Anonym skriver:
hvis nogen ved hvem jeg er, så vær sød at holde det mellem os da jeg ikke ønsker at skabe problemer.
jeg vil gerne indrømme at jeg ikke er den stærkeste/bedste kok der findes, så vi har ofte serveret de samme lette/almindelige retter. Vi bor pt. sammen med min svigermor og vi udnytter det derfor til at lære nye retter fra hende.
I dag var min kæreste og jeg så blevet enige om at lave mad med de coop asiatiske grøntsager som vi havde liggende i fryseren, men da jeg kom ud i køkkenet og ville gå i gang med maden fandt jeg ud af at hun allerede var gået i gang. Jeg blev ked af det og fik sagt; "jamen, så skal jeg da ikke gå i vejen." og forlod køkkenet.
Min kæreste og svigermor sagde at jeg havde lydt fornærmet - hvilket jeg nok også kom til, for jeg blev ked af det da jeg havde en følelse af at få taget "mit køkken" fra mig da hun normalt ikke laver asiatisk mad.
vi har fået talt om det så vi ikke er uvenner, men hvordan kan jeg undgå at komme i samme situation - altså, at fornærme nogen hvis jeg bliver ked af det igen?
Jeg er nok i den helt anden boldgade. Hvis det var ordene du sagde, så synes jeg for der første ikke de på nogen måde var slemme. Men de kan selvsagt være blevet serveret på en fornærmet måde. Men for pokker du var jo fornærmet, og var det ikke okay de fik det at vide?
havde du puttet masken på, og smilende sagt: nej hvor skønt du laver maden, jeg kan da give en lille hånd. Ja så skete det jo også bare næste gang og næste gang og næste gang. Og hver gang skulle du undertrykke dine følelser af at være blever gået forbi. Så vel egentlig fair nok de får at vide, det ikke var fedt for dig.
Ja så kan man være bedre til at sige det mere åbent: ej ved I hvad, det bliver jeg sgu ked af, for jeg havde glædet mig til selv at lave maden eller hvad det nu er der fylder.
men det er vi bare ikke alle sammen lige gode til, men det kan vi jo så øve os på 
øjeg tænker mere, fik du fortalt dem efterfølgende hvorfor du blev fornærmet, og kunne de forstå det?