Er der nogen??

Er der nogen herinde der har prøvet at være tæt på at blive forladt af kæresten eller været enige om at gå fra hinanden men ikke blev det alligevel?? Hvad var det der gjorde at I alligevel blev sammen og hvordan har I det nu??

Ved ikke om det tæller, når det er en selv, for så har jeg.

April-baby skriver:

Ved ikke om det tæller, når det er en selv, for så har jeg.

Jo det er fint. Fortæl, fortæl

Vi har været ved at gå fra hinanden, og er blevet sammen fordi vi begge to besluttede os fo at arbejde på, og ændre, nogle ting. Og desuden besluttede os på at være tålmodige med hinandens proces i at ændre os.
Jeg vil ikke udpensle det mere her, men har du flere spørgsmål, kan du skrive til mig

Anonym skriver:

Jo det er fint. Fortæl, fortæl

Jamen jeg blev træt af at han aldrig var hjemme, og især når han dummede sig gang på gang, seks gange i graviditeten og en gang inden. Og idag er det virkelig anspændt, han tager ikke overs datter når jeg ber ham om det, han tager sine egne behov først. Men tror bestemt det har meget at gøre med hvad personen har gjort og sådan.

Jeg har prøvet det 

Vi havde været sammen i et par måneder, og kunne ikke ses så tit pga distance, så meget foregik over SMS, og vi misforstod tit hinanden og blev uvenner. Min kæreste havde også førhen været vant til at få sin vilje og få andre til at føje ham og tilslutte sig hans meninger, så jeg følte at ham overrumplede mig meget, og ikke gav mig plads til at være mig med mine holdninger, meninger og udsagn. Til sidst blev det hele bare for meget, så jeg kørte hjem til ham og hentede mine ting og gav ham hans nøgle. Vi faldt dog i snak, og endte med at få snakket meget fornuftigt om mange af tingene... Vi blev enige om at give det et forsøg mere, og den dag i dag kører alt på skinner (næsten)