serinasmor skriver:
Hej med jer
Vi (mest mig ) overvejer at blive planfadder for et barn i Afrika eller Asien....
Jeg overvejer at gøre det som et led i krudtuglens opdragelse...
Grunden til at det netop er planfadder jeg overvejer er muligheden for brevudveksling med tegninger og små gaver.. Og at man følger et barn i en familie ...
Jeg ved ikke om hun vil kunne forstå det endnu -ca 5 et halvt år ... Men tænker at netop det med at det er et barn man modtager breve fra og kan skrive til vil hjælpe på forståelsen ... Og måske på opdagelsen : vær glad for hvad du har - nogle skal kæmpe meget for meget mindre
Er der nogen der ved hvor gammelt et barn man ca får tildelt? (det lød klinisk - det er bestemt ikke meningen 
)
Er der andre herinde der har et planfadderskab med et barn et sted i verden ?
Hvis ja - fortæl gerne hvordan jeres børn har reageret og om de forstår det - hvis de ved det 
Tak på forhånd for alle svar der kommer
Mine forældre "havde" et barn gennem Børnefonden da jeg var barn og gennem min opvækst. Det var en pige på ca min alder og det var da helt klart spændende når der kom breve og tegninger fra Afrika. Det var kun nogle få gange om året, så det var ikke noget der konstant var i tankerne, men i brevene beskrev barnet hvordan hendes hverdag så ud, og det var da helt klart mere virkeligt og lettere at forstå end den overordnede remse om at de sulter og er fattige i Afrika. Det gør det nemmere for et barn at forstå.
Vi udvekslede breve og tegninger og fik vist også en sjælden gang sendt en egentlig gave af sted. Barnet boede på Kap Verde, og den dag i dag kunne jeg faktisk godt tænke mig at tage derned for at se stedet. Specielt fordi øerne i dag, til dels pga Børnefondens arbejde, ikke er så fattigt mere og faktisk er blevet en charterdestination.
Jeg kender ikke planfadder men hos Børnefonden er børnene vist ca 3-7 år når man starter og man kan evt selv ønske køn og land.
Det vigtigste når I vælger et sponsorbarn er egentlig bare at I følger det til dørs. Altså at I er klar på at støtte månedligt i de næste mange år. Under finanskrisen tog mine forældre flere børn ind, da mange familier fravalgte fadderskabet og børnene ellers pludselig ville stå uden den lovede støtte.
... og 5½ år synes jeg er en fin alder for din datter at starte. Hun forstår det måske ikke til fulde, men det kommer hun jo til
