og moralsk usympatisk at søge når jeg ved at jeg er gravid og kun ville kunne være der fire måneder Hvad ville i gøre i min situation? 

Jeg ville søge vikar arbejde sommeren over  Men nu ved jeg ikke hvilket fag du er indenfor? 

Søge vikar jobs og midlertidige stillinger  

det kunne jeg jo. :-) så jeg vel ikke tvunget til at lyve? 

Jeg stod lidt i samme situation da jeg ventede min første datter. Jeg var 4 mdr henne da jeg afsluttede mit grundforløb. Der er flere aspekter man skal tænke over. Du skal ifølge loven meddele din arbejdsgiver at du er gravid senest 3 mdr før din termin. Dvs hvis du til en samtale ikke fortæller om din graviditet, kan du risikerer at skulle fortælle det relativt kort efter ansættelse. Og hvis man håber på at vende tilbage til samme job efter barsel, er det måske ikke det bedste indtryk man får givet...

En anden ting er, at emnet om man skal fortælle om en graviditet til eb eventuel samtale, er lidt en gråzone. For i princippet skal du ikke sige noget før de 3 mdr før termin, men samtidig har jeg fået at vide af min a-kasse at en kontrakt kan være ugyldig, hvis det viser sig kort tid efter ansættelsen at den nyansatte er gravid - og vel at mærke et godt stykke inde i graviditeten. Men på den anden side var der for nogle år siden en sag om en kvinde der blev ansat som pædagogmedhjælper i en SFO eller sådan noget, i en tidsbegrænset stilling på 6 mdr. Hun var gravid ved ansættelsens start og vidste at hun ikke ville kunne blive i stillingen til den udløb, da hun ville føde før. Hun blev fyret, men VANDT sagen i retten, om at hun havde ret til ikke at nævne sin graviditet under ansættelses samtale, på trods af at hun vidste hun ikke ville kunne blive i stillingen så længe som kontrakten stod på. 

Nå, men sagens kerne er vidst bare, at det er en gråzone og at i min erfaring så afhænger det af hvem man spørger, hvad man skal gøre. Personligt valgte jeg at være ærlig, og fortalte om graviditeten til samtaler, da jeg gerne ville kunne se mine eventuelle chefer og kollegerne øjnene, når jeg vendte tilbage fra barsel. Det betød jeg gik arbejdsløs til jeg gik på barsel, da det er de færreste i mit fag der ansætter nogle der allerede er gravide (hårdt fysisk arbejde). 

Håber du kan bruge det til noget, du bør hvert fald gøre hvad du føler er rigtigt, for hvis du føler du fører folk bag lyset ved ikke at sige det fra start, så får du intet godt ud af ikke at fortælle det. Men hvis du er ligeglad og kan håndterer de måske akavede samtaler kort tid efter ansættelsen, så gør du bare det :-D Og ellers som en anden foreslår kan du jo søge tidsbegrænsede stillinger. Held og lykke hvert fald :-)

Signe-bine skriver:

Jeg stod lidt i samme situation da jeg ventede min første datter. Jeg var 4 mdr henne da jeg afsluttede mit grundforløb. Der er flere aspekter man skal tænke over. Du skal ifølge loven meddele din arbejdsgiver at du er gravid senest 3 mdr før din termin. Dvs hvis du til en samtale ikke fortæller om din graviditet, kan du risikerer at skulle fortælle det relativt kort efter ansættelse. Og hvis man håber på at vende tilbage til samme job efter barsel, er det måske ikke det bedste indtryk man får givet...

En anden ting er, at emnet om man skal fortælle om en graviditet til eb eventuel samtale, er lidt en gråzone. For i princippet skal du ikke sige noget før de 3 mdr før termin, men samtidig har jeg fået at vide af min a-kasse at en kontrakt kan være ugyldig, hvis det viser sig kort tid efter ansættelsen at den nyansatte er gravid - og vel at mærke et godt stykke inde i graviditeten. Men på den anden side var der for nogle år siden en sag om en kvinde der blev ansat som pædagogmedhjælper i en SFO eller sådan noget, i en tidsbegrænset stilling på 6 mdr. Hun var gravid ved ansættelsens start og vidste at hun ikke ville kunne blive i stillingen til den udløb, da hun ville føde før. Hun blev fyret, men VANDT sagen i retten, om at hun havde ret til ikke at nævne sin graviditet under ansættelses samtale, på trods af at hun vidste hun ikke ville kunne blive i stillingen så længe som kontrakten stod på. 

Nå, men sagens kerne er vidst bare, at det er en gråzone og at i min erfaring så afhænger det af hvem man spørger, hvad man skal gøre. Personligt valgte jeg at være ærlig, og fortalte om graviditeten til samtaler, da jeg gerne ville kunne se mine eventuelle chefer og kollegerne øjnene, når jeg vendte tilbage fra barsel. Det betød jeg gik arbejdsløs til jeg gik på barsel, da det er de færreste i mit fag der ansætter nogle der allerede er gravide (hårdt fysisk arbejde). 

 

Håber du kan bruge det til noget, du bør hvert fald gøre hvad du føler er rigtigt, for hvis du føler du fører folk bag lyset ved ikke at sige det fra start, så får du intet godt ud af ikke at fortælle det. Men hvis du er ligeglad og kan håndterer de måske akavede samtaler kort tid efter ansættelsen, så gør du bare det :-D Og ellers som en anden foreslår kan du jo søge tidsbegrænsede stillinger. Held og lykke hvert fald :-)

 

Tak skal du have. :-) jamen jeg ville få det så dårligt efter at have løjet og vil ikke brænde min bro i et fag hvor vi er så mange og derfor måske ødelægge mine chancer for senere at få job. Den er lidt svær :-) så tror hellere jeg vil søge vikarjobs. :-)

tak for dit gode svar.