MIn eks er en vatpik...

Ja det synes jeg virkelig han er! 
Jeg har fra igår til idag været hjemme hos ham, så han kunne have samvær og så hans forældre kunne se deres barnebarn lidt igen.

Og det stak helt af! Han brød helt sammen lørdag aften hvilket førte til en laaaang samtale og masser af tårer fra os begge to. 

Han fortalte så at hvis jeg gik hen og fik et barn med en anden mand så ville han trække sig fuldstændig fra Lenoras liv. Fordi han - og jeg citerer - "Synes det er skide mærkeligt med sådan en sammenbragt familie, og det kan jeg sgu ikke forholde mig til".

Kæft hvor er jeg gal lige nu! Jeg er ked af det og føler mig forådt på min uskyldige lille datters vegne!

Han siger at han elsker hende utroligt højt men han vil ikke kunne forholde sig til en baby der vil være mit barn og hendes lillebrøster men ikke hans barn. Så derfor vil han hellere vælge vores datter fra og trække sig fra vores liv når/hvis den dag oprinder.

Jeg er dybt, dybt skuffet over ham!

Jeg har det lidt sådan, at hvis han virkelig mener det og jeg risikere at han lige pludselig trækker sig fuldstændig så vil jeg sgu have fuld forældremyndighed med det samme! Jeg har ikke lyst til at stå i en situation hvor jeg bliver begrænset af at han ikke vil snakke med mig fordi jeg har fået den familie jeg så brændende ønsker mig. 

Og fremover vil jeg faktisk ikke have at vi sover hos hinanden under samvær. Så må det foregå hos hans forældre og så må han hente hende ved stationen så jeg kan nå det næste tog hjem, og så må han aflevere på silkeborg station og tage det næste tog, og så må det sgu være sådan det er!

MummiT skriver:

Ja det synes jeg virkelig han er! 
Jeg har fra igår til idag været hjemme hos ham, så han kunne have samvær og så hans forældre kunne se deres barnebarn lidt igen.

Og det stak helt af! Han brød helt sammen lørdag aften hvilket førte til en laaaang samtale og masser af tårer fra os begge to. 

Han fortalte så at hvis jeg gik hen og fik et barn med en anden mand så ville han trække sig fuldstændig fra Lenoras liv. Fordi han - og jeg citerer - "Synes det er skide mærkeligt med sådan en sammenbragt familie, og det kan jeg sgu ikke forholde mig til".

Kæft hvor er jeg gal lige nu! Jeg er ked af det og føler mig forådt på min uskyldige lille datters vegne!

Han siger at han elsker hende utroligt højt men han vil ikke kunne forholde sig til en baby der vil være mit barn og hendes lillebrøster men ikke hans barn. Så derfor vil han hellere vælge vores datter fra og trække sig fra vores liv når/hvis den dag oprinder.

Jeg er dybt, dybt skuffet over ham!

Jeg har det lidt sådan, at hvis han virkelig mener det og jeg risikere at han lige pludselig trækker sig fuldstændig så vil jeg sgu have fuld forældremyndighed med det samme! Jeg har ikke lyst til at stå i en situation hvor jeg bliver begrænset af at han ikke vil snakke med mig fordi jeg har fået den familie jeg så brændende ønsker mig. 

Og fremover vil jeg faktisk ikke have at vi sover hos hinanden under samvær. Så må det foregå hos hans forældre og så må han hente hende ved stationen så jeg kan nå det næste tog hjem, og så må han aflevere på silkeborg station og tage det næste tog, og så må det sgu være sådan det er!

Det var da noget af en udtalelse.. Jeg synes at jeg har læst at I var enige om at gå hver til sit? 

Det var da også noget af en skod udmelding! Vh stine

Jeg kan slet ikke se hvordan det hænger sammrn i hans hoved... Han behøver da slet ikke tage stilling til en kommende halvbror/søster. Han skal jo kun have samvær med hans egen datter.. 

Hvis han mener det seriøst, elsker han vidst ikke jeres lille datter så højt som han bilder sig ind 

Kunne det ikke tænkes at han bare er såret og du ikke skal lægge så meget i de ting han siger lige nu ? Jeg har selv engang været 19 og heartbroken og man tænker ikke helt rationelt. Jeg både sagde og tænkte ting jeg ikke mente. Dengang ville jeg hellere dø end at se min datters far få barn med en anden. 

Jeg ved ikke, om han er en vatpik, men jeg tror, han er en meget ung mand, som er blevet far under lidt specielle omstændigheder og er drønhamrende forvirret omkring sit liv, sin fremtid og sine drømme. Udover det har du nævnt, at han har Aspergers Syndrom, og generelt er kommunikation om og håndtering af subjektive forhold som fx følelser jo svært for aspergere. 

Masser af mennesker, måske særligt unge, har nogle meget definitive opfattelser af, hvad de ville gøre i en given situation - "Jeg ville skride omgående, hvis han kyssede en anden", "Jeg ville tage mit liv, hvis jeg..." - og ganske ofte viser det sig, hvis situationen opstår, at de alligevel handler anderledes.

Jeg kan slet ikke se nogen grund til at bekymre sig om en situation, der ikke er aktuel, og en udmelding, han er kommet med, mens han var i sine følelsers vold. 

MummiT skriver:

Ja det synes jeg virkelig han er! 
Jeg har fra igår til idag været hjemme hos ham, så han kunne have samvær og så hans forældre kunne se deres barnebarn lidt igen.

Og det stak helt af! Han brød helt sammen lørdag aften hvilket førte til en laaaang samtale og masser af tårer fra os begge to. 

Han fortalte så at hvis jeg gik hen og fik et barn med en anden mand så ville han trække sig fuldstændig fra Lenoras liv. Fordi han - og jeg citerer - "Synes det er skide mærkeligt med sådan en sammenbragt familie, og det kan jeg sgu ikke forholde mig til".

Kæft hvor er jeg gal lige nu! Jeg er ked af det og føler mig forådt på min uskyldige lille datters vegne!

Han siger at han elsker hende utroligt højt men han vil ikke kunne forholde sig til en baby der vil være mit barn og hendes lillebrøster men ikke hans barn. Så derfor vil han hellere vælge vores datter fra og trække sig fra vores liv når/hvis den dag oprinder.

Jeg er dybt, dybt skuffet over ham!

Jeg har det lidt sådan, at hvis han virkelig mener det og jeg risikere at han lige pludselig trækker sig fuldstændig så vil jeg sgu have fuld forældremyndighed med det samme! Jeg har ikke lyst til at stå i en situation hvor jeg bliver begrænset af at han ikke vil snakke med mig fordi jeg har fået den familie jeg så brændende ønsker mig. 

Og fremover vil jeg faktisk ikke have at vi sover hos hinanden under samvær. Så må det foregå hos hans forældre og så må han hente hende ved stationen så jeg kan nå det næste tog hjem, og så må han aflevere på silkeborg station og tage det næste tog, og så må det sgu være sådan det er!

Ikke for at være hård, men altså - du har selv valgt at få et barn med en dreng (læg mærke til at jeg ikke skriver mand) som slet, slet ikke var klar til at blive far, og det vidste du godt.

Han er en dreng. Totalt umoden.

Og de dér udtalelser skal du bare parkere et eller andet sted og glemme, for det er ikke situationen lige nu, der kan gå mange år før I ender dér, han kan nå at blive mere moden, han kan vokse med opgaven. Og selvom du i morgen blev gravid med en anden, er det ikke engang sikkert at han ville handle som han siger.

Jeg tror at det er meget vigtigt at du er den modne i jeres relation, for ellers er der ingen der er det. Så det nytter ikke noget at straffe ham nu, fordi du har sårede følelser (hvilket jeg godt kan forstå at du har - din situation er ikke nem).

Stort kram. 

Nu har jeg ikke helt styr på, under hvilke omstændigheder I er gået fra hinanden, men umiddelbart lyder det som noget han siger i affekt - at han simpelthen ikke kan klare tanken om dig sammen med en anden, og slet ikke tanken om at du skulle få børn med en anden.

Men det er en rådden udtalelse, og jeg må sige at han lyver - enten om det ene eller det andet. Han siger at han elsker jeres barn, men at han vil cutte kontakten til hende, hvis du får barn med en anden. Enhver forælder (eller i hvert fald lang størstedelen af os) kan jo se, at de to ting ikke hænger sammen.

Enten elsker han hende oprigtigt, og så ville han ALDRIG (som i ALDRIG) cutte kontakten - og slet ikke over noget så "ubetydeligt" som at hun har fået en lillebror/søster (som ikke er hans).

Eller også elsker han hende ikke oprigtigt, og så vil han godt kunne finde på at cutte kontakten - og i hvert fald true med det, for evt. at holde dig lidt tilbage.

Jeg tror egentlig, at hvis de opbygger et forhold (og han elsker hende, som de fleste forældre elsker deres børn) så KAN han simpelthen ikke cutte hende ud af sit liv. Men det er jo mine tanker ud fra de følelser jeg har for mine børn. Jeg elsker dem overalt og der er INTET overhovedet der kan få mig til at cutte dem. 

Det giver da desuden ingen mening, at det skulle have nogen indflydelse på hans forhold til sin datter, at hun skulle få en halv-bror/søster. Han skal jo ligesom ikke forholde sig til den nye baby overhovedet (udover at storesøster måske snakker om det, men hvad så?)
Så han kan ikke forholde sig til en sammenbragt familie. Vil det så sige, at nu hvor i har en datter, og er gået fra hinanden, har han også selv besluttet at han aldrig skal have flere børn?

Jeg kan sagtens forstå din frustration og dine tanker. For hvis de opbygger et forhold, og din datter højst sandsynligt kommer til at knuselske sin far (selvom han muligvis er en røv?   ) så er det dig der sidder tilbage med en sønderknust datter, HVIS han så rent faktisk vælger at cutte hende, når du engang finder en anden, som du får børn med. 

Ups, det blev et langt svar. Men jeg bliver faktisk ret ked af det på dine vegne, for det må være svært, ikke at vide hvor du har ham og hvad DU skal gøre ud fra sådan en udtalelse. Og jeg kan virkelig ikke sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må føles ikke at føle at "medforælderen" har de samme følelser for ens barn. 

Jeg ville ikke tage det så alvorligt lige nu. Han er ung og forvirret.

Da min eks og jeg lige var gået fra hinanden syntes jeg også at det var svært at forestille sig, at en af os en dag ville få børn med en anden. Eller i det hele taget bare få en ny kæreste, som skulle ind i vores søns liv.

Da det skete var der gået flere år, vi havde fundet vores roller som skilsmisseforældre, og der var absolut ingen problemer i det.

Vent og se, i stedet for at lave drama ud af det nu. Sandsynligvis vil han til den tid ikke være interesseret i at miste kontakten med jeres datter.